– Tænk ikke, at jeg er ateist, bare fordi jeg stiller dette spørgsmål. Jeg er en muslim, der forsøger at bede fem gange om dagen. Jeg er bare meget forvirret over dette spørgsmål. Jeg ville bare gerne vide, hvad visdommen bag det er.
– Gud skabte os og djævlene til at tjene ham, og for at hans egenskaber skulle manifesteres. Dertil er alt i orden. Men i slutningen af dette liv lader han de vindende og tabende, som han jo fra starten af kendte, møde evig paradis og helvede. Mine spørgsmål er:
1) Gud spurgte os ikke, da han skabte os for at vise sit kunstværk. Selv hvis vi vidste, at vi ville vinde paradis, ville vi måske ikke have ønsket at blive skabt.
2) Hvis Gud skabte verden for at manifestere sine attributter, ville han jo også ville manifestere sit navn Al-Kahhar (Den tvangslige). Og til det ville mennesker måtte begå fejl. Det vil sige, for at manifestere sit navn, for at vise, at han kan og er magtfuld, ville han tillade mange mennesker at begå fejl og derefter straffe dem. Er det retfærdigt? Hvad ville vores reaktion være, hvis en person gjorde det for at vise, at han er magtfuld?
3) Livet er fyldt med ulykke, elend og lignende. De, der rammes af dette, er skabninger. Altså mennesker og dyr. En person kan eksempelvis gå amok eller begå selvmord, fordi han eller hun ikke kan tåle de mange lidelser, eller en gazelle kan lide voldsomt, mens den bliver revet i stykker af en løve. Ja, de, der er ansvarlige for dette, vil blive straffet, enten i dette liv eller i det hinsidige. Men det er sådan, at Gud lader andre lide, bare for at vise sine egne egenskaber.
4) Hvorfor oplever Gud selv ikke disse lidelser, smerter osv.? 5) Fordi nogle mennesker ikke adlyder ham, og for at vise sine attributter, udsætter han disse mennesker for ubegribelige torturer i helvede i det hinsidige og i graven.
Vores kære bror,
1)
Først og fremmest,
Det er vigtigt at vide, at
I eksisterede jo ikke, da Gud skabte jer/før Gud skabte jer, så han kunne spørge jer.
For det andet,
Gud er den absolutte hersker og sultan over universet.
Han besidder uendelig viden og visdom. Det er udelukket, at Han, som kender alt bedst og er skaber af alle intelligenser, ville konsultere andre om, hvilken kunst Han skal skabe, hvordan, hvornår og hvor. Ligesom det er udelukket, at Sokrates ville konsultere et toårigt barn i filosofi, er det udelukket, at Gud ville konsultere andre i noget som helst spørgsmål – det er milliarder af gange mere udelukket.
– Gud er den eneste ejer af ejendommen. Som en universel regel,
“Ejeren har ret til at disponere over sin ejendom, som han selv ønsker.”
Derfor er det hverken nogens ret eller pligt at stille spørgsmål ved, at Gud har skabt nogle af sine skabninger som sten, jord, planter; andre som mus, okser, kameler, og andre som mennesker.
Enhver skabning er forpligtet til at takke sin skaber, da den er skabt af intet. Ellers,
“Hvorfor kunne jeg, musen, ikke blive en hest? Hvorfor kunne okse, jeg, ikke blive en filosof? Hvorfor kunne kamelen, jeg, ikke blive et menneske!…”
De -hallucinationsfyldte- spørgsmål af denne art er uendelige…
2)
En person, der tror på Koranen, bør først lære om Gud gennem Koranen. I Koranen…
“Gud vil aldrig begå uretfærd mod nogen.”
Det er blevet understreget adskillige gange.
Så, først og fremmest
-som en troende-
“at Gud aldrig vil begå uretfærdighed eller uret.”
Vi er nødt til at tro. Og lad os forsøge at forstå visdommen bag de ting, der synes at gå imod vores tro.
