Vores kære bror,
Zan,
Det er et ord med modsatrettede betydninger, og det kan betyde at tro, at ane og at beskylde, men det kan også betyde at vide og at adlyde. Derfor er visse former af antagelser betragtet som synd.
“I, som tror, undgå det meste af det, som I formoder. For nogle af jeres formodninger er synder.”
(Al-Hujurat, 49/12)
versen er et bevis på dette. I denne forstand
mistanke
Det er at tale, resonere og give information baseret på gætteri uden ordentlig viden, og den vers, vi har analyseret, fraråder de troende fra denne slags gætteri. Fordi i denne slags gætteri ligger løgn og bagtalelse.
Zan,
Fordi det er en dom baseret på antagelser, rammer den ikke sandheden i alle tilfælde, og når den ikke rammer sandheden, udgør den en dom mod andres rettigheder, hvilket er bagtalelse og løgn, og derfor en synd. Fejlen er særlig stor, når antagelsen kun er baseret på egne interesser.
Da nogle former for mistanke er synd og har alvorlige konsekvenser, er det nødvendigt at handle forsigtigt og undgå mange af dem, for at slippe for sådanne konsekvenser og skader, og for at kunne overveje, hvilken slags mistanke det drejer sig om. Mange af de forbudte ondskaber opstår netop af sådanne mistanker.
Det er dog ikke al gætterie, der er synd og har straf. Der er også gætterier, der er pligt, som fx at have gode tanker om Gud og de troende. Som det fremgår af Surah An-Nur:
“Når troende mænd og kvinder hører denne bagtalelse, skal de med deres samvittighed bedømme det som noget godt…”
(Nur, 24/12)
er blevet sagt og nævnt i en Hadis Qudsi.
“Jeg er hos min tjener, der har tillid til mig.”
Det er overleveret, at profeten Muhammed (fred og velsignelse være med ham) sagde:
“Lad enhver af jer dø i god tro på Gud.”
“God og smuk mistanke er et tegn på tro.”
Der er tilfælde, hvor det er obligatorisk at handle ud fra sandsynlige beviser i sager, der ikke er helt klare. Der er også tilladte antagelser, som i tilfælde af dagligdags sager. Men en del af antagelser er også forbudte. Antagelser er forbudte i sager, der kræver absolutte beviser, som i tilfælde af guddommelige sager og profetiet, og det er også forbudt at have dårlige antagelser om Gud og gode mennesker.
Hvad angår det, der skiller den mistanke, som man skal holde sig fra, fra andre mistanker:
Det er forbudt og bør undgås at mistænke nogen uden en åbenlys grund og et tydeligt tegn.
Derfor er det ikke tilladt at mene dårligt om en ukendt person, selvom det ikke er obligatorisk at mene godt om ham. Men det er ikke forbudt at mene dårligt om personer, der er kendt for deres synd og umoral.
Alligevel:
Og vær ikke nysgerrig.
Det vil sige, at I skal ikke som spioner grave dybt og undersøge for at finde fejlene hos de troende, og på den måde skabe tvivl og usikkerhed ved at fremstille klare beviser og tegn, men I skal holde jer til det, der er åbenbart, og dække det, som Gud har skjult.
I en haditshistorie er der følgende beretning:
“Undersøg ikke muslimernes mangler og fejl. For den, der undersøger muslimernes fejl, vil Gud også undersøge hans fejl, og til sidst vil Han ydmyge og skamme ham, selv i hans eget hjem.”
Det fortælles, at Hazrat Umar (ra) en nat patruljerede i Medina, da han hørte en mand synge i et hus. Han klatrede over muren og gik ind, og så en mand i selskab med en kvinde og vin.
“O, fjende af Gud, troede du, at du kunne begå synder og at Gud ville dække det over for dig?”
sagde. Manden,
“Skynd dig ikke, du, som er de troendes leder! Hvis jeg har begået én synd, har du begået tre synder: Gud, den Almægtige…”
“Undersøg ikke mangler.”
sagde, du undersøgte hemmelighederne, Gud den Almægtige
“Gå ind i husene gennem hoveddøren.”
(Al-Baqara, 2/189) sagde: Du har overskredet grænsen, Gud den Almægtige.
“Indtil I har givet besked om jeres ankomst og hilset husets beboere, må I ikke ind i andre huse end jeres eget.”
(Nûr, 24/27)
sagde han. Du er ulovligt trådt ind i mit hjem.”
sagde han. Hvorefter Hazrat Umar (ra) sagde:
“Hvordan kan jeg tilgive dig nu, hvis du ikke har noget godt i dig? Altså, vil du også tilgive mig og omvende dig?”
sagde han, og hun
“Ja!..”
sagde han, lod det ligge og gik.
Med hilsen og velsignelser…
Islam i spørgsmål og svar