Vores kære bror,
Enhver troende person længes efter at se sin Gud og tale med Ham; dette stammer ikke fra mangel på tro, men fra den glæde og det ønske, som troen giver.
Moses (fredes budskab) udtrykte dette som følger:
Gud spurgte Moses (fredesvæn over ham), hvorfor han kom, før han ordnede sit folks anliggender ordentligt. Moses svarede:
“O, min Gud! De er på min vej. Jeg har skyndt mig af min glæde og kærlighed, af min stærke længsel efter at høre dit guddommelige ord og af min ivre stræben efter at opnå din tilfredshed.”
sagde han.
Gud tilkendte ham, at der var opstået strid blandt Israels børn, som han havde efterladt, og at Samiri havde ført dem på afveje.
MOSES’ ØNSKE OM AT SE GUD
Da Gud, i sin nåde, talte til ham, tog Moses (as) mod i brystet og, i en atmosfär af stor åndelig glæde og brændende kærlighed, samlede han al sin mod og bad Gud om at se hans guddommelige væsen. Gud befalede ham da:
“O Musa! Du kan mig på ingen måde se i denne verden med dine jordiske øjne. Du har ikke den kraft. Men se på bjerget, der står foran dig. Hvis det forbliver på sit sted og ikke ændrer sig, da kan du mig se.”
Da slog Moses (as) sit hoved om og så på den nævnte bjerg. Han så, at bjerget, som en manifestation af Guds storhed, smuldrede og opløstes sig i støv. Overmandet af denne majestetiske manifestation faldt Moses (as) bevidstløs ned. Han var længe ude af sig selv. Derefter kom han langsomt til sig selv. De tavler, han havde medbragt, stod ved siden af ham, beskrevede med ord. Bekymret for, at han måske havde fremsat en bedrift, der ikke var passende for en tjener, bad han Gud om følgende:
“O, min Gud! Jeg renser Dig fra enhver mangel og fejler Dig, og jeg beder Dig om tilgivelse, mens jeg udtrykker uendelig taknemmelighed og lovsang til Dig. Jeg beder Dig om tilgivelse for min fejltagelse, fordi jeg har bedt Dig om noget, som er ud over mine kræfter og min evne. Jeg er den første af de troende.”
Efter Moses’ (as) anger og bøn erklærede Gud, at Han havde udvalgt ham som profet for folket, at han ikke skulle ønske sig andet end det, Han havde givet ham, og at han skulle være taknemmelig i alle situationer. Gud bekendtgjorde også for Moses (as), at han alvorligt skulle tage de tavler, der indeholdt de nødvendige råd og befalinger for Benjamins stamme, og meddele dem til sit folk på den smukkeste mulige måde.
(se Mehmet Dikmen, Profeternes Historie)
Klik her for at få yderligere oplysninger:
ILME’L-YAKÎN…
Med hilsen og velsignelser…
Islam i spørgsmål og svar
