Mine fornemmelser har været stærke i lang tid; det, jeg føler eller siger, sker som regel. Jeg er kommet til et punkt, hvor jeg ikke længere vil tale eller tænke. Lad mig give dig et par korte eksempler: Når jeg føler en ubehagelig fornemmelse, ser jeg en begravelse. Jeg talte om en ven, som jeg ikke har hørt fra i lang tid, og sagde, at jeg ikke ville blive overrasket, hvis han ringede i dag, og det gjorde han. Jeg sagde til en veninde, at hendes kæreste måske havde bedraget hende før, og det viste sig at være sandt. Og mange andre ting af samme art. Hvorfor sker dette, og hvad handler det om?
Vores kære bror,
Man kan jo ikke altid
fornemmelse (fornemmelse af begivenheder, før de sker)
Han kan ane visse ting, der skal ske, på forhånd. Det kan ske i drømme, men også i vågen tilstand. Ofte, mens han sover, lukkes hans sanser for den materielle verden og åbnes for de åndelige verdener. I disse tider…
fornemmelse (fornemmelse af begivenheder, før de sker)
kan opleve visse begivenheder. Når man vågner, kan man sig dem ikke huske. De betydninger, man har oplevet og glemt i søvnen, husker man senere, når man oplever lignende begivenheder i det normale liv, og
“Det er, som om jeg har oplevet det før”
der.
Som bekendt var der indtil vores tid ingen videnskabelige undersøgelser af det hinsidige i den omfang, vi kender i dag. Alligevel, selvom det ikke udgjorde en videnskabelig karriere, var menneskeheden tæt forbundet med det hinsidige. Dette var en vigtig referenceramme, der viste, at ikke alt er afhængigt af materien.
I starten var der nogle mennesker,
I de dage viste de en række skjulte evner og færdigheder, som dengang var uforklarlige. Disse evner anvendtes dog kun til ting som mineral- og vandjagt, diagnose af visse sygdomme, identifikation af mordere, lokaliser af stjålne ejendele, spor efter tyve og opsporing af savnede personer. Den moderne tilgang er helt anderledes og drejer sig om, hvor integreret paranormale fænomener er i vores liv. Næsten alle har oplevet en række mystiske hændelser, uanset om de er klar over det eller ej. For eksempel, en følelse af at fornemme en begivenhed på forhånd, eller at en nævnt person dukker op tre-fem minutter senere, følelsen af at have set en person eller et sted før, selvom man aldrig har mødt dem før… at læse andres tanker, at en tanke udtrykkes af flere personer på én gang, spontane inspirationer… Vi har alle oplevet utroligt mange hændelser, som vi aldrig har tænkt over, snakket om eller spekuleret over. Alligevel sender disse mystiske begivenheder og denne mystiske forbindelse os altid skjulte budskaber, som inviterer os til at leve og opleve livet og universet på en mere bevidst måde.
Den, der lever livet med sanserne og udsættes for en række mærkelige hændelser, oplever måske oftest det, der er en dimension af telepatia.
fornemmelse (fornemmelse af begivenheder, før de sker)
Også dette emne vedrører åndelige sanser og udgør et yderligere bevis for eksistensen af overnaturlige væsener.
Fornemmelse
Man kan finde hundreder, tusinder, ja, endda hundredtusinder af eksempler på dette. Her vil vi nøjes med at nævne et par eksempler fra vores egen verden:
Den store, fromme kvinde, Hazrat Fatima (ra), kunne kun holde ud i seks måneder efter Profetens (sav) død, da hun hver dag oplevede en sorg og savn, der var tusen gange værre end døden. Da hun mistede sin far, slukkedes alle stjerner på hendes himmel, og verden blev for hende som et fængsel. De sidste et-to måneder tilbragte hun i sengen, syg i en grad, der gjorde, at hun hverken kunne rejse sig eller sidde op. Ummu Seleme (ra), en af Profetens (sav) ægteskvinder, forlod hende ikke, men vogtede dette ene, ubrydelige arvestykke fra Allahs budbringer (sav) som sin øjenappel. Hun strykte hendes hår, kysste hendes ansigt og øjne og tjente hende på enhver tænkelig måde. Måske forsøgte hun også på denne måde at glæde og behage Profetens (sav) ånd. Lad os nu høre historien fra den lysende mor, Ummu Seleme:
“Det var hans sidste dag. Hans øjne glimrede som før, og det var tydeligt, at han var glad. I et øjeblik…”
‘Jeg rejser mig ikke længere, lad mig tage en fuldstændig badedækkelig bad.’
