Vores kære bror,
Kærlighed er en af de vigtigste følelser i menneskets natur. Det er dog ikke så let at dosere den rigtigt. For eksempel dyrkede nogle polytheister falske guder…
(f.eks. afgudsbilleder)
Han elsker som Gud elsker.
(se fx. 2:165)
Nogle falder i ørkenen af kærlighed til deres Leyla og bliver Mecnun. En af dagens Mecnuner har beskrevet sin kærlighed til sin Leyla på følgende måde:
“Jeg sagde, at jeg elskede dig, og du troede på det.”
Jeg elskede dig ikke, jeg tilbad dig!
Nogle mennesker lever et tørt liv, uden kærlighed. Men
“El-hubbu lillah”
altså
“At elske Gud”
Med dette motto er det muligt at løse problemet uden besvær. Profeten Muhammed sagde:
“Det bedste af de gode gerninger er at elske for Allahs skyld og at hade for Allahs skyld.”
(Abu Dawud, Sunnah, 2)
Den, der handler i overensstemmelse med dette princip, betragter sin Leyla som en gave fra Gud og slipper fri fra overmod og forvirring.
En af de følelser, der er iboende i den menneskelige natur, er
frygt
Det er forkert. Hverken at frygte intet, selv Gud ikke, eller at frygte alt, selv ens egen skygge, er ekstremer. Det, som Koranen lærer om dette, er…
“Det er at frygte Gud og ikke frygte skabningerne.”
I den forbindelse kan vi mindes disse vers:
“…Frygt ikke menneskene, frygt mig…”
(Al-Maidah, 5:44)
„Og hvis Gud dig skader, så er der ingen, der kan afværge skaden, medmindre Gud selv vil. Og hvis Gud dig vil gøre vel, så er der ingen, der kan afværge Hans velgørenhed…“
(Yunus, 10/107)
Med hilsen og velsignelser…
Islam i spørgsmål og svar
