Vores kære bror,
Zakat på landbrugsprodukter
Produkter, der normalt er egnet til menneskeføde og kan opbevares uden at forringes, er underlagt zakat. Blandt disse produkter er frugter.
Druer
og
dattel
; mens de, der er af kornsorten,
hvede, byg, linser, kikærter, ris, rug, bønner
og
majs
som er fødevarer. Beviset for, at disse produkter er underlagt zakat, er følgende guddommelige befalinger:
“Når de bærer frugt, så spis af deres frugt. Og på høsttakkefesten skal de have deres rette plads.”
(afgiften)
giv.”
1
“O I, som tror! Giv af det gode, som I har tjent, og af det, som Vi har frembragt for jer af jorden, på Allahs vej. Og forsøg ikke at give af det, som I selv ikke ville tage imod, medmindre I lukker øjnene for det. Og vid, at Allah er den, som er rig i alle henseender, og som fortjener al ros.”
2
Disse to hellige verser indeholder oplysningen om, at både jord- og træprodukter er underlagt zakat (den islamiske almisse).
Hvad angår beviset i Sunna for, at de ovennævnte varer er underlagt Zakat, gav vores elskede Profet (fred og velsignelser over ham) Muaz ibn Jabal og Abu Musa al-Asjari, som han sendte til Yemen for at vejlede folk, følgende instruktioner:
“Zakat skal kun indkræves på disse fire varer: byg, hvede, dadler og tørrede vindruer.”
3
Profeten Muhammed (fred og velsignelse over ham) betragtede agurker, meloner, granater og friske dadler også som varer, der ikke er underlagt zakat (religiøs afgift).
4
Derfor er tørrede druer eller dadler kun underkastet zakat, hvis de når en mængde på 5 vesk (653 kg eller cirka et ton, afhængigt af den iranske skolen). Imå Abu Hanifa og Zafar var dog uenige i denne opfattelse og stillede ikke krav til, at mængden skulle nå nisab-niveauet.
5
Det skal også nævnes, at for at landbrugsprodukter kan beskattes med zakat, skal de være i ejerskab af en bestemt person. Produkter fra jord, der er givet som waqf (religiøs donation) til moskéer, er ifølge den mest anerkendte fortolkning fritaget for zakat.
6
Produkter fra land, der er doneret til andre velgørenhedsorganisationer, kan sammenlignes med dette.
Imidlertid er Hanafiteskolen uenig med denne opfattelse. Ifølge Hanafiteskolen er afgrøder, der dyrkes på waqf-jord, også underlagt zakat.
Frugter som fersken, granatæble, figen, æble og abrikos samt produkter som oliven, honning, bomuld og safran er fritaget fra zakat.
Ifølge den Hanafiske madhhab
Alle planter, der vokser fra jorden, er underlagt zakat, bortset fra træ, græs og rør, der bruges til at lave blyanter. Som begrundelse for denne opfattelse bruges følgende hadith:
“Det, som jorden frembringer”
(som han/hun har afsluttet)
“Der er tiendedel i det.”
7
Den mindste mængde af landbrugsprodukter, der skal beskattes
Nisab for landbrugsprodukter, der er underkastet zakat, er 5 vesk (653 kg). Zakat skal ikke betales på korn og frugt, der vejer mindre end dette beløb. Forskellige produkter, der hver for sig vejer mindre end nisab, kan ikke kombineres for at nå nisab-beløbet. Man kan f.eks. ikke kombinere 400 kg hvede med 300 kg linser.
Produkter fra det første år, der ikke opfylder nisab-kravet, må heller ikke lægges til produkterne fra det andet år for at blive underlagt zakat. De er kun underlagt zakat, hvis hver enkelt år opfylder nisab-kravet. Profeten (fred og velsignelse være med ham) har angivet, at nisab-kravet for disse produkter er 5 vesak (653 kg.):
“Der er ingen zakat på varer, der veger mindre end 5 vesk.”
8
Beløbet af Zakat, der skal betales af landbrugsprodukter
Omfatter afgrøder og frugter, der er underlagt zakat, og som vandes af regn, floder, kanaler eller dæmme uden brug af nogen betaling eller udgift, skal en tiendedel (öşür) afgives, når de når nisab. Er afgrøder og frugter derimod vandes ved hjælp af dyr, pumpe eller købt vand, skal en tyvendedel afgives som zakat. I en haditshistorie står der i denne forbindelse:
“Vandet til vanding er regnvand, kildevand eller vand fra en sø”
(i afgrøder og frugter)
en tiendedel; ved vandingsanlæg er det en halv tiendedel
(én tyvende af zekât)
“eksisterer.”
9
Afgrøder og frugter, der er blevet vandet med lige dele af disse to metoder, skal have 1/15 af deres værdi givet som zakat. Hvis der er blevet vandet med begge metoder, men den ene metode har haft større indflydelse på vandingen, så tæller kun den metode, der har haft den største indflydelse.
