– Jeg har undersøgt profetens spiseetik, men jeg har ikke helt forstået, hvordan han sad under måltiderne.
– Profeten (fred og velsignelse over ham) sagde, at man skal fylde maven med en tredjedel vand, en tredjedel luft og en tredjedel mad. Skal man drikke vandet først eller sidst?
– Og så er der siddestillingen, hvordan er den?
Vores kære bror,
Sundhedseksperter påpejker, at profeten Muhammed (fred og velsignelser over ham) fuldstændig overensstemmer med principperne for spiseetik, forebyggende medicin og moderne sundhedsvidenskab. Man kan sige, at profetens valg af mad og drikke samt hans spiseetik udgør essensen af sundhed og en opsummering af medicin.
Som Koranen udtrykker det: et smukt forbillede for menneskene.
Profeten Muhammeds sunnet og etikette ved spise og drikke var som følger:
* Han/Hun vasker sine hænder før og efter måltider.
“Velsignelsen af maden er at vaske (hænderne) før og efter måltidet.”
(1) foreskriver. Det betyder i alle tilfælde, at man skal vaske hænder.
* Han/Hun begynder måltidet med at sige “Bismillah”.
I haditten,
“Og hvis en af jer spiser, skal han nævne Allahs navn. Og hvis han glemmer at nævne Allahs navn, før han spiser,
(når han/hun husker det)
“Lad ham sige ‘Bismillahi’ i begyndelsen og i slutningen.”
(2) har advaret på denne måde. At spise og drikke med “Bismillah” (I Allahs navn) er både en religiøs handling, sundhed og velsignelse. Med “Bismillah” husker man den, der giver nåde, og at huske den, der giver nåde, altså Gud, er en religiøs handling. Derfor er det at tænke på den, der giver nåde, for Guds venner lækkerere end selve nåden.
* Vores Herre spiste med sin højre hånd og fra sin plads.
I den forbindelse advares det om følgende:
“Lad den ene af jer spise med sin højre hånd, drikke med sin højre hånd, tage med sin højre hånd og give med sin højre hånd. For djævelen spiser med sin venstre hånd, drikker med sin venstre hånd, tager med sin venstre hånd og giver med sin venstre hånd.”
(3)
* Profeten Muhammed spiste hverken for varmt eller for koldt, og han godkendte det ikke at blæse på varm mad.
Dette forebygger ikke kun tandproblemer, men også vævsbeskadigelser, der kan føre til kræft. Som bekendt er det sundhedsskadeligt at blæse på mad. Ifølge nutidige medicinske undersøgelser kan mange sygdomme overføres via åndedræbet. I hvert fald er der risiko for, at kuldioxid fra åndevejen kommer i maden. Det anbefales endda at holde glasset væk fra munden, mens man ånder, og mødre bør især undgå at blæse på skeerne, når de fodrer deres børn.
Den medicinske videnskab, som i dag pålægger brug af ansigtsmasker mod koronavirus over hele verden, beviser i virkeligheden en videnskabelig mirakel af profeten Muhammed.
* Profeten Muhammed spiste en let aftensmad, hvor han undlod fede fødevarer. Efter måltidet gik han mindst hundrede skridt.
* Allahs budbringer plejede ikke at drikke vand lige før en måltid, og han plejede heller ikke at spise frugt lige efter en måltid.
* Vores profet drak vand siddende og i tre slugt. Han gav følgende råd i denne forbindelse:
“Drik ikke vand som en kamel i ét sug, men drik det i to eller tre suge, og sig ‘Bismillah’ (I Allahs navn) inden du drikker, og sig ‘Alhamdulillah’ (Lovet være Gud) bagefter.”
(4) At drikke på denne måde er bedre for mave og slukker tørsten bedre. I en anden overlevering har Profeten sagt:
“Drik vand ikke i svelg, men sug det ind, for at drikke i svelg fører til lever- og miltproblemer.”
