1) Er der en modstrid mellem vers 2 i Surah An-Nur og vers 15 i Surah An-Nisa?
– Nogle forsøger at skelne mellem disse vers ved at opdele dem i giftemodtagere og ugiftemodtagere. Som om der var en modstrid, som de forsøger at løse ved at lave en sådan opdeling i giftemodtagere og ugiftemodtagere?
– Fordi så vidt jeg ved, er der ingen forskel mellem gifte og ugifte. Jeg ville sætte pris på, hvis du kunne give oversættelser af versene og forklare dem. Tak.
2) Og hvis du følger de flestes ønske på jorden, vil de føre dig bort fra Allahs vej. De følger kun gætterier og tager kun ugrundede antagelser til sig. (En’am, 6/116)
– Antag, at verden i fremtiden i henhold til denne vers bliver befolket af muslimer (75%). Antag også, at de alle er sunnitter. Vil de, i henhold til denne vers, aflede os fra Guds vej, hvis vi følger flertallet?
– Er alt, hvad resten af verden har at gå på, så vidt vi ved, baseret på intet andet end ubegrundede gæt?
– Er de alle underkastet noget andet end straf?
– Er dette en fejl?
Vores kære bror,
Svar 1:
Her følger en oversættelse af de vers, der omtales i spørgsmålet:
“Straffen for den mand og kvinde, der begår overgreb, er hundrede slag med pisk. Lad ikke medfølelse hindre jer i at retfærdiggøre Allahs dom, hvis I tror på Allah og den hinsidige verden. Lad en gruppe af de troende være til stede og vidne til deres straf!”
(Nur, 24/2)
I den anden vers af Surah An-Nur er straffen for overgreb, hundrede slag med pisk, beskrevet absolut, uden brug af begreberne ugift eller gift. Vi vil forsøge at klargøre dette ved at pege på et par punkter:
a)
De islamiske regler
-Nemlig Koranen og Sunna-
Den har to kilder.
“Hundrede slag med pibe” for ugifte i Koranen
straffen,
Ved omsorgelse er straffen “Rædning”
er forudset.
Bøn, faste, pilgrimsrejse til Mekka, almisse
Ligesom fuldendelsen af grundlæggende islamiske forskrifter er overladt til sunna, er stening, som er en vigtig del af straffen for overtrædelse af ægteskabslov, også overladt til sunna.
I betragtning af, at overtrædelsen af ægteskabsbrud sandsynligvis forekommer oftere hos ugifte personer, er det mere passende, at den er indeholdt i Koranen, som er den primære kilde til lovgivning.
b)
Udarbringelsen af nye bestemmelser afhænger af nye, opkomne hensynsregler. Det faktum, at forskellige religioner indeholder forskellige bestemmelser, stammer også fra denne visdom.
I henhold til dette, i den første vers
“hundrede slag med pisk” som straf for både ugifte og gifte personer
afgørelsen blev senere ændret, da det var i overensstemmelse med, hvad der var bedst for alle.
“stoning”-straffen for kvinder, der er gift med ubeskuren mænd
Det er muligt, at det er blevet implementeret.
Der findes i hvert fald beretninger om, at Ali anvendte både piskning og stenning som straf på samme person.
(jf. Razî, kommentar til den relevante vers)
c) Straffen med stenning er fastlagt ved en uafbrudt tradition (mutaawitir hadith).
Der findes overleveringer fra Abu Bakr, Umar, Ali, Jabir, Sa’id al-Khudri, Abu Hurairah, Buraydah al-Aslami, Zayd ibn Khalid og andre Sahaba.
(se Razî, agy)
At en så svær straf fastlægges ved omsæring, –
som i mange andre domme –
Circumcisionens religiøse betydning og
anden kilde til oktober
kan det være ment som en lektion til ummeten (den muslimske verden).
d)
“Og hvis jeres kvinder begår overgreb, så lad fire vidner vidne. Og hvis de vidner, så slå dem ihjel, indtil døden griper dem, eller”
Hold dem indtil Gud viser dem en vej.
“Hvis to af jer begår en synd, så straf dem. Men hvis de omvender sig og beder om tilgivelse, så lad dem være. Gud er tilgivende og barmhjertig.”
(Nisa, 4/15-16)
i de vers, der handler om straffen for overtrædelse af ægteskabsloven
“hjemmekarantene” og “passende tortur”
der er tale om en straf.
De bestemmelser, der findes i disse vers, er ophævet af et vers i Surah An-Nur.
(se Razi, Kurtubî, fortolkning af de relevante vers)
e)
Som nævnt i Nisa, vers 15
“Hold dem inde i husene, indtil Gud viser dem en vej.”
Det fremgår tydeligt af ovenstående, at denne husarrest for kvinder kun gælder for en bestemt periode. Når den tid, som guddommelig visdom har forudset, kommer, vil den…
“midlertidig husarrest”
I stedet vil der blive truffet en ordning, der gælder ubegrænset. Og denne ordning er baseret på vers 2 i Surah An-Nur.
f)
Dog, denne vers
“Lær af mig, hvad Gud har bestemt i sagen om kvinder; straffen for ugifte kvinder er hundrede slag, og straffen for gifte kvinder er stenning.”
