Kan man indhente (kaza-namaz) forsømte obligatoriske (farz) og anbefalede (waajib) bønner, som man bevidst har ladet være med at bede?

Vores kære bror,

Som bekendt indebærer de rituelle handlinger, hvis udførelse er knyttet til bestemte tider, som f.eks. de fem daglige bønner og Ramadan-faste, to separate pligter: dels udførelsen af selve handlingen, dels opfyrelsen af befalingen inden for den fastlagte tid. De, der udfører disse rituelle handlinger inden for den tid, som vores religion har fastlagt, opfylder dermed begge pligter. De, der ikke udfører dem i tide, men i stedet udfører dem senere, opfylder kun den ene af disse to pligter.

Nu, efter denne indledning til emnet, kan vi gå over til at forklare de punkter, der er nævnt i spørgsmålet.

Søvn, som undskyldning, er selvfølgelig ikke at gå til sengs med hensigten ikke at stå op til bøn. Det er at falde i søvn eller ikke kunne vågne, selvom man har taget de nødvendige forholdsregler for at undgå at overse bønnen. Som det skete, da Profeten (fred og velsignelser over ham) på en rejse tillod sine udsultede følgeskammerater at hvile, men kun efter at have udpeget en af dem til at vække dem til bøn. Da alle faldt i søvn, faldt også den udpegede i søvn. Fra de overleverede beretninger om dette, som sandsynligvis gentog sig flere gange, fremgår det, at Profeten (fred og velsignelser over ham) efter solopgangen og -stigningen ledte morgenbønnen i moskéen. (3)

Under slaget ved Dødensgrav fandt Profeten (fred og velsignelser over ham) og hans ledsagere heller ikke tid til at bede middags-, eftermiddags- og aftensbønnen i tide; disse tre bønner blev bedt i orden, i gruppe, før aftensbønnen. (4)

Som det fremgår, er det fastlagt i profetens (fred og velsignelse over ham) ord og handlinger, at bønner, der ikke kunne forrettes i tide på grund af lovlige undskyldninger, senere skal indhentes. Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt bønner, der er udeladt uden undskyldning, kan indhentes:

Som begrundelse for denne dom, udtalte præsidenten:

Som det fremgår, er synspunktet, at obligatoriske og anbefalede bønner, der ikke er blevet tilrettelagt i tide uden gyldig undskyldning, skal indhentes, ligesom bønner, der er blevet afstået fra på grund af gyldige undskyldninger, mere stærkt begrundet. Imidlertid er det, ifølge en næsten enstemmig flertalsmening blandt islamske teologer og jurister, at indhentningen af obligatoriske og anbefalede bønner, der af den ene eller anden grund ikke er blevet tilrettelagt i tide, er obligatorisk og skal ske straks; det må ikke udsættes. (13)

I de Hanefiske juridiske skrifter, som anses som autoritative kilder og som delvist er angivet med navn, bind og sidetal i fodnote 15, er dette punkt på denne måde beskrevet. Derfor er udsagn som, at det er dumt for personer med udestående bønner at foretage omsorgsritualet (sunnet), og at det ikke vil blive accepteret af Gud og vil være forgæves, ikke-begrundede påstande, der ikke findes i de autoritative værker, som de Hanefiske jurister anerkender som kilder. I princippet er det, ifølge de tre andre madhhaber (skoler af juridisk tanke) bortset fra Shafi’erne, tilladt for personer med udestående bønner at foretage omsorgsritualet (sunnet); og ifølge Hanefierne er det endda bedst.

I ordets bogstelige forstand

og (16)

I udtryk som disse er der ingen forskel i betydning eller dom mellem de to ord; den forsømte bøn kaldes “fâite”. I Bâbertîs kommentar til “Hidâye”, kaldet “el-İnâye”, bruges ordet “fevt” også i udtrykket “… men fâtethü salâtün ev fevvetehâ amden…” (hvem der mister en bøn eller bevidst lader den gå…), (17) og det bruges både for en bøn, der er gået tabt på grund af en undskyldning, og for en bøn, der bevidst er ladet gå.

I princippet, i stedet for de bønner, der ikke er blevet tilrettet i tide.

Som bekendt er en generel intention til bøn tilstrækkelig for gyldigheden af sunnah- og nafila-bønner, men for gyldigheden af fard- og wajib-bønner er det nødvendigt at bestemme såvel navnet som karakteren af den bøn, der skal udføres (f.eks. “fard af dagens middagsbøn…” eller “kaza af aftensbønnen fra i går…”). (19) Derfor, selvom to forskellige intentioner er tilladte i en sunnah- eller nafila-bøn, f.eks. både tahiyyat al-masjid og duha (morgenbøn),

Som det fremgår af de mest troværdige kilder, som delvist er angivet i fodnoterne,

Uden tvivl begår muslimer, der i stedet for sunnah-bønnerne, med intentionen om at indhente (qada) bønner, disse bønner, ingen synd. De bønner, de har indhentet, er gyldige. Dog vil de savne belønningen af sunnah-bønnerne, og de vil have begået en synderlig handling (isā’a) – et forsømmelse, der forårsager skade – ved at udelade de stadige sunnah-bønner uden gyldig undskyldning. Desuden vil de udsættes for Profetens (fred og velsignelser over ham) irettesættelse og mishag. (21)

Som det fremgår af hadithen, er det angivet, at mangler i de obligatoriske bønner kan udlignes ved frivillige bønner. Hadith-kommentatorer mener, at udligningen skal ske i overensstemmelse med den bogstelige betydning af hadithen,

Imidlertid, som vist ovenfor (og med bind- og sidetal i fodnote 20), citerer Ibn Nujeim i sine to værdifulde værker, og , det modsatte af det, der tilskrives ham i en-Nawadir al-Fiqhiyya; han indeholder ingen udtryk i denne betydning. Derfor er disse ord intet andet end en ubegrundet tilskrivning, der er indsat i den nævnte bog uden tilstrækkelig forskning.

Ibn Nujaym var en stor og dygtig teolog, men han betragtes ikke engang som en af “tahric og tercih-eksperterne” (de, der kan udlede og foretrække en fortolkning), i forhold til hans rang blandt teologerne. Siden selv teologer, der er eksperter i udledning og foretrækning, ikke kan modsige en mujtahid (en teolog, der kan udlede en fortolkning) i en sag, hvor dommen er fastlagt (24), er det indlysende, at selv hvis det var bevist, at disse ord, som tilskrives ham, var hans egne, så kan man ikke stole på ordene fra en teolog, der ikke har ret til at udlede en fortolkning, i forhold til de domme, der er overleveret fra mujtahider som Imam Abu Yusuf og Imam Muhammad (som nævnt ovenfor).

Med hilsen og velsignelser…

Islam i spørgsmål og svar