“De vil aldrig bede om det på grund af det, de har begået med deres egne hænder. Gud kender de uretfærdige bedst.” (2:95)
1. Spørgsmål: Versen siger, at jøder ikke ønsker døden, men en jødisk forretningsmand begik selvmord og ønskede dermed døden, han døde ved at begå en stor synd. Hvordan kan dette vers forstås? Og hvis en jøde siger: “Jeg ønsker døden”, er Koranen da falsk?
Min anden spørgsmål: “De vil ikke slås mod jer i åbent slag, men kun bag befæstede mure eller fra bag mure.” (Haşr 14) Min spørgsmål er: Ali og Haris kæmpede ansigt til ansigt. Haris nedvurderede Ali uden frygt. Versen siger dog, at de ikke slås ansigt til ansigt. Hvordan skal vi forstå dette?
3. Spørgsmål: “(O, min profet), du vil finde dem (jøderne) som de mest ivrige efter dette jordiske liv af alle mennesker. Ja, mere end de, der dyrker andre guder.” (Al-Baqarah 96) I denne vers nævnes jøderne som de mest ivrige, men der er jo ateister og andre ulydige, som er endnu ivrigere. Hvordan skal verset så forståes?
4. Spørgsmål: Det siges, at jøder bedriver diverse svindel og bedrageri i folks sociale liv. Spørgsmål: Er de alle sådan, er der ingen gode?
Vores kære bror,
Svar 1:
Her følger oversættelser af de relevante vers:
“Til dem,
‘Hvis det er sandt, at det hinsidige i Allahs tilstedeværelse kun tilhører jer og ikke andre mennesker, og hvis I er ærlige i jeres påstand, så bede I da om døden!’
de. De vil aldrig ønske døden på grund af de gerninger, de har begået med egne hænder. Gud kender de uretfærdige vel.”
(Al-Baqara, 2:94-95)
I denne vers gives der svar på jødernes påstand om, at hinsidens verden kun tilhører dem, og at kun de vil komme i paradis. Det siges, at hvis de er oprigtige i disse påstande, burde de ønske at dø så hurtigt som muligt, for at forlade denne verden, hvor de lever i forskellige besvær, smerter og sorger, selv langt fra deres oprindelige hjem, og for at nå paradis, et sted af fuldkommen lykke.
De kan ikke ønske sig det, fordi de selv ikke er sikre på deres egne påstande. Årsagen til dette er de forbrydelser og mord, som de selv har begået.
Selvom de hævder at tro på den bog, der angiveligt er nedskrevet til dem, at de er på den rette vej og at kun de er værdige til lykke i det hinsidige, så bekræfter deres samvittighed disse påstande ikke på grund af den ondskab, de har begået. Derfor kan de aldrig ønske sig døden.
De situationer, som din spørgsmål omhandler, såsom individuel selvmord, har ingen relevans for det, der omtales i verset.
Svar 2:
Vers 14 i Surah Al-Hashr
“De vil kun bekæmpe jer, hvis de er i befæstede stillinger og bag skyttegrave.”
Den del, der er oversat som “…, kan i lys af de relevante kommentarer forklares på to måder:
a)
“Selv når de er samlet, vil de ikke gå i krig mod jer, medmindre de er i befæstede stillinger og bag skyttegrave.”
b) “De vil ikke danne en alliance og kæmpe sammen med jer, men hver gruppe kan kæmpe i sin egen fæstning, i sit eget trygge område.”
som foregik her og
“pludselig”
som oversættes til
sammen
Den konklusion, der kan trækkes fra de forskellige fortolkninger af ordet og dets rolle i sætningen, er:
Muslimer bør ikke lade sig narre af hyklerier og løfteløse jøder; for de mangler modet og ihærdigheden til at tage krig på sig under alle omstændigheder, og de har ikke den tro og ånd, der er nødvendig for at ofre sit liv for en fælles sag; de kæmper ikke i en sådan enhed, men kun når de kan sikre sig selv eller beskytte deres position.
(Razi, Ibn Ashurs fortolkning af den relevante vers)
Dette vers,
af deres generelle psykologiske tilstand
er nævnt.
Svar 3:
Selvom jøder hævder, at kun de vil være lykkelige i det hinsidige, siges det, at de i virkeligheden er de, der mest af alle er grebet af verdslig begær og ikke tænker på det hinsidige. Dette er også bekræftet af erfaring.
Derfor står der i verset:
“De er de mest livsglade af alle mennesker.”
uden at det blev sagt,
“Du vil finde dem som de mest ivrige til at leve.”
er blevet beordret.
Det er på grund af denne mangel på opriktighed i deres påstande, at Gud i vers 95 fordømmer dem.
“tyranner”
har han kaldt det.
Grunden til, at jøder er så grebet af verdslig begær, er, modsat deres påstande, deres svage tro på det hinsidige.
I de fem bøger, der udgør Pentateuken, som traditionelt tilskrives Moses og som er blevet ændret, findes begrebet om det hinsidige i jødedommen i høj grad svagt og uklart. De sanktioner, der er forbundet med jødedommens bud i Pentateuken, er i videst forstand verdslige; incitationer og advarsler vedrører det verdslige liv. Sundhed, velbefindende, rigdom, mange børn, sejr og herredømme over fjender er sanktioner, der gentagne gange nævnes i Pentateuken som belønning for de gode, mens sygdom, hungersnød, nederlag og fangenskab er sanktioner, der gentagne gange nævnes som straf for de oprørske.
(se Yaşar Kutluay, Islamiske og jødiske sekter, s. 123-131)
Selvom de hævder at tro på livet efter døden, kan det tolkes som, at jøderne er dem, der er mest knyttede til denne verden.
Svar 4:
Der kan dog være undtagelser fra den generelle holdning. Gud den Almægtige har jo selv sagt, at de ikke alle er ens:
“De er ikke alle ens: Blandt folkene i Skriften er der en gruppe, der tilbeder Gud om natten, læser Allahs vers og forbliver i bøn.”
Disse tror på Gud og dommedag, de befaler det gode og afholder fra det onde, og de stræber efter det, der er godt. Disse er af de gode.
De skal vide, at de ikke vil blive straffet for de gode gerninger, de foretager. Gud kender dem, der holder sig fra det onde.”
(Al-i Imran, 3/113-115)
Med hilsen og velsignelser…
Islam i spørgsmål og svar