Hvis vi ikke har mulighed for at lære, så lad os tænke i overensstemmelse med det, som vores tro foreskriver, og
“Vi kender ikke visdommen bag dette; men jeg ved meget godt, at Gud aldrig begår uret.”
Lad os sige det sådan. Det er en del af vores tro.
“Og hvis I nægter, så vid, at Gud er uafhængig af jer, og Han har ingen brug for nogen, og”
Det kan ikke lade sig gøre.
Hvis
Han vil glæde sig, hvis du er taknemmelig.
Ingen har brug for noget fra nogen anden.
men som tillader, at hans tjenere falder i vantro/afgudsdyrkelse
Han bærer ikke andres synder. Til sidst skal I alle vende tilbage til jeres Herre, og Han vil fortælle jer, hvad I har gjort, og Han vil, hvis Han vil, give jer belønningen. Sandelig, Han kender det, der er dybt inde i hjerterne.”
(Zümer, 39/7)
I den omtalte vers er det tydeligt angivet, at Gud ikke ønsker, at hans tjener skal falde i en afvigelse som blasfemi, der ville føre dem til helvede. Dette viser, at den bekymring, der udtrykkes i spørgsmålet, er ubegrundet.
– Allah’s
KAHHAR
som betydningen af de majestætiske attributter,
at Han er den evige, uendelige, majestætiske.
Det skal forstås på den måde. Ellers er det forkert at opfatte det som at folk skal lide og blive ødelagt.
– Dog er helvede det sted, hvor de majestætiske attributter manifesteres. Denne manifestation finder sted, selv når ingen mennesker er der.
– De følgende udsagn fra Bediüzzaman:
-for bedre at forstå-
Vi finder det hensigtsmæssigt at præsentere det i et par punkter:
a) Det er retfærdigt, at hedninger og tyranner straffes:
“Ikke at smide ham (den vantroende og undertrykkeren) i helvede ville være en ubegrundet barmhjertighed, mens det ville være ubegrundet ubarmhjertighed over for de uendelige sagsøgere, hvis rettigheder er blevet krænket. Disse sagsøgere ønsker, ligesom helvedes eksistens, også dets ære, majestet og fuldkommenhed.”
b)
Det er af stor betydning, at banditterne straffes, for at beskytte ære og værdighed af den relevante myndighed: “Ja, hvis en bandido, en oprører og en mand, der overskrider rettighederne af befolkningen, til den ærefulde hersker i det sted siger: ‘Du kan ikke og vil ikke fængsle mig,’ og dermed krænker hans ære, så vil han selvfølgelig, selvom der ikke er et fængsel i den by, bygge et fængsel til den respektløse og smide ham ind i det.”
c) Der er andre visdomme bag helvets eksistens:
“Ligesom den absolute kættere med sin kætteri groft krænker Hans ære og majestæt. Og med sin afsky af Hans almægtighed. Og med sin overtrædelse af Hans fuldkomne guddommelighed. Selvfølgelig, selvom Helvede ikke har mange formål og årsager til sin eksistens, og selvom der ikke er mange visdomme bag dets skabelse, så er det Hans ære og majestæt at skabe et Helvede for sådanne kættere og at smide dem ind i det.”
(Moses’ stav, s. 48-49)
3)
Gud har indledt en prøve, hvor både vinderen og taberen er uundgåelige. Dette er en konsekvens af Hans absolutte autoritet og ubegrænsede vilje. For at denne prøve kan foregå i overensstemmelse med retfærdighedens principper, åbnes døren for fornuften, men der angives ikke én eneste obligatorisk retning, der ville afskaffe menneskets frie vilje og forhindre dets egne valg. Det faktum, at nogle mennesker i de samme omstændigheder tror, mens andre benægter, er et bevis på denne sandhed.
– Ligesom der gælder bestemmelser i religionen/sharia for mennesker, gælder der også bestemmelser i den naturlige sharia for dyr. Som det fremgår af hadither, vil afregningen mellem hornede og hornløse får i det hinsidige ske i overensstemmelse med bestemmelserne i denne naturlige sharia.
