Min ven har i god tro deponeret guld til en værdi af 40.000 TL i kassen af det firma, han arbejder for, og guldene bliver to dage senere stjålet af en indbrudstyv. Tyven bliver ikke fundet; min ven sværger over tyven. Kan han mon vende denne sværg til tillid til Gud (tawakkul)?
Vores kære bror,
Forbandelse,
At ønske eller bede om noget negativt for en person af en eller anden grund er det modsatte af at bede for dem.
Forbandelse
Persisk for ond, grim, grim, onde
“seng”
med ordet, arabisk
“bøn”
er en sammensatning af ord. Det drejer sig om en handling, der er rettet mod en person, enten mod hende selv eller mod andre.
“Gud forbande ham, Gud straffe ham.”
Det kaldes de bønner, han fremsætter med udtryk som disse.
Islam forbyder muslimer at ønske ondt over sig selv eller andre muslimer.
Profeten Muhammed (fred og velsignelse være med ham):
“Velsign jer selv, jeres børn og jeres ejendom, og bed aldrig jer selv, jeres børn og jeres ejendom ondt, for I kan jo komme til at bede på et tidspunkt, hvor bønner bliver hørt, og så vil jeres ondskabsfulde bønner blive opfyldt.”
(Riyazü’s-Sâlihin Oversættelse, III/ 82)
har hanne sagt. Profeten Muhammed (fred og velsignelse over ham) undgik at sværge. Han sagde, at han var en profet af barmhjertighed, ikke af ondskab. Da han i Mekka-perioden rejste til Taif for at prædike islam, blev han mødt med dårligt modtagelse; på sin tilbagevenden blev han stenet, og hans hellige fødder var dækket af blod. På det tidspunkt blev han af Gud befaled til…
“at enhver forbannelse, han måtte udstede mod dem, ville blive opfyldt, og at han, hvis han ville, kunne udslette dem.”
blev meddelt, men Profeten Muhammed (fred og velsignelser over ham)
“Nej, måske vil der jo komme børn til verden fra deres afstamning, som vil tjene dig, o Herre.”
havde han sagt.
Til de fjender, der knuste hans tænder og tilførte ham ansigtsskader ved Uhud:
“O Gud! Giv mit folk vejvisning, for de ved ikke, hvad de gør.”
(Tecrîd-i Sarih Oversættelse, IV/314)
bad han til Gud. Da han blev bedt om at sværge over Devs-stammen, som trods alle bestræbelser ikke ville omvende sig til islam:
“O Gud! Giv stammen Devs vejvisning, og lad dem slutte sig til vores rækker.”
sådan havde han bedt. (se ovenfor)
Dog har det også forekommet, at Profeten (fred og velsignelser over ham) har bedt Gud om at straffe Guds fjender.
.
Bi’r-i Mâûne
Profeten Muhammed (fred og velsignelse over ham) forbød og bannede stammen Kilab i et helt år, fordi de havde dræbt halvfjerds islamiske missionærer. Han forbød og bannede også de polytheistiske, der spottede ham, mens han bad i Kaaba, og han så dem blive slået ned i slaget ved Badr. (Tecrîd-i Sarih Tercümesi, X/43-45) I slaget ved Dødensgrav bad han om, at fjenden, der var samlet foran Medina, ville blive slået og fordrevet, og om natten blæste der pludselig en storm op fra øst, som ødelagde fjenden. (Tecrîd-i Sarih Tercümesi, VIII/342-343)
Efter alt dette kan vi sige, at en muslim bør afholde sig fra at ønske muslimer ondt, selvom de er syndere, men at ønske ondt og sværge over dem, der åbenlyst er fjender af religionen, bør betragtes som en religiøs pligt, når det er nødvendigt.
Selvom man har ret, råder vi til, at man ikke sværger, men i stedet beder for den anden persons bedring.
Hvad angår tillid:
Tillid
Ordets betydning er at udpege en stedfortræder. Den, der udpeger en stedfortræder, vil gerne stole på og udpege en person, der er stærkere, mere medfølende og overlegen i viden og indsigt end sig selv.
En muslim tror, at der ikke findes en magt, der overgår Allahs magt, en viden, der overgår Allahs viden, eller en barmhjertighed og medfølelse, der overgår Allahs barmhjertighed og medfølelse. Han erkender, at andre skabninger er lige så hjælpeløse, fattige, fejlbare og mangelfulde som han selv, og derfor stoler han på Allah, overlader sig til ham og underkaster sig ham.
En muslim, der stoler på Gud, tænker, at:
“Kun Han kan skænke mig alt det gode, der skal komme mig til gode, og kun Han kan afværge al skade og ondt.”
En muslim ved, at han ikke kan opnå noget uden at arbejde, og han træffer alle de nødvendige foranstaltninger for sine verdslige anliggender. På samme måde ved han, at han ikke kan komme til paradis uden at tilbede Gud og adlyde Hans befalinger og undgå Hans forbud, og han opfylder sin pligt som tjener og stoler til sidst på Gud.
Tillid,
Det handler om at acceptere det resultat, som Gud har givet, efter at man har forsøgt at finde årsagerne og taget alle de nødvendige foranstaltninger.
En sådan person lever i fred og ro, lader sig ikke plagere af bekymringer om sin levevej og finder stor trøst i følgende hadith fra profeten (fred og velsignelser over ham):
“Hvis I stoler fuldstændigt på Gud, vil Han sørge for jer, ligesom Han sørger for fuglene.”
Tillid til Gud (tawakkul) forhindrer aldrig at arbejde eller at forsøge at finde årsager. Gud den Almægtige har sagt i Koranen:
“Sandheden er, at mennesket kun har det, som det selv har tjent (som frugt af sin anstrengelse).”
(53:39)
En mand kom til profeten (fredesvænne over ham) og sagde:
“Skal jeg overlade min kamel til Gud ved at slippe den fri, eller ved at binde den fast?”
har han sagt. Vores Herre sagde imidlertid:
“Bind din kamel, og overlæg dig derefter til Gud.”
(Tirmizi, Kıyamet, 60) sagde han, og dermed fremstillede han på den smukkeste måde, hvad som menes med tillid til Gud.
Klik her for mere information:
Skal man i denne verden kæmpe imod den uretfærd, man har oplevet, og i hvilket omfang? Eller skal man i det hinsidige klage over disse mennesker og ikke tilgive dem?
Med hilsen og velsignelser…
Islam i spørgsmål og svar
