Vores kære bror,
Hvert levende væsen, som vi ser omkring os og som synes simpelt, er et vidunderligt kunstværk af Gud, og i det kan man se manifestationer af mange af Guds navne og attributter. Fra dette synspunkt er et blad på et træ lige så vidunderligt som solen på himlen. Det er ikke kunstnerligt ringere end solen.
Guds viden er uendelig, og med sin viden omfatter Han alt. Alt, stort som lille, er inden for rammerne af Hans viden.
For eksempel belyser solen alt, stort og lille, i løbet af dagen. Den belyser ligeledes store bjerge og hav, som den belyser cellerne inde i øjet. I den henseende…
“Soluens lyser op de store ting, men hvordan kan den så lyse op de små ting?”
Man kan ikke sige det. For solen er der ingen forskel på at oplyse et bjerg og at oplyse en lille sten.
Og se, vor Gud, hvis egenskaber er uendelige, omfatter med sin viden alt, stort som lille. Nu
“hvordan kan han/hun vide de små ting”
burde man ikke stille spørgsmålstegn ved.
Desuden
“Gud kender de store ting, men han behøver ikke at kende de små ting.”
Hvis en sådan tankegang accepteres, vil det medføre mange fejltagelser.
Så kommer det til dig,
“Siden Gud ikke kender disse små ting, så sker de enten af sig selv eller styres af en anden…”
Vi vil ende op med at havne i en forståelse, der stinker af klovn.
Med hilsen og velsignelser…
Islam i spørgsmål og svar
