– Nogle mennesker siger, at Koranen er tilstrækkelig, og de bruger vers 44 i Surah adh-Dhuruf som bevis.
– Vi ser, at verserne oversættes med formuleringen “I vil blive afhørt af Ham”, og at denne oversættelse forsøges brugt som begrundelse for at afvise viden udenfor Koranen (Hadith-Sunnah).
Vores kære bror,
En mulig oversættelse af den relevante vers kan lyde som følger:
“Sikkert er denne Koran en påmindelse og en ære for dig og din stamme, i fremtiden…”
(på dommedag)
“Du vil blive afhørt/holdt til regnskab.”
(43:44)
.
– I næsten alle de titler på tafsir-værker, som vi har kunnet se, nævnes
“dhikr”
Begrebet er fortolket som vejledning, især i betydningen af ære. Det vil sige, at det faktum, at Koranen blev nedsendt til profeten Muhammed (fredesvænne over ham) på arabisk og i Quraysh-dialekten, gav ham, Quraysh-folket og andre araber en fremragende ære. Derfor bør Quraysh-folket og andre araber som de første tro på Koranen og overholde dens befalinger og forbud.
–
“I vil blive afhørt senere.”
Det er nyttigt at forklare sætningen i oversættelsen i et par punkter:
a.
Først og fremmest, i verset,
“I vil blive afhørt om Koranen”
Der findes ingen sådan udtryk. Udtrykket, der angiver, at der stilles spørgsmål.
“tüselûn”
Verbets objekt/genstand er ikke udtrykt i sætningen. Kun
“I vil blive afhørt”
har man sagt. Det er bemærkelsesværdigt.
b.
Derfor er der givet forskellige fortolkninger af, hvad der er genstand for den i verset omtalte undersøgelse:
1.
I vil blive spurgt, om I har vist taknemmelighed for den store gave, som er Koranen.
2.
De, der benægter Koranen,
“Hvorfor løj du?”
vil de blive konfronteret med en kritik og irettesættelse.
3.
De, der tror på Koranen,
“Har I overholdt Koranen’s bud og forbud?”
vil de blive afhørt.
(se Razi, Kurtubi, relevant sted)
c.
At Koranen blev nedskrevet på arabisk til profeten Muhammed (fred og velsignelser over ham), som tilhørte stammen Quraysh, er en stor ære for dem, men det er også en vigtig påmindelse. For araberne, der forstår Koranen bedre end nogen anden, bør de overholde dens bud og forbud bedre end nogen anden.
“Advar din nære slægtning.”
(26:214)
I den omtalte vers henvises det primært til, at Quraysh-folket skal mindes om deres pligter.
Det betyder dog ikke, at det kun var folkene fra Quraysh, der blev taget i betragtning; det betyder blot, at de var de første, der blev taget i betragtning.
(se Ibn Kathir, relevant sted)
d.
Som nævnt i verset
“tüs’elûn”
faktisk,
-med ukendt kapacitet-
kan betyde undersøgelse,
“at blive spurgt / at blive konfronteret med spørgsmål”
betyder også.
I lys af dette skal denne formulering i verset forstås på følgende måde:
“I fremtiden vil I”
-O, folk fra Quraysh, o, araber!
Takket være den ære, som Koranen har givet jer, vil I beherske forskellige videnskabsgrene, og folk i verden vil komme til jer for at drage nytte af jeres viden, de vil blive jeres elever, de vil anerkende jer som lærere, og de vil stille jer alle de spørgsmål, de har brug for om religion og verden. I vil altså være de lærde, som folk vil spørge.”
(jf. el-Bikai, kommentar til den relevante vers)
Og historien har bekræftet det.
e.
Dog, i verset
“I vil kun blive bedt om regnskab for jeres handlinger ud fra Koranen.”
i form af
“tilskudsbevillings-, tilskudsfordelings-”
Der er ingen optegnelse, der angiver dette. I verset
“At Quraysh-folket blev taget som de første modtagere af budskabet, betyder ikke, at andre mennesker ikke blev taget som modtagere.”
som,
“I vil blive afhørt om Koranen”
som det fremgår af formuleringen
“I vil ikke blive afhørt om sunna og haditser”
Det giver ingen mening. Og det er jo tale om Koranen. I en sådan position…
“I vil blive afhørt om Koranen.”
Udtrykket er et tegn på retorisk dygtighed.
f. Koranen indeholder og omfatter også Sunna.
At blive kaldt til ansvar af Koranen betyder også at blive kaldt til ansvar af Sunna.
“Sandt er det, at”
Profeten
for jer, der håber på at møde Gud og dommedag, og som hyppigt mindes om Gud.
er et godt eksempel.
”
(Ahzab, 33/21)
Som nævnt i denne vers
“at være et forbillede”
Det betyder at følge Sunnah, som er samlingen af ord, handlinger og godkendelser af profeten Muhammed (fred og velsignelser vær med ham).
(se Abdulgani Abdulhalık, Hücciyyetü’s-Sünne, s. 304)
”
Den, der adlyder Profeten
, så har han vist lydighed over for Gud”
(Nisa, 4/80),
“Når Gud og Hans budbringer har afgøret en sag, så skal ingen troende mand eller kvinde afvise den afgørelse.”
De har ikke ret til at vælge efter egne ønsker.
Den, der modsætter sig Gud og Hans budbringer, er i åbenlys afvigelse fra det rette.
(Al-Ahzab, 33/36)
I de vers, der indeholder denne oversættelse, anses lydighed over for profeten Muhammed (fredesvænnen) som lig med lydighed over for Gud.
“Nej, ved din Herre! De vil aldrig blive til fulde troende, før de dig til dommer udser i deres stridigheder og derefter, uden at føle nogen ubehag, din dom fuldstændig acceptere.”
de vil ikke have troet.
”
(Nisa, 4/65)
I den nævnte vers er der særlig vægt på den rolle, som profetens (fred og velsignelser over ham) sunnah (praksis) spiller i religionen.
Imam Shafi’i nævnte dette vers som bevis på, at profeten Muhammed (fredesvænnen) gav en dom i en sag, der ikke var udtrykkeligt nævnt i Koranen, og at dette viste, at profeten Muhammeds sunna var en kilde til lovgivning.
(Imam Shafi’i, er-Risale, 83)
Med hilsen og velsignelser…
Islam i spørgsmål og svar