sagde han. Jeg gjorde, som han sagde. Han kiggede mig igen i øjnene og sagde med en glædesfyldt stemme:
“Jeg skal dø om lidt og genforenes med min kære Far. Vask mig ikke en anden gang.”
sagde han. Det var højst et par minutter efter, at Nur døde.
(Ibn Hajar, al-Isaba, 8/57,58; Abu Nuaym, Hilya, 2/42,43)
Da Hazrat Fatima (ra) meddelte, at hun var ved at dø, var hun endnu ikke trådt ind i dødens magnetiske felt. Hun var endda ikke i dødens kvaler; hvordan kunne døden have vist sig for hende med et smil, så hun kunne sige, at hun ville dø om lidt?
En lignende hændelse omtales også af Tâhirü’l-Mevlevi:
“Jeg var i samme celle som İskilipli Atıf Hoca. Han havde retssag næste dag, og derfor forberedte han hele tiden sin forsvarstal. Da morgenen nærmede sig, stod han op og rev forsvarstalerne, som han havde forberedt til sent om natten, i stykker og smed dem væk. Jeg spurgte ham, hvorfor han gjorde det. Han svarede: ‘I nat fik jeg æren af at møde Profeten (fredesvæn over ham). Han sagde til mig: …'”
‘Atıf! Vil du da ikke komme til os endnu?’
sagde han. Jeg svarede: ‘Jeg vil gerne, o Allahs budbringer!’ Jeg er af den opfattelse, at det ikke længere har nogen mening at forsøge at forsvare mig. For mig virker det som en rejse, og jeg vil møde Allahs budbringer.’ Og det skete, som han sagde. Atıf Hoca fik sin dom i sin sidste retsmøde og blev henrettet få dage senere.”
Hvordan etablerede İskilipli Atıf Hoca egentlig kontakt med Profeten (fred og velsignelser over ham), og på hvilken måde meddelte Allahs budbringer (fred og velsignelser over ham) ham i en guddommelig åbenbaring, at han ville dø, så han opgav forsvaret? Ingen af disse ting kan forklares med materielle årsager.
Fatih Sultan Mehmed I længtes inderligt efter at finde den hellige grav (merkad) til Abu Ayyub al-Ansari (ra). Det var blevet en passion, en inderlig længsel for ham. Han henvendte sig til Akşemseddin for at opfylde sit ønske. Akşemseddin gik i kontemplation og på denne måde identificerede han den hellige grav til den store Sahabi.
Jeg har også en beretning om den hellige Abu Ayyub al-Ansari, og med tilladelse vil jeg gerne dele den her:
For mange år siden, under et af mine besøg hos Abu Ayyub al-Ansari, og i løbet af hele besøget, må der noget have sket i mig – måske i forbindelse med hans fredfyldte tilstedeværelse – for lige som disse følelser gik igennem mig, mærkede jeg pludselig en duft, som duftede af paradis. Duften varte længe. Det var som om denne store Sahabi talte til mig…
, “Ja, jeg er her.”
Det var som om han sagde det. Akşemseddin Hazretleri havde opdaget det på det helt rigtige sted. Nu er det umuligt at forklare hverken Akşemseddin Hazretleri’s opdagelse eller den dejlige duft, jeg mærkede, med materielle forklaringer. Men alt dette er en begivenhed og en realitet.
Guds bekendtgørelse
med folk,
“det skjulte”
Han kan også vide ting, som vi kalder viden, men som er skjulte for menneskelig viden.
Begivenheder, der finder sted i en så fjern fortid eller fremtid, at de er uansatte af menneskelig viden, betragtes som “gøjt”. Kun Gud kender gøjt. Det er dog vigtigt at forstå denne udsagn korrekt.
