“I, som tror, lad ikke nogen af jer spotte andre! Måske er de, der spottes, bedre end jer. Spot hinanden ikke, og giv hinanden ikke grimme tilnavne! Det er en stor synd at begå ugudeligheder efter at I er blevet troende! Og de, som ikke omvender sig, de er de ugudelige.”
– Hvordan skal vi forstå udtrykket “de, der ikke omvender sig, er de uretfærdige” i denne vers?
– Er det en synd at ikke omvende sig, fordi man er bange for at begå den samme synd igen?
Vores kære bror,
Svar 1:
Den relevante vers oversættes som følger:
„O I, som tror! Lad ingen gruppe af jer spotte en anden gruppe. Det kan jo ske, at de spottede er bedre end jer. Og lad ingen kvinder spotte andre kvinder. Det kan jo ske, at de spottede er bedre end jer. Spott hinanden ikke, og giv hinanden ikke grimme kaldenavne. Det er en stor skændsel, at en troende efter sin tro skal blive besudlet og beskyldt for synd. Og de, som ikke omvender sig, de er de uretfærdige.“
(Hujurat, 49/11)
Som nævnt i denne vers
“De, der ikke omvender sig, er de ondskabsfulde selv.”
Udtrykket i oversættelsen kan fortolkes på flere måder:
a)
De onde gerninger, der nævnes i verset, er små synder. En person, der begår små synder én gang, kaldes ikke tyrann eller fordærvet. Men hvis personen vedholdende begår disse små synder, da bliver han tyrann.
Derfor er denne formulering i verset en advarsel til dem, der fortsætter med at begå disse fejl, idet de betragter dem som ubetydelige. For vedholdende begangen af små synder fører til begangen af store synder. Og de, der begår store synder, er de uretfærdige.
b)
Alle de mangler, der er forbudt i versen,
“gør det ikke” / “lad det være”
er rettet mod fremtiden. Men der har jo også været andre, der har begået disse fejl før.
“den, der ikke omvender sig”
Udtrykket peger på, at det er nødvendigt at angre og omvende sig over de forbrydelser, der er begået i fortiden, og at de, der ikke gør det, vil
-på grund af tidligere forbrydelser-
Det er blevet påpeget, at de vil blive brutale.
(jf. Razi, fortolkning af den relevante vers)
c)
Ifølge en anden fortolkning, her:
“tyrannisk”
Begrebet henviser specielt til at handle i strid med Guds skabelseslove. Det vil sige, at de, der begår disse af Gud forbudne synder, og fortsætter med at misbruge disse titler og kaldenavne uden at opgive dem, begår dette.
at de på grund af deres misbrug og fejlagtige anvendelse af deres evner fik titlen “tyranner”
De fortjener det.
(se el-Bikaî, relevant sted)
d)
Især i den vers, der nævnes
“Kald hinanden med respektfulde tilnavne”
med udtrykket menes, at folk
-selvom de har omvendt sig og opgivet det-
i form af en påmindelse om deres tidligere dårlige adfærd; for eksempel for at minde en nu oprigtig troende, from person om deres fortidens synder eller religiøse oprindelse
“Tyv, utro, syndere, gambler, jøde, zoroastrian”
Det handler om at afholde folk fra at bruge sådanne tilnavne.
(jf. Suyuti, ed-Dürrü’l-Mensur, relevant passage)
Derfor,
Det er en uretfærdighed at fremstille de dårlige sider af en person, som de var før, som om de stadig eksisterer, selvom personen har omvendt sig og opgivet dem. De, der ikke opgiver dette, er tyranner.
Svar 2:
Ja, det er en synd. Fordi det er synd at…
Det er en pligt at omvende sig.
Hvis han det ikke gør, så har han forladt sin pligt.
“Bryd ikke din beslutning om at omvende dig”
Bekymring er en fælde af ego og djævelen. At begå den samme synd igen efter oprigtig omvendelse, gør ikke den oprindelige omvendelse ugyldig.
Hvis der er sket en oprigtig omvendelse, der opfylder de gældende betingelser, har det ført til tilgivelse af de synder.
Ved at begå en ny synd, bliver gamle synder ikke genaktiveret.
Alligevel,
“Jeg vil bryde min svornede ed igen i fremtiden.”
En person, der har sådanne tanker, kan heller ikke have en oprigtig omvendelse i det øjeblik. Fordi
opriktig “nasuh-töve”
det vil sige,
At føle dyb fortrødning over det, man har gjort, at blive ked af det og at tage en fast beslutning om, at man ikke vil udsætte sig for denne skade igen.
betyder det.
En person, der oprigtigt angrer, burde eller må slet ikke overveje at gøre det samme igen. Fordi
“Den, der har brændt sig på mælk, pusten i smør.”
Det er logisk. Alligevel vil han igen brænde sig på det, hvis han laver fejl i fremtiden. Men denne brændning vil ikke genåbne gamle sår…
Med hilsen og velsignelser…
Islam i spørgsmål og svar
