1.
Guds attributer er uendelige, absolutte, uafbrudte. Til at udføre en handling er kun den viden, der er nødvendig til at udføre den handling, tilstrækkelig. Hvorfor skal Guds attributter være uendelige?
2.
Gud har essensielle og attributive egenskaber. Gud er unik og uforlignelig, både i sin essens og i sine egenskaber. For eksempel, evigheden, at være evig. Hvorfor findes denne egenskab ikke i andre væsener? Hvorfor kan man logisk set ikke forestille sig et andet evigt væsen udover Gud?
3.
På samme måde kommer jeg til at tænke på følgende: Hvorfor kan der ikke eksistere en anden væsen, der besidder – gud forbyde – visse af Allahs attributter? For eksempel, et væsen, der – gud forbyde – besidder attributterne evighed og viden, men ikke de andre attributter. Eller et væsen, der – gud forbyde – er lig med Allah i nogle af Hans essensielle eller attributtive attributter, men ikke i andre, og som ikke besidder de andre af Hans attributter. Med andre ord, lad os antage, at der eksisterer et væsen, der – gud forbyde – besidder nogle af Allahs attributter, men ikke andre. Vi ved dog, at dette er umuligt; men hvorfor? Hvorfor kan dette ikke ske, og hvad er den logiske forklaring? Hvorfor er Allah unik i alle sine attributter?
4.
Hvorfor kan noget, der er ude af stand til at handle, aldrig være en gud, og hvorfor kan man ikke forestille sig en gud, der er ude af stand til at handle?
5.
Ord som “uendelig” og “ubegrænset” i daglig tale irriterer mig. Er det rigtigt at bruge dem? Mens jeg tænkte over det, kom jeg på det modsatte, nemlig “evig”. Spørgsmålet om, om der kan eksistere noget evigt udover Gud, kom til mig. Jeg tvivlede. Efter at have tvivlet, tog jeg til religiøse bøger. Kan sådanne tvivler føre til, at jeg forlader min tro?
6.
Vil det, at jeg skriver disse spørgsmål, gøre mig til en uomvendt? Jeg har skrevet de spørgsmål, der fylder mit hoved. Vores tro er selvfølgelig fast, baseret på det, Gud har afsløret for os. Men kan vi med logik give tilfredsstillende svar på disse spørgsmål, svar som kan løse de spørgsmål, der fylder vores hoveder?
Vores kære bror,
1) Mulighed:
Ordet betyder: det, hvis eksistens er muligt. Det vil sige, at det er lige sandsynligt, at det eksisterer som at det ikke eksisterer. De ting, der eksisterer, kaldes *vaki*, og de ting, der ikke eksisterer, kaldes *mümkün*. Kun en *Vacip* (nødvendig) substans, som ikke tilhører kategorien af *mümkünat* (mulige ting), kan bryde denne ligestilling.
For det er umuligt, at noget muligt kan være årsag til noget andet muligt. Ellers ville vi måtte acceptere det meningsløse, som vi kalder cirkulær argumentation og uendelig regress, og det er umuligt.
Omgangstal:
Det betyder, at noget muligt bringer noget muligt frem i eksistens, og det er en selvmodsigelse.
Lad os illustrere dette med et eksempel: Du vil tilmelde dig skole A og har ansøgt. Skole A siger, at betingelsen for tilmelding er et tilmeldingsbevis fra skole B. Du går straks til skole B. De siger så, at betingelsen for tilmelding er, at du er tilmeldt skole A. I en sådan situation bliver det umuligt for dig at tilmelde dig begge skoler. Det er det, man kalder en ond cirkel.
Hvordan kan noget, der endnu ikke eksisterer, forårsage, at noget andet eksisterer? Det skal eksistere uendeligt/evigt, for at det kan være årsag og grund til noget andet. Det er tydeligt, at det mulige ikke kan være årsag til det mulige og skabe noget.
Seri:
Det betyder at acceptere en uendelig kæde af årsag og virkning, hvor man siger: “Den ene årsag skyldes den anden, og den anden skyldes den tredje, og den tredje skyldes den fjerde” osv. i det uendelige. Dette er imidlertid noget, som fornuften ikke kan acceptere, og det hører til kategorien umuligheder. Teologer har bevist, at teselsul (den uendelige kæde af årsag og virkning) er en falsk idé.