10
Betales zekât på landbrugsprodukter efter fradrag af ekstra udgifter?
Normalt pådrager enhver landmand sig udgifter ved dyrkelsen af sin afgrøde, såsom frø, gødning, pløjning, såning, høst, vandetning og ukrudtsbekæmpelse. Skal han ved beregningen af zakat på sin afgrøde tage disse udgifter i betragtning, eller skal han beregne zakat på bruttoindtægten, altså før udgifterne trækkes fra? I denne sag, som har givet anledning til uenighed blandt de religiøse jurister, har den til Islamiske Konference tilhørende Islamiske Fiqh-råd i sin 6. session i Jeddah i sin resolution nr. 15 kort sagt fastslået følgende:
Der er tre forskellige meninger om, hvornår bønder skal betale zakat: før eller efter de har trukket de udgifter, de har haft med at dyrke deres afgrøder.
1.
Zakat skal betales af den resterende sum efter alle udgifter er trukket fra.
2.
Hele produktet vil blive beskattet med zekât, før udgifterne trækkes fra.
3.
Man skal trække en tredjedel af den samlede produktion fra og betale zakat på de resterende to tredjedele.
Efter drøftelser vedtog deltagerne på mødet den tredje holdning, nemlig at efter fradrag af en tredjedel af den samlede produktion som kompensation for udgifterne, skal zekât beregnes af de resterende to tredjedele, afhængigt af vandingsmetoden: en tiendedel, hvis jorden vandes af regn, og en tyvendedel, hvis jorden vandes med kunstige midler.
11
Som resultat af drøftelser på sit møde den 7. august 2001 kom Det Øverste Råd for Religiøse Anliggender ved Religionsdirektoratet til den konklusion, at ved angivelse af zekât (religiøs skat) på landbrugsprodukter skal ekstra udgifter, der er forbundet med de moderne landbrugsmetoder, fradrages fra den samlede indtægt (bruttoindtægt). Hvis den resterende indtægt når nisab-beløbet (minimumsbeløb), skal zekât udgøre 1/10 af indtægten for land, der vandes på naturlig vis, og 1/20 af indtægten for land, der vandes ved hjælp af udgifter eller arbejdskraft.
Når det er obligatorisk at betale zakat på landbrugsprodukter
Når alle eller en del af kornene i den afgrøde, der er underlagt zakat, begynder at hærde, bliver det obligatorisk at betale zakat. Det samme gælder for frugter: når alle eller en del af frugterne begynder at modne, bliver det obligatorisk at betale zakat. Dette skyldes, at afgrøder og frugter før denne fase ikke anses for fødevarer og heller ikke kan opbevares som proviant.
Det er ikke obligatorisk at betale zekât umiddelbart, når kornene har hærdet og frugterne har modnet sig, og zekât på disse produkter er blevet skyldig. Dog skal zekât på ferskvine og dadler betales, efter de er tørrede. Attâb b. Üseyd (ra), en af de tidlige muslimer, har i denne forbindelse fortalt følgende:
“Profeten (fred og velsignelse over ham) befalede os at beregne zekaten på druer på samme måde som vi beregner zekaten på dadler, og at tage zekaten i form af tørrede druer. Ligesom vi tager zekaten på dadler i form af tørrede dadler.”
12
Salg af afgrøder og frugter efter at zekât er blevet skyldig
Når afgrødernes zekât (religiøs afgift) er blevet skyldig, efter at kornene er blevet hårde og frugterne modne, er det ikke tilladt at sælge dem. De kan dog sælges, efter at mængden er blevet vurderet og beregnet af eksperter. Før denne vurdering er zekât-beløbet nemlig ikke fastlagt og dermed heller ikke ejeren af ejendommen. Før mængden er fastlagt, er det heller ikke tilladt for ejeren at spise af afgrøderne, give dem bort eller foretage lignende dispositioner. Men efter vurderingen er det tilladt.
Fodnoter:
1. En’âm 6/141.
2. Al-Baqara 2/267.
3. Tilføjelse. 1/401.
4. Şirbînî, Mugni’l-Muhtac, 2/82.
5. Nevevî, al-Mecmû 5/439.
6. Zuhayli, al-Fiqh al-Islami,
3/1883.
7. Zeylaî, Nasbü’r-Râye
,
2 af 384.
8. Zeylaî, Nasbû’r-Râye, 2/384.
9. Oversættelse af Tecrid-i Sarih. 5/32. 568
10. Oversættelse af Tecrid-i Sarih. 5/290. s» Şirblnî, Mugnfl-Muhtâc, 2/87.
11. Zuhayli, al-Fiqh al-Islami, 3/1893-1894.
12. Abu Dawud, Zakat, 13; Tirmidhi, Zakat, 17; Nasa’i, Zakat, 100
(Mehmet Keskin, Den store Shafi’i-katekisem)
Med hilsen og velsignelser…
Islam i spørgsmål og svar