“Kun Gud kender det skjulte.”
Det betyder ikke, at Gud Almægtig ikke afslører det skjulte for nogen. I verset er der nemlig en undtagelse udtrykkeligt nævnt.
“Han er den, der kender det skjulte. Han afslører ikke sin hemmelige viden for nogen. Han afslører den kun for den udsendte, som Han har valgt. Han sætter vagter foran og bag ham.”
(72/25-26)
Det er blevet sagt. Profeten vil dermed bevise, at han taler i Guds navn, og dette vil blive betragtet som et mirakel for ham.
På den anden side, selvom forskellene i niveau er store, åbner Gud øjnene for nogle af sine hellige tjenere og viser dem ting, som andre ikke kan se. Det vil sige, at nogle mennesker har en anlæg for denne sans i deres natur. Nogle mediumer er endda skabt med en sådan åndelig anlæg. De, ved deres egne anstrengelser og indsats, aktiverer dette anlæg, som Gud har givet dem, og kan ane mange ting om fremtiden. Men ingen af disse ting er at kende det absolutte skjulte. At kende det absolutte skjulte er kun muligt for Gud. Det, som profeter, hellige og mediumer kender, er i forhold til det absolutte skjulte, ret begrænset og ubetydeligt. Og dette er kun ved Guds, Allamü’l-Guyûb’s, meddelelse. Ellers, under normale omstændigheder og inden for menneskelige rammer, er det umuligt at kende det skjulte, at omfatte fortiden og fremtiden med dens begivenheder.
Koranen er en mirakuløs bog, der har tiltrukket menneskenes opmærksomhed med sine profetier om det skjulte. Ingen hellig person eller medium kan måle sig med Koranen, når det gælder profetier om det skjulte. For Koranen er Guds ord, Guds, der er Sultan af Evigheden, og de profetier, den indeholder, stammer fra evigheden. I denne sammenhæng har Profeten (fred og velsignelser over ham) også til tider modtaget viden om det skjulte. Og disse gaver, han modtog, betragtes som mirakler, der bekræfter hans profetiske mission. Vi vil her give et par eksempler på profetiske budskaber fra Profeten (fred og velsignelser over ham) om fortid og fremtid, som har fundet sted på jordens scene.
Profetens Kundskab om det Ukendte
Koranen er, som mirakelbog givet til Profeten (fredesvæn over ham), en bekræftelse af hans profetstatus, og alle de profetiske budskaber, som han har givet i Koranen, bekræfter hans profetstatus. Men der er også profetiske budskaber, som Profeten (fredesvæn over ham) har givet direkte i sit eget sprog, og det er disse, vi vil tale om her. De vigtigste begivenheder, som i dag forstås som telekinesis, er nemlig udtryk, som Profeten (fredesvæn over ham) fremførte for mere end tusen år siden. Disse er selvfølgelig mirakler. Profeten (fredesvæn over ham) har dog ikke sagt disse ting af sig selv. Det er umuligt for ham som menneske at nå disse profetiske horisonter. Alligevel er alt, hvad han sagde for fjorten århundreder siden, sket. Det er umuligt at forklare disse begivenheder og de mirakuløse hændelser med materielle forklaringer. Derfor udgør den nøjagtige opfyrelse af de profetiske budskaber, som Allahs budbringer gav, et bevis på eksistensen af overnaturlige væsener.
Profet Muhammeds (sav) profetiske budskaber kan inddeles i to hovedgrupper. Disse er:
den første
hans profetiske udsagn om hans egen tid, og at disse udsagn gik i opfyldelse, da tiden var inde,
den anden er
Det drejer sig om de profetiske budskaber, som han gav om den nære og fjerne fremtid, og deres opfyldelse, når den dag kommer. Vores Profet har givet mange af disse profetiske budskaber. Men her vil vi nøjes med to eksempler fra hver af de to hovedgrupper og henviser til kilderne for de øvrige.
1) De profetiske budskaber, som profeten gav om sin egen tid.
a)
Din far er Hudhifa.