2)
Hvis der eksisterede en evig væsen udover Gud, ville det også være en gud. I så fald ville det også sende sine profeter og bøger og bevise sin eksistens. Siden dette ikke er sket, eksisterer det heller ikke.
Hvis der eksisterede andre evige skabere, ville de også skabe noget og præsentere det for menneskene. For når man har skabt noget smukt, er det af stor betydning for kunstneren at vise det frem, at præsentere det for publikum og vinde deres anerkendelse. Dette faktum understreges i den nedenstående vers.
“Sig til de polytheister: Se nu på de afguder, som I tilbeder og beder til, bortset fra Gud! Kan I fortælle mig, har de skabt noget på jorden, eller har de en andel i himlene?”
(Siden det er umuligt fra et rationelt synspunkt, så bevis det fra et teologisk synspunkt, at afgudsdyrkelse er sand.)
“Hvis I er konsekvente i jeres påstand, så bringer I da frem en bog, der er kommet før, eller i det mindste et spor af viden.”
(Al-Ahqaf, 46/4)
3)
Man skal slippe af med disse indbildninger. Det, du nævner, er kun attributter, der tilhører en evig væsen. At besidde attributter, der kun tilhører Gud, kræver at være Gud. For eksempel at have uendelig viden og magt eller at være evig… I punkt to angav vi, at det er logisk umuligt, at der findes en anden gud.
Et logisk argument, der gælder i domstolene
“forebyggende indgriben”
er loven.
“Kravet fra autoritet og herredømme er: at afvise en rival, at afvise deltagelse, at afvise indgriben.”
Derfor: Hvis der er to borgmestre i en lille landsby, vil de ødelægge landsbyens fred og orden. Hvis der er to distriktschefer i et distrikt, to guvernører i en provins, vil de skabe kaos. Hvis der er to sultaner i et land, vil de forårsage en storm af kaos.”“Siden selv en svag skygge og et delvist billede af herredømme og autoritet ikke tillader indgriben fra en rival, modstander eller ligemand hos de hjælpeløse mennesker, der er i behov af hjælp; så lad os sammenligne, i hvilket omfang og med hvilken grundighed loven om afvisning af indgriben gælder for det ubegrænsede herredømme og den ubegrænsede autoritet i form af absolut monarki hos en Absolut Kraft.”
“Altså, det mest afgørende og evige resultat af guddommelighed og skaberrolle er enhed og uafhængighed (dvs. det tydeligste kendetegn for at være Gud er at være én). Et tydeligt bevis og ubjægt vidnesbyrd herfor er den fuldkomne orden og harmoni i universet (den vidunderlige orden og harmoni i universet er det tydeligste bevis på, at Gud er én). Fra fliegvingen til himlens lyskilder findes en sådan orden, at intellektet står i ærefrygt og beundring over den…”
‘Allāh er fri fra enhver mangel, Allāh har givet det, som Han har givet, og Allāh velsigne det.’
og siger: “Jeg er din tjener, jeg vil prostrere mig for dig.”
(Nursi, Ordene, s. 683)
“Men hvis der i himlen og på jorden var andre guder end Gud, ville orden i dem være ødelagt. Derfor er Gud, den ophøjede, den retmæssige ejer af tronen og herskabsretten, og de…”
(de polytheister)
Han er renset fra de beskyldninger, de har fremsat, og Han er ophøjet over de egenskaber, de tilskriver Gud!”
(Profeterne, 21/22)
I den nævnte vers er denne sandhed understreget.
4)
Med Gud menes den sande Gud, som alle skabninger tilbeder.
At kalde Gud for den sande Gud betyder, at han er det væsen, som alle væsener fortjener at tilbede. At alle væsener fortjener at tilbede ham, betyder, at han er skaber af alle disse væsener. At være skaber af alle væsener kræver evig magt. Konklusionen af denne logiske ræsonnement er:
“Den, der er hjælpeløs, kan ikke være Gud.”
5)
At tro på, at der eksisterer ét eller flere evige væsener udover Gud, fører til hedendom.
