– Hvad er den visdom bag det, at et ord eller en fras, der forekommer i en vers i Koranen, ændrer sin placering i en anden vers?
Vores kære bror,
Den stillede spørgsmål vedrører verbalt tvetydige tekster.
Lydlige (fonetiske) Mutasjabbih’er
Lafzî müteşabih er verser, der har samme ord, men adskiller sig i detaljer som f.eks. at et ord, der nævnes i den ene, mangler i den anden (til- eller fratagelse), at et ord, der kommer først i den ene, kommer senere i den anden (for- eller efterplacering), eller at en præposition er erstattet af en anden.
Og selvfølgelig er der også vers, der gentages ord for ord uden disse slags forskelle.
“verbalt enslydende”
betragtes som.
Uden tvivl har disse forskelle i lignende vers forskellige årsager og visdomme. Lærde har givet forskellige forklaringer på de subtile forskelle, nuancer og visdomme i disse vers. Her vil vi forsøge at forklare dette med et par eksempler.
Første Eksempel:
I vers 20 i sura Yasin,
“og han kom fra den fjerneste del af byen”
raculun
Yes’â / En mand kom løbende fra en afsidesliggende del af byen.
hvorimod i vers 20 i sura Al-Qasas siges det:
“og kom”
raculün
“En afsideske sted i byen” eller “Fra det fjerneste hjørne af byen”
har man sagt.
Videnskabsmænd er uenige om denne forskel, det vil sige
“racul”
De har givet følgende forklaringer angående årsagen til, at ordet, som i den første vers er placeret efter objektet, i den anden vers kommer lige efter verbet:
I den første vers
Historien handler om en ukendt troende person, der skyndte sig til sin stamme, som var blevet kaldet til vejledning og tro af Allahs budbringere, i et forsøg på at overbevise dem om at acceptere budbringernes kald.
I den anden vers
fortæller historien om en mand, der kom løbende for at advare Moses om de, der planlagde at dræbe ham.
Det, der fremhæves i Yasin-suren, er, at denne ukendte person kommer fra et fjern sted og skynder sig til byen, til det sted, hvor historien finder sted og folk samles. Derfor er det punkt, der vil have størst indflydelse på hans folk og forårsage mest forundring, fremhævet og understreget, som om man vil sige:
“Selvom de, der er tættest på dem, ikke giver dem råd, så er det for at rådgive dem, at”
En person kom løbende fra det mest afsideslige hjørne af byen.
Desuden havde denne person ikke oplevet begivenhederne som sine nærtstående og heller ikke lyttet til budbringerne som de. Derfor gik han hen og opfordrede dem til at underkaste sig Allahs budbringere og acceptere det, de bragte.”
Derfor i denne vers
“Aksa’l-Medine / den mest afsidesliggende del af byen”
Udtrykket er værd at bemærke og læse med eftertanke. Derfor
“racul / mand”
er blevet præsenteret (prioriteret) i ordet.
Det, der forsøges at udtrykkes i verset i Kasas-suren, er:
En mand, som Moses ikke kendte
det er at komme fra en anden side og afsløre den fælde, der er blevet opsat mod ham.
Derfor er det lige vigtigt at nævne subjektet som at nævne, hvor subjektet kommer fra. Derfor er det passende ord at placere i starten af sætningen, nemlig
Subjektet nævnes først.
(er blevet præsenteret)
Fordi her har det ingen indflydelse på folk, at en mand kommer løbende fra et afsides hjørne af byen.
Det vigtige er den nyhed, han bringer.
Fejl, altså
“racul / mand”
at der lægges vægt på
praise for this good deed
(En rigtig mand!)
kan også fortolkes som.
Andet Eksempel:
Forskellen mellem disse to vers, som forbyder drabet af børn af frygt for fattigdom, er et godt eksempel på dette emne:
I vers 151 i Surah Al-An’am står der:
“Og dræb ikke jeres børn af frygt for fattigdom; Vi vil sørge for dem.”
Vi vil tage jer og dem med os.
”
, og i vers 31 i sura Al-Isra,
“Og dræb ikke jeres børn af frygt for fattigdom; Vi vil sørge for dem.”
“Vi beder om, at I skal blive velsignet, og at I skal blive velsignet.”
Som det fremgår, er det i den første af disse to vers, at man finder pronomenet, der henviser til den, som teksten er rettet til.
“küm”
, derefter et stedord i 3. person
“hum”
når det nævnes, i den anden vers, først
“hum”
derefter
“küm”
er kommet. Dette er blevet forklaret som følger:
I den første vers,
I verset forbydes det at dræbe børn på grund af ekstrem fattigdom, som man oplever eller lever i.
“på grund af mangel på midler / på grund af fattigdom”
udtrykket udtrykker denne situation, nemlig ønsket om at slippe af med børn, som de betragter som en byrde på grund af den fattigdom, de oplever og står over for. Derfor
Fædre (küm), der står ansigt til ansigt med fattigdom, er blevet præsenteret.
Altså
dig
Vi er dem, der giver føde, og vi vil da også give dem føde.
er det, der menes.
I verset i Surah Al-Isra
er det, at børn dræbes på grund af bekymring for fattigdom, når de er født.
af frygt for at ende i fattigdom i fremtiden
Det nævnes. Derfor er det med henvisning til børnene (hum/de), at der siges:
Dræb ikke disse børn på grund af deres fattigdom eller af frygt for, at I selv skal blive fattige på grund af dem. Fordi
Det er Gud, der giver dem føde. Og det er ham, der giver jer føde…
Dette forekommer særligt hyppigt i de koraniske fortællinger. Nogle koraniske fortællinger omtales nemlig flere gange i lignende form, hver gang med forskellige formål og visdomsbudskaber.
Visdommen bag denne mangfoldighed ligger i sparsommeligheden i ordene.
(for at det ikke skal blive ved og ved)
og ved at udtrykke ordene på forskellige måder, at fortælle folk, at de er ude af stand til at frembringe noget, der ligner Koranen, i alle dens former.
I vers, der helt eller delvist gentages, fremgår denne visdom af sammenligningen af disse vers med deres kontekst og placering inden for den koraniske tekst.
Vi nøjes med disse eksempler og vil til slut nævne nogle af de berømte værker om verbalt mutashabih:
– Hatîf el-İskâfî (d. 431), Dürratu’t-Tenzîl ve ğuraatu’t-Te’vîl fî Beyâni’l-Ayâti’l-Müteşâbihât fî Kitâbillahi’l-Azîz.
– Mahmud b. Hamza el-Kirmânî (d. 505 AH), Kitâbu’l-Burhân fî Müteşâbihi’l-Kur’ân.
– Ibn al-Zubayr al-Garnati, *Milâku’t-Te’vîli’l-Kâtı’ li-Zevi’l-İlhâdi ve’t-Ta’tîl fî Tevcîhi’l-Müteşâbihi’l-Lafziyyi min âyi’t-Tenzîl*.
Klik her for mere information:
– I Araf 179 og Nahl 78 nævnes øre, øjne, hjerte og hjerte, øjne, øre…
Med hilsen og velsignelser…
Islam i spørgsmål og svar
