Kan Gud skabe en (sten)skabning, der er større end ham selv?

Vores kære bror,

Vi finder det hensigtsmæssigt at besvare dette spørgsmål i punktform:

Spørgsmål 1 indeholder en skjult mening:

Formålet med denne spørgsmål er at underminere troen, at forvirre rene sind og at forgifte uskyldige og unge hjerner. Med dette demagogiske spørgsmål, som er som en giftig spindel, forsøger man at forgifte folk.

Nemlig:

Hvis du vil besvare denne spørgsmål

“Ja”

hvis man svarede med det



“Således er jeres Herre altså magtesløs over det, som han har skabt.”

vil man sige. Hvis,

“Nej”

hvis man svarede med det, så ville det også

“Så jeres Gud er altså magtesløs.”



vil det blive sagt. I begge tilfælde

– Gud forbyed det –

Der er tale om at tilskrive Gud (Allah) svaghed.

De, der stiller denne spørgsmål, begår åbenlyst demagogi ved at forlange, at Gud skaber en partner, hvis eksistens er umulig, og ved at antage som en selvfølge, at Gud er Skaber (al-Khalik), mens den partner, de forestiller sig, er skabt (al-makhluk), og derefter tillade, at denne hypotetiske skabning kan blive større end Gud.

Disse personer er uvidende om, at Guds hellige natur på ingen måde kan ligne skabningens natur. Ligesom et kunstværk på ingen måde ligner sin skaber, ligner Gud heller ikke sine skabninger på nogen måde.

At ikke kende denne sandhed er stor uvidenhed. De, der falder i denne uvidenhed, er uvidende om sandheden, at Gud er absolut allestedsnærværende og magtfuld, mens skabningen er uendeligt hjælpeløs.

I spørgsmål 2

“muligt i fantasien”

med

“logisk muligt”

blir blandet sammen.

Logisk muligt:

Det er noget, der logisk set kan forekomme eller ikke forekomme. For eksempel er det logisk muligt, at en nygift person får børn, men det er også logisk muligt, at vedkommende ikke får børn.

Mulighed i fantasien:

Det er en illusorisk, ubegrundet og ubegrundet forestilling, som ikke kan finde sted i virkeligheden. En illusorisk mulighed kan ikke danne grundlag for nogen konklusion. Da den ikke er baseret på bevis eller sandhed, beskæftiger videnskab og logik sig ikke med illusoriske muligheder.

Kun i fantasien



“muligvis”, “måske”

som stammer fra ønsker, antagelser og fantasier.

“Kan Gud skabe et væsen, der er større end ham selv?”



Spørgsmålet blander det mulige i fantasien med det mulige i logikken. Dette spørgsmål er kun et produkt af fantasien; det er en overtro, en sofisme, der ikke er baseret på nogen sandhed; det er logisk umuligt. Ingen logik kan se, at en skabning kan være større end Allah, den Almægtige.

Spørgsmål 3 er et eksempel på demagogi.

I logikken kaldes argumenter, der er baseret på falske præmisser, for demagogi eller sofisme. For eksempel, en demagog, der ser et billede af en person tegnet på en væg:

“Dette billede taler. Fordi dette billede tilhører mennesket.”

Han trækker en forkert konklusion: “Alle mennesker taler. Derfor taler denne person også.” At forestille sig en skabning, som Gud vil skabe, som – gud forbyd – større end Gud, er en større vrangsyn end at betragte et billede på væggen som et menneske.

Dette spørgsmål omfatter primært følgende faser:

a)

Det antages, at den skabte, forestillede entitet ikke eksisterer i øjeblikket.

b)

Det forventes, at det hypotetiske væsen skabes af Gud, og dermed anses Gud for at være Skaberen, mens det hypotetiske væsen anses for at være skabt.

c)

Ligesom det er Gud, som man beder om skabelsen af det omtalte væsen, er det også Gud, som man beder om dets storhed, styrke, indsigt og majestæt.

