Vores kære bror,
At begå vold mod sit eget jeg:
At undertrykke sit ego.
Det betyder at gå den vej, som Gud har forbudt.
Nemlig;
Uanset om en person har opråret mod Gud, undertrykt andre mennesker eller undertrykt sig selv, så har han i virkeligheden altid undertrykt sig selv. For den, der begår uret, vil før eller siden høste konsekvenserne af sin uret. Som det også står i Koranen:
“Den, der begår en synd, begår den kun til sit eget skade.”
Fra dette synspunkt betragtes holdninger som polyteisme, afvisning, benægtelse af versene, mangel på tro på dommedag osv. som en form af undertrykkelse af sjælen i teologisk forstand.
„Vi har dem ikke uretvist behandlet; de har selv uretvist behandlet sig selv. Da straffen fra deres Herre kom, gav de guder, som de tilbad udover Gud, dem ingen nytte. De øgede blot deres tab.“
(Hud, 11/101)
“Hvilken grimt eksempel er det ikke, at de, som benægtede vore tegn og begik uret mod sig selv, endte som de endte!”
(Al-A’raf, 7/177)
Når vi tilnærmer os emnet fra et praktisk synspunkt, ser vi også, at mange vers i Koranen omtaler mange handlinger i betydningen af store og små synder.
“Selvundertrykkelse”
han har overvejet det indeni. At dræbe et menneske, at overskride de grænser, som Gud har fastlagt, at beholde kvinder hos sig efter at have skilt sig fra dem og derved hindre dem i at gifte sig osv., alt dette er uret, som personen har begået mod sit eget ego.
I Koranen
“selvundertrykkelse”
Udtrykket forekommer to gange som et verbalt adjektiv, tilføjet til “nfs” (sjæl) (Nisa, 4/97; Nahl, 16/28), mens det i andre tilfælde forekommer som et verbalt substantiv.
Selvundertrykkelse
Et aspekt, der i Koranen fanger vores opmærksomhed i denne sammenhæng, er følgende:
I Koranen bedes der fire steder om tilgivelse fra Gud, idet man indrømmer den uret, som den synderlige sjæl har begået. Disse bønner bliver besvaret og accepteret af Gud. I de bønner, hvis oversættelser vi vil give nedenfor, læres de troende, som det var, hvordan man beder et eksempel på en bøn.
Først skal vi erkende, indrømme og bekende vores synder og skyld, og derefter bede Gud om tilgivelse.
Adam (as) og Eva, vores forældre, fortrød efter at have spist af den forbudte frugt og bad Gud om tilgivelse ved hjælp af ord, som de havde lært fra Ham:
“De sagde:”
Vore Gud! Vi har begået uret mod os selv. Og hvis du ikke tilgiver os og har medlidenhed med os, vil vi helt sikkert høre til de tabte.
(Al-A’raf, 7/23)
Vi ser, at det samme fremgår af Jonas’ (as) bøn:
“Og mindes Zunnun, da han vredigt drog bort fra sit folk og troede, at Vi ham aldrig ville straffe. Men da han var i mørket…
‘Der er ingen guddom udover dig. Jeg renser dig fra mangler. Jeg har sandelig været en af dem, der har begået uret mod sig selv.’
bad han til Gud.”
(Enbiya, 21/87)
Zunnun
Det betyder, at man ejer fisken.
Her henvises til profeten Jona (as). Da profeten Jona, som var sendt til sit folk, ikke lykkedes med at bringe dem på rette vej, forlod han sit folk og sejlede væk på et skib, uden at have modtaget tilladelse fra Gud. På grund af skibets uevne til at sejle eller en fare for at synke, måtte en af passagererne smides i havet. De lod om det ved lodtrækning, og det blev Jona (as), som blev smidt i havet. I havet blev han slugt af en fisk. Efter at have bedt til Gud i fiskens mave i en periode, kastede fisken Jona op på stranden.
Sebe’s dronning Belkis
da brugte han de samme ord, da han bad Gud om tilgivelse og konverterede til islam:
“…Belqis sagde: ‘Min Herre! Jeg har vistnok begået uret mod mig selv, men nu vil jeg sammen med Salomo underkaste mig Gud, Herren af alle verdener.'”
(Al-Naml, 27/44)
I indledningen til vores emne,
“Uanset om et menneske har begået uret mod Gud, mod andre mennesker eller mod sig selv, så har det i virkeligheden begået uret mod sig selv. For alle de synder, et menneske begår, er til dets eget skade.”
, havde vi sagt.
Hvad er så situationen for den, der har begået uret mod sig selv?
Efter alt, hvad vi har skrevet om menneskets selvforvold, kan vi konkludere følgende: Hvis menneskets selvforvold stammer fra polyteisme (shirk), så meddeler Allah os i Surah An-Nisa, at Han ikke vil tilgive dette. Hvis menneskets selvforvold skyldes overtrædelse af andres rettigheder, så findes der ingen anden bot end at give de berettigede deres rettigheder og bede om deres tilgivelse. Ingen handling kan befri personen fra straffen for denne forbrytelse og synd. For haditserne fortæller os, at uretfærdigheder ikke vil gå ustraffede, og at Allah i dommedag vil tage den uretfærdiges rettigheder fra den skyldige.
Hvis en persons selv-undertrykkelse ikke falder inden for disse to områder, så lover Gud, at Han er meget tilgivende og barmhjertig for disse mennesker, når de beder om tilgivelse:
“Den, som begår en ond gjerning eller begår en synd og dermed begår uret mod sig selv, og derefter beder Gud om tilgivelse, vil finde Gud tilgivende og barmhjertig.”
(Nisa, 4/110)
Med hilsen og velsignelser…
Islam i spørgsmål og svar
Kommentarer
fra Istanbul
Selvmord er også en form for selvmisbrug. Derfor skal vi også undgå det. Tak for alt!
