Vores kære bror,
“Gud er den, som skabte syv himle og lige så mange jordkloder. Hans befaling gælder dem alle…”
(Al-Talak, 86/12).
Lad os lige med det samme slå fast, at
udtryk som syv, halvfjerds og syvhundrede,
Fordi det i arabisk stil udtrykker flertal.
“syv lag”
kan også have henvist til mangfoldigheden af disse lag.
I virkeligheden kan man udlede mange forskellige betydninger af denne formulering i verset. Som det forstås i dag, er rummet ikke en ubegrænset tomme, men…
“fanget”
er fyldt med en stof kaldet.
Ligesom vand, damp og is dannes af hydrogen og oxygen, har den Almægtige Gud ordnet de syv himme af et materiale, som er som et stof, med en meget fin ordning og skabt stjernerne deri. De bevægende stjerner bevæger sig i denne himmel som fisk.
Ud fra denne vers kan man også forstå, at alle synlige himle betragtes som én himmel i denne verden, og at der udover denne findes seks andre himmelsskiver. Udtrykket i forbindelse med jorden peger også på forskellige betydninger. Her vil vi dog kun behandle én aspekt af udtrykkene vedrørende de syv himmelsskiver og de syv lag af jorden, nemlig den bogstelige betydning.
Det er bevist af astronomi og geologi, at himmel og jord består af syv separate lag.
Lad os undersøge Jorden, der har en radius på 6.370 km og består af syv lag, fra skorsten til kernen. Denne struktur består af følgende syv lag, fra ydersiden til indersiden:
1. Lithosfære eller skorsten (Lithosphere or Crust)
2. Hydrosfæren eller Vandkuglen (Hydrosphere)
3. Øvre mantel (Astenosfære)
4. Overgangszone (Transition Zone)
5. Nedre mantel (Lower Mantle, Mezosfære)
6. Ydre kerne (Outer core)
7. Indre kerne (Inner core)
1. Lithosfære eller skorsten
Jordens ydre lag kaldes skorsten eller litosfære. Det er tykkere på landjorden.
(35-40 km, på Tibet-platået er det 70 km)
) Den gennemsnitlige tykkelse af jordkorsten er tyndere (8-12 km) på hav- og oceangrænser.
33 km
er omtrentlig. Den består af to dele med forskellig kemisk sammensætning og tæthed. Den ene er dannet af granitiske bjergarter.
granitisk skorpe;
den anden er dannet af basaltiske bjergarter
Det er basaltisk skorst.
I den granitære skorpe
Den domineres af elementerne silicium og aluminium. Derfor er den lettere; densiteten ligger mellem 2,7-2,8 gr/cm3. Den udgør den øverste del af jordkorsten.
I basaltisk skorst
herimod dominerer silikoner og magnesiumholdige elementer. Den er derfor tungere end den granitiske skorpe; densiteten varierer mellem 3-3,5 g/cm³. Den findes under den granitiske skorpe og på havbunden. Derfor basaltisk skorpe…
oceanisk skorpe
navnet nævnes også.
2. Hydrosfæren:
Havene, søerne, floderne og grundvandet på Jorden udgør hydrosfæren. 3/4 af Jordens overflade er dækket af vand.
Mantel
Mantel;
Den består af tre separate lag: øvre mantel, overgangszone og nedre mantel.
Den udgør 83 % af jordklodsen i volumen og 66 % i vægt.
3. Øvre Mantel
Dens tykkelse er 360 km, og densiteten ligger mellem 3,3 og 4,3 g/cm3.
4. Transitzone
Den befinder sig mellem den øvre og nedre mantel og er 600 km tyk.
5. Nederste Mantel
Den er lavet af sten med høj tæthed og elasticitet. Den er 1.900 km tyk.
Kernen
Jordens kerne udgør det område fra 2.900 km til 6.370 km. Denne kerne er opdelt i to dele: en ydre og en indre kerne.
6. Ydre kerne:
Den omfatter Jordens område fra 2900 km til 5150 km. Den ydre kerne består primært af smeltet jern og nikkel. Det er muligt at konkludere, at denne del er i flydende tilstand, fordi sekundære (S) seismiske bølger ikke kan passere igennem den ydre kerne. Dette skyldes, at sekundære bølger ikke kan passere igennem væsker.
7. Indre kerne:
Ved grænsen mellem den ydre og indre kerne når tætheden 12,3 g/cm3, og temperaturen 4.300 grader. Dette bestemmer sammensætningen af den indre kerne,
krystalliseret jern og nikkel
Det skaber et magnetfelt. Som bekendt har vores planet, som vi bor på, egenskaberne af en gigantisk magnet. Dette magnetfelt stammer fra den dynamiske bevægelse af den flydende ydre kerne. Takket være denne egenskab peger kompassene altid i samme retning.
De Syv Himle
“Han er det, som skabte himmel og jord i lag. Du vil ikke finde nogen uoverensstemmelse i skabelsen af den Allbarmhjertige. Se nu om og om igen, kan du se nogen revne?”