Ud fra disse præmisser er Gud uendelig stor og den eneste.

Skaber

Selvom det fremgår, at Gud er evig, evig og absolut almægtig, mens det imaginære væsen er afhængigt af skabelsen, hjælpeløst, ydmygt og fattigt, så spørges der omvendt, om det imaginære væsen er større end Gud. Dette er en sofisme af langt højere grad end i eksemplet ovenfor.

Spørgsmål 4 er fyldt med mange modstridende udsagn:

Den sammenligning, som spørgsmålet sigter mod, er baseret på modstridende antagelser. Derfor er dette spørgsmål

“at påstå”

har ingen særlige egenskaber. For eksempel,

“Kan man skrive et tal, der er større end uendeligt?”

Spørgsmålet er baseret på en sådan modstridende påstand. Derfor har det ingen videnskabelige værdi. For der kan ikke eksistere et tal, der er større end uendeligt, og dermed kan et sådant spørgsmål heller ikke stilles. Hvis uendeligt er et symbol på en uendelig stor størrelse, kan ingen tal sammenlignes med uendeligt. Hvis man forestiller sig et tal, der er større end uendeligt, ophører uendelighedens sandhed med at eksistere.

Dette spørgsmål er også baseret på modstridende sammenligninger, og har derfor ingen logisk eller videnskabelig værdi.

Som bekendt



den fuldkommenhed, der findes i værket



Det er en manifestation, en indikator for den, der det har skabt, og hans/hendes fuldkommenhed.

Og det er umuligt, at den fuldkommenhed, der findes i dette værk, overgår fuldkommenheden af dets mester, eller er større end den. Det er lige så umuligt, som at en videnskabsmand kan indføre mere viden i en bog, som han selv har skrevet, end han selv besidder, eller at en arkitekt kan opføre et værk, der overgår hans egne færdigheder, eller at solen kan give mere lys til en dråbe vand, end den selv besidder; det er den mest vidunderlige af alle sofismer.

“Kan Gud skabe et væsen, der er større end ham selv?”

spørgsmål:



“Kan Gud, den Almægtige, give en skabning mere end sin egen fuldkommenhed?”



er en udtryk for nonsens.

Spørgsmålet er, om Gud har lige så mange attributter og handlinger som han har manifestationer. Lad os nævne et par af dem:

En af Guds attributter.

“magt”

er. Spørgsmålet, analyseret ud fra dette synspunkt, lyder som følger:

“Kan Gud, hvis magt er ubegrænset, skabe en, der er mere magtfuld end ham selv?”

Den, der stiller denne spørgsmål, er ukendt med begrebet uendelighed. Der kan ikke eksistere en større kraft end den uendelige kraft, ellers kunne et sådant spørgsmål ikke stilles. Den uendelige rumtid, disse uendelige systemer, er alle manifestationer af den almægtiges kraft. Refleksionen af et majestætisk bjerg i en spejling kan ikke engang veje som en sten. De uendelige stjerner, de uendelige galaxier, er alle manifestationer af Guds skabers navn. Det er udelukket, at disse manifestationer kan udmattet eller svække den almægtige. Selv om Han skabte milliarder af universer i hvert øjeblik, ville de alle sammen i forhold til Hans kraft være som en støvpartikel.

Spørgsmålet drejer sig om Gud.

“vilje”

Hvis man analyserer det ud fra adjektivets synspunkt, antager det følgende form:

“Kan Gud, som har den absolutte vilje, skabe en gud, der kan ophæve Hans eget dekret og begrænse Hans egen vilje?”

Imidlertid er Guds vilje absolut og uendelig. Den kan ikke registreres. Det er umuligt, at der findes en væsen, der kan registrere Hans vilje.

På den anden side er det, som Gud skaber, et skabent væsen. Et skabent væsen er underlagt Skaberens vilje. Med denne påstand antages Skaberens vilje at være begrænset, mens det skabte væsens vilje antages at være ubegrænset, hvilket fører til en stor modstrid og paradoks, nemlig at “det begrænsede begrænser det ubegrænsede”.

