Vores kære bror,
En af de fremtrædende kendetegn for muslimer er at strække hjælpende hænder ud til deres trobrødre og -søstre, i det omfang de har muligheden. Profeten Muhammed (fred og velsignelse over ham) sagde:
Den, der lindrer en muslimsk brors eller søsters nød, opnår stor belønning. Dog begår man ingen synd ved at nægte hjælp til en, der beder om hjælp af Allahs skyld.
Guds tilfredshed skal formes inden for rammerne af Koranen og Sunna. Kun fra disse kilder kan vi lære, hvad der er Guds tilfredshed og hvad der ikke er det. Derfor vil de pligter og opgaver, der fører til Guds tilfredshed, også bestemmes ud fra disse kilder.
Derfor er det, som vi skal gøre i overensstemmelse med princippet, at vi skal opfylde vores pligt med hensyn til at videregive budskabet. Det er Allahs opgave at få folket til at acceptere det eller ej.
At opgive selvrespekt i forhold til at vejlede andre er direkte proportionelt med den enkeltes stræben. Alle får en belønning i forhold til deres stræben. Men da alle ikke har samme stræben, er heller ikke deres pligt den samme. Om vi på anden måde lider religiøs skade, kan vi stoppe ved den grænse for Allahs tilfredshed.
Med hilsen og velsignelser…
Islam i spørgsmål og svar
