“I er jo blot mennesker som os. Den Barmhjertige har ikke sendt noget ned. I lyver bare.”
Vores kære bror,
De Mekkiske polytheister, som nægtede at tro på profet Muhammed (fred og velsignelser over ham), selv efter at tre profeter var sendt til dem, og som ydermere fornedrede dem, der troede på dem, og som derfor blev ramt af en frygtelig guddommelig straf, blev sat som et advarselsmærke for øjnene af de Mekkiske polytheister, der insisterede på at nægte profet Muhammeds profetstatus og udsatte dem, der troede på ham, for svær undertrykkelse og endda overvejede at dræbe ham.
Da det ikke er helt sikkert, hvilken sted betegnelsen, der oversættes som “landet mellem de to floder”, henviser til, er denne betegnelse i religiøse tekster blevet en betegnelse for befolkningen i det område.
De betragtede det som et bevis på, at de budbringere, som var som dem selv, ikke kunne sendes som profeter. Dette er den generelle holdning hos de polytheister, for disse polytheister sagde det også.
De mente, at dette var et bevis, fordi de ikke troede, at Gud var fri og havde vilje. De sagde, at Gud var en automatisk tilværelse. Men Gud har afvist deres synspunkt ved at sige:
Udtrykket i verset kan betyde en af disse to ting:
Dette er en fortsættelse af det, de påstår. Dermed udgør alle disse udsagn tilsammen én enkelt tvivl. Forklaringen er som følger: De har sagt.
Denne sætning fremstiller en separat tvivl. Forklaringen er som følger: de sagde det og fremsatte denne tvivl i forhold til profeterne.
Derefter rejste de en anden tvivl, som angik den, der udsendte profeten, og sagde:
Det var det, de mente, og det var konsekvensen.
Udtalelsen i verset er en afvisning af disse synspunkter.
Derfor befalede Gud det.
Altså, det sagde de, baseret på dette. Ved at nedstille Rahman-navnet som svar på deres udtryk, har Gud både udtrykt deres indsigelser og besvaret dem og dem, der henvender sig til Koranen, ved at sige, at Gud er Rahman.
Med hilsen og velsignelser…
Islam i spørgsmål og svar