.
Alle haditshæfter, i spidsen Bukhari og Muslim, er enstemmige i at beskrive følgende hændelse: En dag steg Allahs budbringer op på minbaren. Han meddelte visse nyheder om den skjulte verden. I dette øjeblik fremstod han også som ret alvorlig. I et øjeblik…
“Spørg mig alt, hvad I vil, i dag.”
De kom ind. Alle stillede spørgsmål, og han svarede. I det øjeblik rejste en ung mand sig.
“Hvem er min far, o Allahs budbringer!”
spurgte han. Der blev sladderet om ham. Disse rygter om, at han ikke havde en far, fik hans næse til at rødme, og han kunne ikke længere se folk i øjnene. I dag havde han fundet en chance… og nu ville han stille spørgsmålet og slippe af med de nedtrykkende blikke. Vore Herre svarede:
“Din far er Huzayfa.”
Den unge mand var nu rolig. Det svar, han havde fået, havde tilfredsstillet ham. Fra nu af ville han også blive kaldt efter sin fader. “Abdullah b. Hüzafet’üs-Sehmi (ra)” en ærværdig og oprigtig Sahabe…
Allahs budbringer (fred og velsignelse over ham) stod på minbaren i en ophøjet tilstand og talte til alle. Samtidig besvarede han stille og roligt de stillede spørgsmål. Vi ved ikke, hvorfor Allahs budbringer var ophøjet, men pludselig rejste Omar sig og henvendte sig til Allahs budbringer med en tone, som om han ville udtrykke deres tro på ham, selvom han ikke kendte det skjulte.
“Vi er tilfredse med Gud som vores Gud, med Islam som vores religion og med profeten Muhammed (fred og velsignelser over ham) som vores profet.”
(1)
Vi er vidne til, at disse fine og meningsfulde ord beroligede vores Profet (fred og velsignelser over ham).
At Profeten (fred og velsignelser over ham) gav besked om fremtiden og det skjulte i moskeen, skete i tilstedeværelse af tusinder af Sahaber, der fyldte moskeen. Og alle Sahaber bekræftede ord for ord det, som Allahs Budbringer (fred og velsignelser over ham) sagde, og med deres tavshed sagde de i det væsentlige “sadakte” (el-Hak, du har ret, o Allahs Budbringer).
b)
Han viste dem sted for sted.
Og igen, ifølge en hændelse, der omtales i de seks hellige bøger (Kütüb-i Sitte) og som relateres af en Sahabi, fortæller han: Vi befandt os i Badr. Allahs budbringer havde fuldstændig fastlagt sin strategi for slaget og gik rundt på de steder, hvor kampen ville finde sted. I et øjeblik glid hans blik ud over sløret af det skjulte og rettede sig mod fremtiden. Han pegede med sin hånd på visse steder; her ville Abu Jahl slås ned, her Utbe, her Šaybe og her ville Walid ramme jorden… Og mange andre navne… Efter slaget svor den Sahabi, der fortalte historien, og sagde:
“Vi fandt alle, som Allahs budbringer (fred og velsignelser over ham) angav, at de ville dø på bestemte steder, døde på de angivne steder.”
(2)
Disse begivenheder, som er umulige at begribe med den menneskelige intelligens, bærer budskaber til nutidens mennesker og til generationer, som lever fjorten århundreder senere.
“Du talte sandt og sagde sandheden; du talte kun om Gud.”
giver anledning til at tænke.
c)
Om lidt kommer der en person her.
I Ahmad ibn Hanbals Musnad finder vi en beretning om følgende hændelse: Allahs budbringer (fred og velsignelser over ham) sad i moskeen med sine medbrødre. I et vist øjeblik sagde han:
“Om lidt vil en mand med ren og klar pande og ansigt komme hertil; han vil komme ind ad den dør. Han er en af de bedste fra Yemen. Og han bærer et mærke på panden, som er berøring af en engels hånd.”
Efter en stund kommer der en person, som præcis svarer til den beskrivelse, som Allahs budbringer (fred og velsignelser over ham) havde givet, og han knæler for ham og erklærer, at han er muslim. Denne person er ren, strålende, majestætisk og et forbillede i moral.
