– Kan du forklare vers 47 og 122 i Sure 2 (Al-Baqara)?
– Jeg husker, at jeg så på en hjemmeside, at der var brugt den samme oversættelse af to vers. Det kan jo være en fejl på hjemmesiden. Jeg mener, at den hjemmeside, jeg henviser til, måske har lavet en fejl.
– Og så er der nogle, der hævder, at disse vers indeholder racisme, kan du forklare det?
Vores kære bror,
Racisme er forbudt i islam.
Islam har fra begyndelsen fastslået, at alle mennesker er lige, og at overlegenhed kun kan opnås gennem gudsfrygt.
Ja, oversættelsen af de to vers er den samme:
“I, I Israels Sønner! Husk den nåde, som Jeg har vist jer, og at Jeg har givet jer fortrin frem for alle andre.”
(Al-Baqara, 2/47, 122)
Israelske folk
“at blive ophøjet over hele verden”
Dermed menes de fortrin, som de opnåede i deres tid ved at omfavne den guddommelige religion i modsætning til de nationer, der levede i vantro og villæring; i modsætning hertil, og i overensstemmelse med Koranens forklaring, er muslimer
“den bedste af alle samfund”
er.
(Al-Imran 3:110)
Derfor afhænger overlegenhed ikke af race eller afstamning, men af at acceptere den sande religion, som Gud har sendt, at handle i overensstemmelse med Hans befalinger og forbud og at følge de profeter, som Han har sendt.
(se Ibn Atiyye, Razi, Ibn Ashur, fortolkning af den relevante vers)
Versen antyder indirekte, at deres overlegenhed stammer fra og er forbundet med deres monoteistiske tradition.
I betragtning af at de miste denne overlegenhed på grund af deres afvigelse fra principperne og reglerne for den monoteistiske religion, som Moses dem
“den ugudelige”
Der er også vers, der angiver, at de blev kaldt dette, og at de til sidst blev straffet på forskellige måder.
(Se f.eks. Maida 5/20-26, 77-82; Isra 17/4-7)
I Toraen nævnes det også stedvis, at Israels børn brød pagten, afveg fra den rette vej, tog sig andre guder eller andre guder til eje og overtrådte lovens bestemmelser på grund af simple lyster eller interesser, og at de derfor blev besvoret.
(Se f.eks. 5. Mosebog, kapitel 28, 29, 30, 31)
Dette antyder indirekte, at muslimer
“den bedste af alle samfund”
også for at bevare deres kvalitet
“at de skal adlyde Gud og følge hans befalinger og holde sig fra det, han har forbudt dem”
det fremgår, at det er tilknyttet.
(Taberî, 1/265)
Grunden til, at disse velsignelser og advarsler om det hinsidige, som nævnes i dette vers, gentages i vers 122 af den samme sura, er, at de jøder –
som vil blive omtalt i næste afsnit
– De bryster sig af at være afstammet fra profeten Abraham og har håbet på at opnå frelse i det hinsidige takket være denne egenskab.
I den efterfølgende vers gives der svar på disse fejlagtige tanker:
“Frygt den dag, da ingen kan betale for en anden, da ingen vil tage imod løsepenge, da ingen vil kunne hjælpe, og da ingen vil kunne tale for en anden.”
(Al-Baqara, 2/123)
I disse to vers siges det i bund og grund følgende til dem:
Gud har i mange tilfælde bevilget jer mange gaver, som har gjort jer til den fremmeste nation i verden. Men disse gaver, som I har modtaget betinget og som en prøve, må ikke føre til sløvhed og en falsk tro på barmhjertighed. I stedet skal de være en anledning til ansvar. For på dommedag vil ingen blive behandlet anderledes på grund af deres slægt, og ingen vil blive bevilget barmhjertighed eller indstillet.
Det er altså klart, at der ikke er noget i versene, der kan tolkes som racisme.
Med hilsen og velsignelser…
Islam i spørgsmål og svar