Men at forestille sig eller drømme om sådan noget, uden at godkende det, fører ikke til ulykke. Fordi forestilling er noget andet end godkendelse. Forestilling er ingen dom. Det er blot at forestille sig noget på en neutral måde. For eksempel: at forestille sig at dræbe en mand gør ikke personen til en morder. At forestille sig at bande en mand gør ikke personen til en, der har bandet ham. I disse spørgsmål og i forbindelse med tvangstanker kan vi anbefale dig de svar på tvangstanker, der findes på vores hjemmeside, og Risale-i Nur.
6)
Som du selv nævner, er disse spørgsmål forestillinger, der opstår i sindet og i fantasien. I logikken findes der to analytiske begreber: forestilling og bekræftelse. Forestillinger udtrykker ingen dom, da de mangler det bevisbaserede og overbevisende karakter, der kendetegner en bekræftelse.
Mennesket er ansvarlig for bekræftelsen, ikke for forestillingen…
Derfor er der ingen religiøs pligt forbundet med disse spørgsmål, da de stilles med henblik på undersøgelse og at finde bedre svar. Dog er vores ofte ulovlige forestillinger en dag…
– Gud bevare os –
kan det vise en tendens til at udvikle sig til en slags tvivl. Fordi
“Dråbe efter dråbe fylder søen.”
Ud fra dette synspunkt bør vi smide dem ud af døren, før de overhovedet har opholdt sig i vores fantasi i lang tid. Hvis vi giver plads til lovlige emner, kan ulovlige emner ikke finde plads i vores sind.
Vi anbefaler, at du også læser disse forklaringer:
“For eksempel,
Ligesom de små solbilleder, der vises på overfladen af et bevæget hav om dagen og i bobler på en flydende flod, ved at de forsvinder, efterlader nye bobler, der ligeledes viser solbilleder og peger på og vidner om solen på himlen, og ved deres forsvinden og død vidner om eksistensen og evigheden af en evig sol. Ligesom det er tilfældet, flyder skabninger i det evigt foranderlige hav af universet, på overfladen af det uendelige rum, i feltet af atomer og i den flydende flod af tid, der omslutter alle begivenheder og dødelige væsener, konstant og hurtigt forbi, og dør sammen med deres tilsyneladende årsager. Hvert år, hver dag dør et univers, og et nyt kommer i dets sted. Og da der konstant høstes flygtige verdener og flygtige verdener i feltet af atomer, så vidner disse skabninger og høstprodukter, ved deres død og afsked med deres tilsyneladende årsager i perfekt orden, ligesom bobler og solbilleder vidner om en evig sol, på en uomtvistelig måde, som solen, om den evige, uødelige, evige skaber, den hellige befaler, og om hans eksistens, enhed og tilstedeværelse, som er tusen gange tydeligere og mere uomtvistelig end universets eksistens, og alle væsener vidner om dette, hver for sig og samlet.
(Nursi, Lysstråler, Femtende Lysstråle, Første Afsnit)
“Det er velkendt, at den, der giver lys, selv må være lys; den, der oplyser, må selv være lysende; velgørenhed kommer fra rigdom; venlighed fremgår af venlighed. Siden det er sådan, så er der så meget skønhed og pragt i universet…”
e
At skabe og tildele skabninger forskellige fuldkommenheder, viser, ligesom lyset viser solen, en evig skønhed.”
“Siden skabningerne, som en stor flod på jordens overflade, skinner med skinnende glans af fuldkommenheder og forsvinder, og denne flod af skabninger skinner midlertidigt med skinnende glans af skønhed, smukhed og fuldkommenhed, ligesom floden skinner med solens skønhed, så er det tydeligt, at de skønheder og glans, som de skinnende skabninger viser, ikke er deres egne, men snarere skønheder og glans af en evig Sol’s skønne skinnende glans.”
(Nursi, Ordene, Ordene nummer 32, Anden Del)
Klik her for mere information:
–
Er Gud nødt til at være én?
– Hvad er beviserne for Allahs enhed? Beviserne for Tawhid…
Med hilsen og velsignelser…
Islam i spørgsmål og svar