(Ejendom, 67/3)
Vi lever på bunden af atmosfæren, ligesom fisk lever på bunden af havet. Før vi rejser op i lufthavet, lad os først lære atmosfærens generelle egenskaber at kende.
I atmosfæren
78 % kvælstof, 21 % ilt
og indeholder små mængder argon, kuldioxid, brint og andre sjældne gasser. Uden denne konstante balance ville liv på Jorden ikke være muligt. Atmosfæren fungerer desuden som en slags paraply, der beskytter levende organismer på Jorden mod skadelig stråling. For eksempel…
Atmosfæren filtrerer ultraviolette stråler fra solen. Uden dette filter ville disse stråler udslette alt liv.
Og hvis vi ikke havde atmosfære, ville temperaturen på vores planet stige over 100°C i løbet af dagen og fryse til is om natten. Det betyder, at atmosfæren også regulerer varmeenergi.
En af de vigtigste funktioner i atmosfæren er at transportere regnskyerne til de områder, hvor de er nødvendige, ved hjælp af vinden.
Atmosfæren er en stor gave, der indeholder de mest uundværlige stoffer: kvælstof, ilt og kuldioxid.
Tænk lige,
hvis der ikke var ilt
Ville vores celler, som er de mindste enheder i vores krop, fungere uden ilt? Vi ville ikke kunne brænde vores føde og danne den kemiske energi, vi har brug for. Takket være ilt sker der en forbrænding i cellerne, kaldet oxidation, og de molekyler, der giver fødevarerne deres struktur, undergår kemiske ændringer.
Det er ret svært at sige noget om atmosfæretykkelsen. Ved havoverfladen
en kubikmil
Luftens vægt er 6.000.000 tons. Vægten af samme luftmængde 350 km oppe er imidlertid:
60 gram
Som det fremgår heraf, aftager luftens tæthed med stigende højde. Da der i en højde af 130-140 km ikke er tilstrækkeligt bevægelige luftpære, kan lydbølger ikke overføres, og det er derfor umuligt at høre lyden af selv en hammer.
De lag, der udgør atmosfæren og rummet, er:
1. Troposfæren,
2. Stratosfæren,
3. Kemosfæren,
4. Mesosfæren,
5. Ionosfære,
6. Ekosfæren,
7. Magnetosfære.
1. Troposfære:
Den nederste atmosfære, som vi lever i, kaldes troposfæren. Troposfæren varierer i temperatur og fugtighed afhængigt af regionen. Dens tykkelse varierer mellem 0 og 16 km.
2. Stratosfæren:
Det udgør det andet vigtige lag i atmosfæren og strækker sig over troposfæren. Det ligger mellem 11 og 50 km. Mange militærfly flyver i dette lag. Temperaturen er omkring minus 55 grader Celsius (-55°C). Der er ingen vind i stratosfæren, og som en konsekvens af det er der heller ingen skyer.
3. Kemosfære:
Den strækker sig op til en højde af 80 km og ligger over stratosfæren. Her omdannes gaskonstruktionerne til atomgasser eller omvendt.
4. Mesosfære:
Det udgør den midterste del af atmosfæren.
5. Ionosfære:
Den strækker sig over mesosfæren og op til 400 km. I dette lag er luften elektrisk ladet. Årsagen er, at atomerne af de gasser, der udgør luften, har mistet eller vundet elektroner. På grund af de elektrisk ladede atomer, altså ionerne, kaldes dette lag ionosfæren.
Ionosphere
reflekterer elektrisk ladede partikler og radiovåger.
Ellers, hvordan ville vi kunne høre udsendelser fra en radiostation på den anden side af verden? De nederste dele af ionosfæren reflekterer almindelige radiovåger, mens de øvre dele reflekterer kortbølger. Det er på grund af denne egenskab, at vi nemt kan lytte til radiostationer i andre lande på kortbølger. Televisionssenderens bølger kan dog ikke reflekteres herfra, men passerer igennem dette lag.
6. Ekosfære:
Det er laget over ionosfæren, hvor luftens tæthed aftager markant. Da lufttætheden er meget lav her, er friktionen også ubetydelig.
Derfor kredser kunstige satellitter, som er skabt af mennesker, i dette lag omkring Jorden.
7. Magnetosfære:
Den fylder rummets uendelighed. Det er et uendeligt rum, hvor der ikke er nogen atmosfære, altså luft. Den omfatter delvist eksosfæren og dækker rummet fra 64.000 km og udover.
Som denne korte forklaring viser, opfordrer Koranen menneskeheden til at undersøge visdom, kunst og orden i Guds skabninger ved at pege på de yderste grænser af viden. Disse opfordringer og henvisninger er selvfølgelig formuleret på en måde, der er åben for forskellige fortolkninger, passende for den enkelte tidsalder og dens forståelse.
Med hilsen og velsignelser…
Islam i spørgsmål og svar
