Vores kære bror,
Det er hensigtsmæssigt at læse den omtalte vers i spørgsmålet sammen med den foregående vers:
I almindelig forstand betegner det en stor gruppe af mennesker, der er forenet af fælles oprindelse, arvede egenskaber fra foregående generationer, fælles interesser og idealer eller faktorer som religion, tid og fædreland. Flertalstallet er .
Ligesom Muhammeds ummah, den islamiske ummah, den kristne ummah.
I den vers, som vi behandler, anvendes ordet i sin oprindelige betydning.
Gud har sendt en budbringer til hver nation, til hvert stort samfund af mennesker; og formålet hermed er, som det er udtrykt i verset, kun… 0) For religionens kerne og det primære formål med at sende profeter er teokrati; det er at undgå enhver tro, tanke og adfærd, der kan underminere princippet om Guds enhed.
Nogle af de folkeslag, til hvem Gud sendte profeter, blev velsignet med Guds vejledning på grund af deres gode og uforbeholdelige holdning over for de guddommelige sandheder, som profeterne bekendtgjorde. Andre derimod forbliver på den falske vej på grund af deres afvisende, stædige og uforligelige holdning over for profeterne og åbenbaringen fra starten af.
Profeten (fred og velsignelser over ham) bar, ud over at det var en pligt i kraft af hans ansvar for fuldt ud at opfylde den mission og vejledning, som Gud havde betroet ham, også en manifestation af hans høje moral og dybe kærlighed til menneskeheden. Han ønskede og gjorde alt, hvad han kunne, for at alle mennesker, inklusive dem, der behandlede ham på en ekstremt uretfærdig og hensynsløs måde, kunne opnå fred og lykke i denne verden og i det hinsidige. Som Koranen beskriver det, var han du. Og dette var netop tilfældet,
som det tydeligt fremgår af verset.
I den vers, som vi behandler, peges der på, hvor inderligt profeten Muhammed (fredesvæn over ham) ønskede, at de hedenske folk ville finde vej til troen. Men her skal man især huske på følgende:
Det er ikke nok, at Profeten (fredesvænnen) har en sådan vilje og stræben efter menneskenes frelse. Mennesker lever i denne verden i en prøve, og deres frelse afhænger af, at de fortjener den, at de består denne prøve, hvori de er ansvarlige overfor Gud, og at de bruger deres vilje i den rette retning, og at Gud giver dem vejledning. I dette har menneskene ingen andre hjælpere end Gud. Derfor kan selv Profeten (fredesvænnen) ikke hjælpe ham, der ikke fortjener frelse.
Dette er en forudsætning for troen,
Som det er udtrykt i verset, der lyder: “Gud er den, der giver vejledning til dem, der søger vejledning.” Det vil sige, at vejledning er et lys, som Gud placerer i hjertet af den, der søger vejledning, efter at denne har brugt sin egen vilje.
Kun Han er den, der fører folk til rette vej og fører dem i villfarelse. Mennesker kan kun være årsag til hinandens rette vej og villfarelse. Nogle, der misforstår, at Gud skaber rette vej og villfarelse, forsøger derved at lukke døren for at advare og vejlede andre, og de vil gerne fremstille sig selv som uskyldige i deres fejl.
Men Gud skaber kun afvigelse i en tjener, fordi denne tjener misbruger sin egen frie vilje. Gud vil nemlig ikke føre nogen på afveje, medmindre tjeneren selv retter sin evne mod afvigelse.
Det samme gælder for vejledning. Ligesom man efter at have gjort alle mulige forsøg og anvendt alle mulige midler til at opnå føden, venter man resultatet fra Gud. For det er kun Han, der giver føden. Man kan ikke med sikkerhed antage, at man vil opnå føden ved at fuldkommen opfylde alle betingelser. På samme måde kan en person, der har formidlet Guds bud og forbud på den smukkeste måde til en anden, ikke med sikkerhed forvente et bestemt resultat. For det er kun Han, der giver vejledning. At Gud giver vejledning til hvem Han vil, betyder, at Han giver vejledning til den, der opfylder betingelserne for vejledning, hvis Han vil. Ellers giver det ingen mening. Denne tankegang er lig med at vente høst uden at så frø i jorden.
Den, der nøje følger alle årsager, vil med 99% sandsynlighed opnå resultatet. Med en sandsynlighed på 1% kan der forekomme en ulykke som oversvømmelse eller tørke. Det faktum, at der er en lille sandsynlighed for at man ikke opnår resultatet, er grunden til, at mennesket søger tilflugt hos Gud og beder til Ham. Den sandhed, som vi har forklaret med dette eksempel, gælder også for spørgsmålet om vejledning.
Med hilsen og velsignelser…
Islam i spørgsmål og svar