Spørgsmålet, Allahü Teâlâ’s

“evigheden og evigheden”

Når vi betragter det fra dette synspunkt, støder vi på følgende sofisme:

“Kan Gud en skabning skabe, som eksisterede før ham og vil fortsætte med at eksistere efter ham?”

En af de mange navne af Allah, den evige og evige Sultan.

Først,

et andet navn er

Âhir’

Han har ingen begyndelse og ingen ende. Der kan ikke eksistere en tid før evigheden og efter evigheden, og dermed kan en sådan vrangsyn, et sligt indbildningsspil, ikke finde sted. Ifølge denne sofisme ville Gud, som er evig og uendelig, – Gud bevares – blive en dødelig, skabt skabning, og den skabte væsen, som Han ville skabe, ville være evig og uendelig, selvom det er skabt.

Den Allerhøjeste Gud

liv, semi, basar

Andre adjektiver som disse kan betragtes inden for den samme logik og det samme omfang.

Det er underligt, at en sådan vrøvl og vrøvl kan finde købere i denne tidsalder af uvidenhed og aflede mindst et par mennesker.

Spørgsmål 5 beder om, at sandhederne skal omdannes til deres modsætninger.

Som bekendt er det umuligt, at en sandhed kan blive sit modsætning.

Det er ligeledes umuligt, at en sandhed, mens den bevarer sin egen essens, antager en essens, der er det modsatte af sig selv. For eksempel er det umuligt, at solen, mens den bevarer sin egen essens, forvandles til vand, eller at en menneske…

“humanitet”

uden at miste sin essens

“løve”

Det er umuligt. Eksempler kan opstilles i lange baner. At tro, at skabninger kan forvandle sandheder til det modsatte, indebærer tusinder af umuligheder. At tro, at Skaberen kan gøre det, er den mest utrolige umulighed af alle.

Med den ovenstående spørgsmål antydes det, at de evige sandheder om guddommeligheden kan blive forvandlet til deres modsætninger.


Nemlig;

Spørgeren begår en sofistisk fejltagelse ved at forsøge at ændre den hypotetiske værelses natur, som vil være mangelfuld, dødelig, hjælpeløs og betinget, idet den senere vil blive skabt, til det modsatte: evig kraft og fuldkommenhed. Guds absolutte fuldkommenhed kan ikke ændres til det modsatte, absolutte mangel; Guds absolutte skønhed kan ikke ændres til absolut grimthed; Guds absolutte kraft kan ikke ændres til absolut hjælpeløshed.

Den Allsmægtige er uendelig ærefuld, mens skabningerne er uendelig ydmyge.

Allahu Azîmüşşân er den uendelig visse og absolutte Herre; skabningerne derimod er uvissende og underkastede. Allahs eksistens er nødvendig, Hans væsen er evigt og evigt. Alt, hvad Han har skabt og vil skabe, er muligt, forgængeligt og begrebsligt.

Ifølge den, der stiller spørgsmålet, vil Gud, som er evig, – Gud frie fra det – blive noget nyt (opstå), mens det væsen, hvis skabelse forestilles, vil være evigt, selvom det er noget nyt. Alt dette, for at det forestilles, at det er – Gud frie fra det – større end Gud.

Allahu Azimüşşan, som er ubegrænset i sin kraft, vil blive magtesløs, mens det væsen, der er afhængigt af Hans skabelse, vil blive ubegrænset i sin kraft!..

Eksemplerne kan gøres mere talrige.

6. Spørgsmålsstilleren er uvidende om de forskellige niveauer af eksistens (væsen).

Svaret på dette spørgsmål afhænger af kendskab med tre begreber. Disse er:

“obligatorisk, muligt og umuligt”

er begreberne. Logisk set kan man ikke forestille sig en anden stil, der falder uden for disse tre.

