Vores kære bror,
Det er umuligt at vide med sikkerhed, om ens omvendelse er blevet accepteret. Man kan dog føle, at ens omvendelse er blevet accepteret, ud fra visse ændringer i ens liv.
Til de videnskabelige forskere,
“Kan man vide, om ens bedeanmodning er blevet hørt, når man har bedt til Gud?”
Og de svarede på spørgsmålet:
Der er ingen endelig dom i denne sag. Men der er tegn på det.
Disse er;
– At en person betragter sig selv som fri fra synder,
– at glæden i hans hjerte aftager, og at han føler Guds kraft overalt, hvor han ser,
– at man nærmer sig de gode og holder sig væk fra de onde,
– at man betragter lidt af verdslige goder som meget, men meget af det, der er rettet mod det hinsidige, som lidt,
– at han konstant beskæftiger sit hjerte med det, som Gud (cc) har pålagt som pligt,
– beherske sproget,
– at befinde sig i en tilstand af uafbrudt tænkning
– og at han altid angrer det, han har gjort,
er tegn på, at bot er blevet accepteret. (Imam Ghazali, Mukashafat al-Qulub, s. 40)
Islamiske teologer har, ud fra koranverser og hadither, fastlagt de betingelser, der skal opfyldes for, at en bekæmpelse af synd skal anses for gyldig.
Derfor skal følgende betingelser opfyldes, for at en omvendelse kan anses for gyldig:
at opgive den begåede synd, at angre over at have begået synden, at sværge og love, at synden ikke vil blive begået igen,
hvis den begåede synd vedrører andres rettigheder, så er det i dette tilfælde,
Man skal bede den, der har ret til det, om tilgivelse, og bede Gud om tilgivelse.
Man kan slippe for at bære skylden for at have krænket andres rettigheder ved at restituere den krænkte rettighed til ejeren eller arvingerne, eller ved at bede om tilgivelse.
De lærde har til de tre betingelser for, at en omvendelse skal blive accepteret af Gud – nemlig anger, opgivelse og løfte om ikke at gentage handlingen – tilføjet en fjerde:
at gøre godgørenheder for at udlignes fejl fra fortiden
er det, der skal ske.
For et menneske, der kan overgive sig til sine verdslige begæringer, er dette en svær prøve, og det, der skal prioriteres i en forsøg på at omvende sig, er at tage en fast beslutning om ikke at gøre det igen.
Dog skal man, hvis man begår synden igen, angre og bestemme sig for ikke at gøre det igen. I en haditshistorie siges det nemlig, at den, der konstant beder Gud om tilgivelse, ikke kan siges at insistere på sin synd. (Abu Dawud, Vitir, 26; Tirmidhi, Daavat, 106)
Klik her for mere information:
Kan en synder blive fri fra sine synder ved at omvende sig?
Med hilsen og velsignelser…
Islam i spørgsmål og svar
