– Vi brugte alle smykkerne fra brylluppet med det samme til at dække vores udgifter; skal vi betale zakat på dem?
Vores kære bror,
Der skal gå et år, før man skal betale zekat på sin ejendom.
Man skal ikke betale zakat på ejendom, der er blevet brugt op inden et år.
For at en ejendom skal være underlagt zakat, skal følgende betingelser være opfyldt:
1.
Ejendommen skal overstige ejendomsejers grundlæggende behov og gæld, og dens værdi skal svare til eller overstige nisab-beløbet.
Grundlæggende behov;
Det er de varer, genstande og redskaber, som personen og hans eller hendes familie har brug for.
2.
Varen skal være reelt eller juridisk multiplikativ. Med reelt multiplikativ menes, at varen kan gøres mere ved handel eller reproduktion. Derfor er alle slags handelsvarer, og dyr, der holdes på græs for at få afkom, mælk og pels, reelt multiplikative. At en vare er juridisk multiplikativ betyder, at den kan gøres mere ved at befinde sig i hænderne på ejeren eller ejerenes repræsentant. Guld, sølv og penge hører til denne kategori.
3.
Ejendommen skal have været i ens besiddelse i et år. En person, der ejer ejendom svarende til nisab-beløbet, er forpligtet til at betale zakat efter et år er gået. Nisab-beløbet skal være til stede både i starten og i slutningen af året. Ændringer i mængden i løbet af året tæller ikke.
Ved udregning af zakat tages der hensyn til værdien af ejendelene ved årets slutning, ikke ved årets begyndelse eller midtvejs. For eksempel: En person, der havde 500.000 lira ved årets begyndelse, og hvis formue faldt til 300.000 lira midt på året, men steg til 600.000 lira ved årets slutning, vil beregne sin zakat ud fra 600.000 lira.
Ifølge den shafiitiske madhhab:
Det tidspunkt, der tæller for nisab, er slutningen af året. Har man ved årets slutning ejendomme til en værdi af nisab, skal der betales zakat, selvom ejendommene ved årets begyndelse var mindre end nisab. Hvis ejendomme, der skal beskattes med zakat, øges i værdi efter et år, skal der ikke betales zakat på den øgede værdi, før der er gået et år.
Ved angivelse af zekât på landbrugsprodukter;
Det er ikke et krav, at der skal gå et år, før man skal betale zekât på afgrøder. Man skal betale zekât, så snart afgrøderne er høstet.
4.
Ejeren skal have fuld ejendomsret til ejendommen. Det betyder, at ejendommen skal befinde sig i ejerens besiddelse, og at ingen anden har rettigheder til den. Derfor skal der ikke betales zakat på en kvindes bryllopsgave (mehr), som hun endnu ikke har modtaget, eller på ejendom, som en person besidder, men som er belagt med gæld. Dog skal der betales zakat på overskuddet, hvis det efter fradrag af gælden når nisab-grænsen.
Med gældning af gælden her menes:
Det er en gæld, som skal betales. Religiøse pligter som kaeffaret, nadser og hadj hindrer ikke i at opfylde zekat-pligten.
En gammel, ubetalt zakat-skuld er også en hindring for at nå nisab-grænsen.
Derfor, hvis en person har ejendom til en værdi af nisab, men har en zekat-gæld fra tidligere år, og det resterende belrag efter fradrag af gælden falder under nisab, er han/hun ikke forpligtet til at betale zekat.
Zakat skal betales på varer, der er købt, men endnu ikke modtaget, på fordringer, som ikke benægtes af gælden, eller som kan bevises, selvom de benægtes, og på rejseudstyr, der befinder sig i hjemlandet. Zakat skal også betales på ejendel, som en person har mistet, selvom han er ejer, og som han ikke kan bruge eller forvente at få tilbage.
(varer, der er gået tabt til søs; fordringer, som skyldneren benægter og som ikke kan bevises)
Der er ingen zekât-pligt på grund af ejendom.
Man skal ikke betale zakat på ejendom, der er erhvervet på ulovlig vis.
Denne ejendom skal enten returneres til ejeren, hvis denne er kendt, eller fordeles til fattige, hvis ejeren er ukendt.
Med hilsen og velsignelser…
Islam i spørgsmål og svar