Abdullah ibn Jarir al-Bajalī
er intet andet end. (3)
2) De profetiske profetier, som vores Herre gav om den nære og fjerne fremtid.
a) Fatimas meddelelse om hendes mors død
En dag, på en af de dage, da han var syg af den sygdom, som førte til hans død, kaldte Profeten (fred og velsignelser over ham) sin datter, Fatima (ra), som ham så meget lignede i sine bevægelser, sit udseende og sine dybe blikke, til sig og hviskede hende noget i øret. Fatima græd og skreg så højt, at det kun kunne tolkes som en sorg over tabet af en stolthed for hele menneskeheden. Efter en stund hviskede Allahs budbringer (fred og velsignelser over ham) igen noget i hendes øre. Denne gang glædedes hun så meget, at de, som så hende, troede, at alle himlens porte var åbne for hende. Dette var ikke gået Aïcha (ra) forbi. Hun spurgte hende om årsagen, men Fatima (ra) svarede, at det var en hemmelighed, som tilhørte Allahs budbringer, og at hun derfor ikke kunne afsløre den. Efter Profetens død spurgte Aïcha (ra) igen, og Fatima (ra) svarede:
“Første gang fortalte han mig, at han ville dø. Jeg græd over det. Anden gang gav han mig den glade nyhed, at jeg ville være den i hans familie, der ville genforenes med ham tidligst. Og det glædede mig.”
(4)
Ja, det faktum, at Hazrat Fatima (ra) afgik ved døden seks måneder efter profetens død, som hun selv havde profeteret, bekræfter denne profetiske profet.
b) Hazrat Hasan’s afståelse
I en hadis, som de fleste af de seks klassiske hadis-samlinger har overleveret, pegede Allahs budbringer, mens han holdt en tale, på Hasan (ra) og sagde:
“Dette er min søn Hasan. Han er en seyyid. Gud (cc) vil ved ham bringe fred mellem to store samfund.”
(5)
Ja, han er en ædel søn af en ædel far, en søn af Allahs budbringer og en sand herre. En dag vil han vise, hvilken slags herre han er, når han afstår fra det kalifat og den suverænitet, der blev ham betroet, blot for at undgå splittelse i ummet. De femogtyve til tredive år, der er gået, har bekræftet Allahs budbringer.
Efter Ali (r.a.) fandt Umayyad-kalifatet Hasan (r.a.) som modstander. Men Hasan (r.a.), en mand af fred og ro, erklærede, at han afstod fra alle sine rettigheder, og vendte dermed to islamiske hære, som var på vej til at angribe hinanden, tilbage fra kanten af afgrunden og bragte dem sammen i fred. Jeg vil her især gerne pege på dette: Da Profeten (s.a.w.) fortalte om denne begivenhed vedr. Hasan (r.a.), var han endnu et lille barn. Måske var han på det tidspunkt ikke engang gammel nok til at forstå den begivenhed, som Allahs budbringer pegede på. Det vil sige, han gjorde dette ikke, fordi Allahs budbringer sagde det. Tvertimod havde Profeten (s.a.w.) sagt disse ord, fordi han vidste, at det ville ske…
Kilder:
1. Bukhari, Videnskab 28,29; Tidspunkt 11; Fortolkning 5,12; Prøvelser 15; Fastgørelse 3; Muslim, Fortilførsel 134-138
2. Muslim, Jihad 83; Paradiset, 76; Abu Dawud, Jihad 115; Nasai, Begravelser 117
3. Musnad, 4/359,363
4. Muslim, Fezailü’s-Sahabe 97-99; Buhari, Menakıb 25; Fezailü Ashabi’n-Nebi 12; İzti’zan 43
5. Bukhari, Fiten 20; Sulh 9; Menakib 25; Darimi, Sunnat 12; Tirmidhi, Menakib 25.
Med hilsen og velsignelser…
Islam i spørgsmål og svar
Kommentarer
revolutionære
Må Gud dig velsigne.