(5)
Mens det er afrådeligt at spise stående, findes der forskellige overleveringer om, hvorvidt vand skal drikkes siddende eller stående; det foretrukne er at drikke siddende. Imidlertid har profeten Muhammed til tider drukket Zamzam-vand stående. Dette tolkes som en tilladelse til at drikke vand stående.
Videnskabelige undersøgelser har vist, at drikke vand med besmele (Bismillah) og siddende, samt spise kød fra dyr slagtet med besmele (Bismillah), er grundelementer i profylaktisk medicin i sunnet.
* Vores Herre spiste ikke i hast.
De spiste aldrig to retter, der lignede hinanden, på samme tid. De havde aldrig to varme retter eller to kolde retter på bordet på samme tid.
En af de mirakuløse handlinger, som profeten Muhammed (fred og velsignelse være med ham) udførte i forbindelse med ernæring, var, at han hverken sig selv eller sin ummah begrænsede til én enkelt fødevare. Han spiste en række forskellige fødevarer, som moderne medicin varmt anbefaler som værende nødvendige for kroppen.
Han lavede ingen forskel mellem animalske og vegetabilske fødevarer, som udgør de to kilder til ernæring. Det er medicinsk bevist, at personer, der kun spiser vegetabilske eller kun animalske fødevarer, vil opleve sundhedsproblemer. Derfor forsømte profeten Muhammed ingen af de to, men spiste dem enten sammen, hver for sig eller varierede sin kost.
Hans spise- og drikkemønstre er også sundhedsorienterede.
Profeten Muhammed (fred og velsignelse over ham) plejede at sidde ved bordet med benene krydset eller med højre knæ rejst og venstre knæ på bordet.
Han godkendte det ikke, at man spiste eller drak stående eller laveligt. (Allahs budbringer, )
at der er sygdom i den krones mad, men helbred i den gavmildes mad.
(6) har meldt det.
Islam, som er en religion af moderation og balance, forbyder ekstreme adfærdsmønstre, herunder i ernæring, og foreskriver i stedet en tilstrækkelig og afbalanceret kost.
Det er velkendt, at der er en tæt sammenhæng mellem vores kost og vores helbred. Overdreven spise og drikke nævnes som årsag til mange sygdomme. Det er medicinsk etableret, at den grundlæggende årsag til mange sygdomme, såsom luftvejslidelser, åreforkalkning og -stivhed, galdeblæsekalk, hjerteinsufficiens, snorken, varicer, mavefremfald, tarmsygdomme, menstruationsforstyrrelser, infertilitet osv., er at fylde maven med mad.
Det er kendt, at de fleste sygdomme i vores tid skyldes enten manglende ernæring eller overdreven spise og drikkevaner. Islam har løst dette problem med tre mirakuløse ord fra Koranen og en hadit:
Gud
“Spis og drik, men spild ikke.”
mens Hans budbringer gav advarslen (7),
“Mennesket har aldrig fyldt en beholder med noget skadeligere end at fylde sin mave til bristepunktet. Et par bid, som holder ham på benene, er nok for mennesket. Men…”
(på grund af sin egoisme)
“Og hvis han nu vil spise, så skal han dele sin mave i tre dele: en tredel til mad, en tredel til vand og en tredel til åndedræt.”
(8) angiver han kriterierne for en sund kost.
Denne hadit, som i vores tid præsenterer det grundlæggende princip for menneskelig sundhed, kan siges at være et redningsforslag for de millioner af mennesker, der dør af overædsel og sult.
Kilder:
1) Tirmidhi, Etime, 39.
2) Tirmizi, 1V, 288.
3) Muslim, 1374.
4) Tirmizi, IV, 302.
5) Tirmizi, Şemailü’ş-Şerif, s. 238.
6) Se Suyuti, el-Camiu’s-Sağir, h. nr. 8053.
7) Araf, 7/31.
8) Tirmizi, Zühd, 47.
Med hilsen og velsignelser…
Islam i spørgsmål og svar