Når vi betragter et perfekt skulptur, kan vi fastslå disse tre sandheder:

“En skulptur skal have en mester.” For kunst kan ikke tænkes uden kunstneren.

“Før denne statue blev lavet, var det muligt for mesteren at lave statuen eller ikke lave den.” Det vil sige, det var muligt for mesteren at lave værket eller ikke lave det.

“At en statue er mere dygtig, perfekt eller stærkere end sin skaber, er muligt (umuligt), det er en modstrid.”

Lad os overveje den samme sandhed i forhold til solen:

Det er uundværligt, at solen har lys. Det vil sige, man kan ikke forestille sig en sol uden lys. Hvis vi antager, at solen har vilje, er det også muligt, at den giver sit lys til hvem den vil og ikke til hvem den vil. At solens spejling i spejlet har solens størrelse og varme og bevæger tolv planeter rundt sig, er imidlertid umuligt.

Ligesom i de ovenstående eksempler, findes der tre sandheder i legemets stadier:

Obligatorisk, muligt, umuligt.

Guds eksistens

“obligatorisk”

, legemet af alt, hvad der er skabt og vil blive skabt

“mulig”

Det er udelukket, at Gud har en partner, ligesom ham, en, der ligner ham, eller en, der er ham overlegen, og at nogen skabning er større og stærkere end ham.

“umuligt”

“er.

Guds eksistens er nødvendig. Hans eksistens stammer fra Hans væsen. Han behøver ingen årsag til at eksistere. Hans eksistens ligner på ingen måde eksistensen af skabte væsener. Han har ingen ligesom, ingen partner og ingen analogi.

Hvad angår det mulige,

Det mulige er lig med dets eksistens og dets ikke-eksistens; det kan eksistere, eller det kan ikke eksistere. Både eksistensen og ikke-eksistensen af det mulige er mulige. Alt, hvad der er skabt og har potentialet til at blive skabt, er muligt.

For eksempel er det for skribenten ligegyldigt, om en bogstav skrives eller ej. Det vil sige, skribenten kan skrive bogstavet, eller han kan vælge ikke at skrive det. Der er altså to muligheder for bogstavet: at eksistere eller ikke eksistere. Hvilken af disse to muligheder skribenten vælger, det er det, der sker. Vælger han at skrive, så overgår bogstavet fra intet til eksistens, vælger han at lade det være, så forbliver det i intet.

Alt, hvad der er muligt, er som dette bogstav i forhold til Gud. Universet eksisterer, fordi Gud skabte det, og det fortsætter at eksistere takket være Hans vilje, kraft, opdragelse og forsyn. Det er afhængigt af Gud, både for sin eksistens og for sin fortsatte tilværelse.

I verden af det mulige er det udelukket, at der eksisterer en skabning, der kan svække Ham, som er den absolutte nødvendighed af eksistens.

I forhold til Hans evige vilje og absolutte magt er alt lige. Der er ingen forskel mellem stort og lille. I forhold til den magt er alle galakser og et støvmolekyl lige. Der er ingen forskel mellem en blomst og foråret, mellem del og helhed.

Hvad Mümteniye angår;

muligvis

som det er umuligt at forestille sig eksistensen af

det betyder. Muligheden

“at være”, “at ikke være”

Mens det mulige har to sider, har det umulige kun én side: det er ikke-eksistens. Ikke-eksistens er det umuliges evige egenskab. At forestille sig dets eksistens fører til modsigelser og kontradiktioner.

For eksempel er et tal enten lige eller ulige. Det er umuligt, at et tal er både lige og ulige.

Det er også muligt, at en person er stående og siddende på samme tid.

Det er også muligt, at et tal er større end uendeligt.

På samme måde er det umuligt, at Gud skulle have en partner eller en ligesindet.

Det er også muligt, at det mulige er større end det obligatoriske.

Det er også umuligt, at det skabte er overlegen over Skaberen.

