Kan du forklare haditten, der siger: “Hvilken værdi kan de handlinger have hos Gud, som en person, der ikke har tilstrækkelig gudsfrygt til at holde sig fra at oprøre sig mod sin Herre, foretager, når han er alene?”

Svar

Vores kære bror,

I den forbindelse findes der en haditshistorie:


“Hvilken værdi kan de handlinger have hos Gud, som en person, der ikke har tilstrækkelig gudsfrygt til at holde sig fra at oprøre sig mod sin Herre, foretager, når han er alene?”


(se Deylemi, 4/437; Feyzu’l-Kadir, 3/439; Kenzu’l-Ummal, 3/430)

I denne hadit omtales takva,

Understregning af frygten for Gud

Det er blevet gjort. Som det fremgår af indledningen til den relevante hadith-overlevering.

“Den bedste af handlinger er ærlighed.”

som det er udtrykt.

Det, der bestemmer styrken af en persons tro og graden af hans kærlighed til og respekt for Gud, er

Ved at adlyde hans ordrer og forbud

forståeligt.

Den til dette emne knyttede slaveri

opriktighed og ægthed

; at der ikke var nogen mennesker der.

Det er direkte proportional med den fromme adfærd, som man udviser i situationer, hvor ingen ser en.

For i det omfang, han er sløs med at efterleve de religiøse bud, når han er alene, kan det sluttes, at der er en vis hykleri i de handlinger, han foretager, når han er i selskab med andre.

Den høje pris, der tilskrives faste, og det faktum, at belønningen kun Gud kender, skyldes den langt højere grad af fromhed, der kendetegner faste i forhold til andre gudstjenester. Fordi

i forbindelse med bøn, zekat, hadj og lignende religiøse pligter


-fordi de er åbne



Ria-virus

kan smitte. Men

Faste

Det virker næsten umuligt for hykleri at trænge ind i en skjult tilbedelse som faste. En person, der siger, at han faster, kan jo i hemmelighed spise derhjemme og alligevel udadtil virke som om han faster. Derfor,

Den fromme adfærd, som en person udviser, mens han eller hun er alene, enten åndeligt som under fasten eller materielt i et sted, hvor ingen er til stede, er et ufejlbarligt mål for styrken af hans eller hendes tro på Gud, og for omfanget af den kærlighed og respekt, han eller hun har for ham.


Imam Ghazali har inddelt vrede i fire dele:


a. Vera, som er en forudsætning for at være retfærdig:

Denne ‘wara’ betyder at holde sig fra ord og handlinger, der er åbenlyst forbudte. Vidnesbyrd fra en person, der ikke besidder denne egenskab, accepteres ikke.


b. De frommes arv:

Denne form for gudsfrygt betyder at holde sig væk fra tvivlsomme ting, der kan være ulovlige.

“Lad det tvivlsomme være, og se på det utvivlsomme!”

I en hadit, der betyder det samme, henvises der til denne type takva.


c. De afdødes efterladte:

At holde sig væk fra ting, der er åbenlyst tilladte, af frygt for, at det kunne føre til noget ulovligt…


“En person anses ikke for at være en af de, der forsøger at skade andre, medmindre han eller hun opgiver det, der er uskyldigt, i frygt for at det kan føre til noget skadeligt.”

I en hadit, der betyder dette, henvises til denne type takva. Som for eksempel at afholde sig fra at tale om andres forhold af frygt for at begå ghibah (bagtalelse).


d. Siddisernes arv:

Undgå at beskæftige dig med ubetydelige ting. Huske Gud konstant, for ikke at spilde din tid, og beskæftige dig med Hans nævn…

(se İhya, 1/18-19)


Klik her for mere information:


– Den højeste tro er at vide, at Gud er med dig, uanset hvor du er…


Med hilsen og velsignelser…

Islam i spørgsmål og svar

Seneste Spørgsmål

Dagens Spørgsmål