“Dyr som tigre har lovligt føde i form af døde dyr. At dræbe levende dyr for at spise dem er forbudt i den naturlige lov.”
(Mesnevi-i Nuriye, s. 74)
– Menneskeres prøver finder sted i sfæren af ego, intellekt og hjerte. Goder som sundhed og rigdom er kendt for at føre til egoets overmod hos mange mennesker. Lidelser og ulykke spiller derimod en stor rolle i at bryde dette overmod og dermed i at overvinde prøven. Derfor bør man betragte lidelser som en indledning til en stor gave for nogle mennesker.
– I denne forbindelse giver Bediüzzaman Hazretlerinin følgende udsagn os et indblik:
“Hver tid har sin dom.”
I denne tid af uvidenskab har ulykken ændret form. I visse tider og hos visse patienter.
En prøvelse er måske ikke en prøvelse, men snarere en guddommelig nåde.
Jeg betragter de syge og andre, der lider af ulykke i disse tider (men kun på den betingelse, at ulykken ikke berører religionen), som lykkelige, og det giver mig ingen grund til at være imod sygdom og ulykke. Og det vækker ikke i mig en følelse af medlidenhed med dem. Fordi enhver ung syg, der kommer til mig, viser en større hengivenhed til sine religiøse pligter og til det hinsidige end sine ligemænd. Derfor forstår jeg, at:
For dem, der er sådanne, er den slags sygdomme ikke en ulykke, men snarere en slags guddommelig nåde.
Fordi
Selvom sygdommen medfører en vanskelighed i hans verdslige, dødelige og korte liv, så er den til gavn for hans evige liv og kan betragtes som en form for tilbedelse.
Hvis han genvandt sin sundhed, ville han med ungdommens rus og tidens luksus og lyst helt sikkert ikke kunne bevare sin sygdomstilstand, men måske ville han overgive sig til luksus og lyst.
(Lem’alar, s. 13)
4) Denne spørgsmål er fuldstændig ubegrundet. Og det er måske heller ikke rigtigt at besvare det. For dette spørgsmål er i direkte modsætning til Guds natur og attributter. At forestille sig, at Guds, som er EVIG, tilstand kan ændres af tilfældige begivenheder som ulykke, er uforeneligt med troen på den Gud, som Koranen præsenterer. Hvad ville vi sige, hvis nogen sagde: “Hvorfor dør Gud ikke som os?” En sådan tanke er en “hallucination” som stammer fra djævelsk fristelse.
5)
Svaret på dette spørgsmål er også nævnt ovenfor.
I dag har alle lande i verden etableret et retssystem og behandler mennesker i henhold til dette retssystem.
“Ret og lov gælder for alle/ Ret og lov er nødvendige for alle.”
udtrykket opfattes som en universel værdi. Ingen ville rejse sig og protestere over, at de skyldige straffes.
“Lad os afskaffe retssystemet”
Det vil han ikke sige. Fordi der, hvor der ikke er lov og orden, hersker anarki og terror.
Dette er et uundværligt princip for menneskelig retfærdighed, og ingen kan være en retfærdig lovgiver,
fordi han “lavede og håndhævede disse love i henhold til sine egne personlige humørsstemninger”.
At tro, uden at han har sagt det, at han, ved at anvende de love, som Gud har fastlagt og som er bekræftet af hele universet som retfærdige og retmæssige, handler “til sin egen fordel”, er noget, der hverken passer i samvittigheden, forstanden eller omtankefærdigheden.
“
Hvorfor skulle Gud straffe jer, efter at I har vist taknemmelighed og troet? Gud giver de taknemmelige en rigelig belønning og ved alt.
(Nisa, 4/147)
I den vers, som er oversat, kan man også se Guds høje formål, hans ufejlbarlige retfærdighed og hans uendelige barmhjertighed.
Med hilsen og velsignelser…
Islam i spørgsmål og svar