Der er dog også lærde, der mener, at haditten er ophævet af en hadit med en anden betydning. (Razi, Kurtubi, agy)
– Ifølge den store flertals opfattelse af de lærde, er den pågældende hadith
“nâsih”
nej,
“forklaring”
Det vil sige, at denne hadit, som omtales i den pågældende vers,
“indtil vi finder en løsning”
I den omtalte passage er der tale om en guddommelig profeti.
I denne hadit er der desuden henvisning til verset i Surah An-Nur, som handler om overtrædelse. Det vil sige, det der står i…
“straf på hundrede slag med pibe”
indikerer, at det kun er for ugifte personer.
g)
Man kan sige, at den guddommelige visdom har valgt at anvende en lidt mildere straf, nemlig “hundrede slag”, i verset i Surah An-Nur, som ophæver straffene i Surah An-Nisa, som ellers ville virke ret mild, for at der ikke skal synes at være en alt for stor forskel i straffene i de to verser.
Dog er der også tale om straffen “stoning”, som er en strengere straf med hensyn til hensigtsmæssighed og afskrækkelse, men denne regel er nævnt i Sunna, som er den anden kilde til lovgivning.
Svar 2:
“Hvis du følger flertallet på jorden, vil de føre dig bort fra Allahs vej. De følger nemlig kun gætterier og baserer sig på ubegrundede antagelser.”
(Enam, 6/116)
Denne vers skal forståes på følgende måde:
a)
I de vers, der kommer før dette vers, er de vantroendes tvivler besvaret. Derefter
“Hans Herres ord er fuldkomment i sin sandhed og i sin retfærdighed. Ingen kan ændre Hans ord. Han er den, der hører alt og ved alt.”
I vers 115 af den nævnte sura understreges det, at alle bestemmelser i Koranen fra A til Z er rette, og at dette udgør et ubestrideligt bevis på, at profet Muhammed (fredesvænnen) er en sand profet.
I en sag, der er bevist med så klare beviser, er det forkert at lytte til det, som uvidende ignoranter siger.
b)
Som nævnt i denne vers
“De fleste af dem, der bor på jorden”
med henblik på,
Det er de mennesker, der levede i profetens (fred og velsignelser over ham) tid.
De, der ikke accepterer de sandheder, som Koranen fremstiller, tror altså på det modsatte, på en falskdom. Det modsatte af sandheden er falskhed, det modsatte af det rette er det gale, det modsatte af vejledning er villfarelse. Derfor…
Alle mennesker, der ikke tror på Koranen, er i villfarelse.
c)
Fra et islamisk synspunkt er dette
Avvanderskab deles op i tre dele:
1) Forkerte forestillinger om teologi:
Det er den slags tro, som hedningerne, stjernekulterne, afgudsdyrkere og de, der tror på treenighedslæren, har.
2) Forkerte forestillinger om profetiet:
De, der fuldstændig benægter profetiet.
(Deisterne),
kun de, der benægter profet Muhammeds profetstatus (fred og velsignelser over ham)
(De, der har skriften, dvs. jøder og kristne),
de, der benægter dommedag
(hvilket også omfatter profetens budskab. For efter monoteismen er den vigtigste lære, som profeterne giver, troen på dommedag).
3) De, der benægter de bestemmelser, som islam har fastlagt:
Fejlagtige forestillinger, som de arabiske polytheister havde, baseret på deres egne lyster og begreelser, såsom at erklære ting, som Gud havde tilladt, for ulovlige, eller omvendt, eller at ændre placeringen af de fire hellige måneder, falder også ind under denne kategori.
I denne vers understreges det, at de fleste mennesker er på afveje i disse tre spørgsmål, som falder inden for rammerne af religionen, og at man ikke bør vise hensyn til deres overbevisninger.
(jf. Razi, Ibn Ashur, Maraqi, fortolkning af den relevante vers)
– Det er vigtigt at huske, at enhver forkert opfattelse stammer fra en antagelse uden afgørende bevis. De, der ikke accepterer den ene Gud, profetiet, opstandelsen og andre guddommelige principper, som vi har nævnt, har enten ret eller uret i deres opfattelser.
Det er umuligt, at de har ret. For i så fald ville Islam jo ikke kunne have ret.
Dermed er de, der ikke accepterer Islam’s tro og handlinger, eller rettere sagt, der ikke accepterer et eneste ord fra Koranen, ubestrideligt i villfarelse. Og denne villfarelse er intet andet end en falsk antagelse.
Alle mennesker, der i øjeblikket befinder sig på jorden og ikke accepterer Islam’s sandheder – i alle de spørgsmål, de er uenige med Islam om – handler ud fra antagelser og er i villfarelse.
“Men de har ingen viden om dette; de følger blot efter gætterier. Men gætterier kan aldrig erstatte sandheden.”
(Necm, 53/28)
I den nævnte vers er denne sandhed understreget.
– Dog skal det bemærkes, at de, der omtales i denne vers, er de afviger, der levede i den lykkelige tidsalder.
Det vil sige, at “flertallet”, som verset henviser til,
“, er flertallet, der selv er i villfarelse.
Ellers ville det ikke være for en flertalsgruppe af de, der er kaldt til vejledningen. Fordi;
Ikke enhver flertalsopini er i villfarelse, og ikke enhver villfarelse er i flertal.
Med hilsen og velsignelser…
Islam i spørgsmål og svar