Spørgsmålsstilleren forsøger med en demagogisk fremstilling at fremstille det umulige som muligt.

7. Spørgsmålsstilleren er uvidende om begrebet størrelse.

Den Allerhøjeste Gud

størrelsen

Det er ikke i forhold til skabningerne.


Det vil sige, Han er stor i sig selv, og Hans storhed kan ikke sammenlignes med skabningernes.

Net som Hans væsen ikke ligner nogen af Hans skabninger, ligner heller Hans storhed ikke skabningernes storhed, og den kan ikke kendes ved vurdering. Skabningernes storhed er relativ, den er i forhold til hinanden.

Lad os forsøge at forklare denne sandhed med et eksempel. Solens storhed kan ikke sammenlignes med de manifestationer, der findes i snefnugene. For alle disse manifestationer modtager deres lys fra solen. Hvordan kan de sammenlignes med den?

Ligesom i dette eksempel, kan Allahs, hvis viden, magt, storhed og majestæt er uendelige, storhed på ingen måde sammenlignes med skabningernes storhed. For alle skabninger er blot manifestationer af Hans attributter og navne. Deres eksistens skyldes Hans skabelse, deres liv Hans livgivning, og deres lys Hans belysning. Deres storhed er kun relativ i forhold til hinanden. Uanset hvor stor en storhed menneskeligt intellekt kan forestille sig, og uanset hvordan menneskelig fantasi forestiller sig storhed, er alt dette skabningernes storhed. Guds storhed er renset fra og ophøjet over alle disse forestillede og fantaserede storheder.

Som bekendt, i matematik er der en

“evig”

Der er et begreb, som alle tal er ubetydeligt små i forhold til. Deres størrelse er relativ til hinanden. For det uendelige er der ingen forskel mellem ét og en milliard.

I det store billede, i forhold til evigheden, er det ligegyldigt, om det er stort eller lille.



Selv om alle tal betragtes som bevidste, vil de alle være lige ubekomne og mangelfulde i at begrebe det uendelige, og på samme måde vil alle sind være lige ubekomne i at forstå den uendelige storhed af Gud. Den absolutte og uendelige storhed overgår dette begrænsede sind.

Det antages i spørgsmålet, at den imaginære væsen, der omtales, er en skabt ting.

skabning

Uanset hvor stor den er, er dens størrelse relativ til skabningerne og skal betragtes inden for den cirkel.

At kunstneren er større end kunsten, er en uomtvistelig sandhed.

For eksempel er al skønhed og fuldkommenhed i Selimiye-moskeen et udtryk for arkitektens fuldkommenhed og viden. Det, der har gjort disse sten til et mesterværk, er Mimar Sinans finurlighed i sjælen, dybden i hans tanker, elegance i hans følelser og hans mesterlighed i sit kunstnerskab. Æren tilkommer Sinan, og anerkendelsen er for ham. Antag, at Sinans liv var evigt, han ville have bygget mange flere moskeer og skabt mange flere værker. Alle disse værker ville have været et bevis på hans storhed. Men deres storhed ville ikke kunne sammenlignes med Mimar Sinans storhed.

Den store moské, som kaldes universet, arser, ferser, himmelsskiver, de uendelige galakser – alt er Allahs verk, skabelse og skabning. Al den skønhed og overlegenhed, der manifesteres i dem, tilhører de guddommelige navne. Alt skabte eksisterer ved Guddommelig magt, vilje og herredømme. Fra atomer til galakser, alt i sin tilstand og form, er i hvert øjeblik under Hans herredømme og opsyn. Alt er dømt i forhold til Hans herredømme, og alt skabte er ydmygt i forhold til Hans storhed.

Spørgsmålet ovenfor viser, at vedkommende ikke blot mangler viden om begrebet “størrelse”, men også…

Skaberkraft

og

skabningen

skyldes det manglende viden.

Med hilsen og velsignelser…

Islam i spørgsmål og svar