– Er profet Salomo (as)’s ønske om “at du vil give mig en rigdom (herskab), som ingen efter mig vil besidde,” ikke i strid med asketisme?
– Er begæret efter at herske tilladeligt?
– I haditser og især i sufistiske skrifter findes der forbud mod at elske positioner og opfordringer til asketisme. Hvordan kan den tilsyneladende modstrid, der fremkommer med denne vers, forklares?
Vores kære bror,
Denne bøn er en formulering fra Koranen:
“Min Herre, sagde han, tilgiv mig og giv mig en herskab, som ingen efter mig vil kunne nå. Du alene er den uendeligt barmhjertige!”
(Sad, 38/35)
Som profeten Salomo (fredes velsignelse over ham)
“Han var en god tjener”
som han roste
(Sad, 38/30),
at han/hun har en vis grad af intimitet med dig
som han/hun har meldt
(Sad, 38/40)
En stor profet har med denne bøn ønsket at være med til at bringe mange visdomme og nåde.
For eksempel:
– Så længe et menneskes hjerte er forbundet med Gud og føler sit ansvar.
Lykken ved at eje ting er ikke ond; det vil føre til, at disse mennesker husker og takker Gud, som har givet dem disse værdifulde ting, og som giver dem verdslig lykke.
– Det er ingen hindring for en person at stræbe efter den højeste politiske magt og indflydelse, forudsat at han, ligesom Salomo, dedikerer sin tilværelse og magt til Guds vej med det formål at etablere retfærdighed, godhed og ret på jorden, at han ikke tillader kærligheden til materielle goder og magt at få ham til at glemme Gud, at han straks angrer og beder om tilgivelse, når han opdager sine fejl, at han respekterer retfærdigheden og at han er modstandsdygtig over for de skadelige begæringer af sit ego.
Desuden, profeten Salomo,
“Giv mig et rige (en ejendom), som ingen efter mig vil kunne nå.”
Det nævnes, at han i sin bøn bad Gud om ikke politisk magt, men om evnen til at foretage mirakler, som var specifikke for ham som profet. Som det fremgår af den efterfølgende vers.
“Derefter satte vi ham til rådighed for vinden, der blæser blidt i den retning, han ønsker, samt alle de djævle, der bygger bygninger og dykker, og alle andre skabninger, der er bundet med jern.”
(Sad, 38/36-38)
med sine vers til Salomo
de mirakuløse kræfter, der er givet
er beskrevet.
(se Razi, fortolkningen af den relevante vers)
En haditstekst om emnet lyder som følger:
“I går aftes forsøgte en djævel fra djævlene at forstyrre min bøn. Men Gud beskyttede mig. Jeg kvalte ham. Gud, jeg ville ønske, jeg kunne binde ham til en af moskéens søjler. Således ville I alle have set ham i morgen.”
(eller jer alle)
du ville have set ham; men derefter mindtes jeg om, hvad min bror Suleiman sagde:
‘O Gud, tilgiv mig og giv mig et sligt rige, at ingen efter mig vil fortjente det!’
sagde han. Og Gud drev ham bort som man driver en hund.”
(se Musli, Moskéer, 39)
Salomon (freds velsignelse over ham)
“En ejendom, der ikke passer til nogen efter mig.”
(herskab)
“Vær velvillig.”
Ønsket peger på et rige og en regering, der er karakteriseret af både kvantitet og kvalitet. Som den klare betydning af verset viser, er det tydeligt, at Salomo (as) havde stærke flåter og uovervindelige kavalerienheder i sin tid, og at han herskede over Omankysten, Adenbugten og Rødehavet. Det er sikkert, at ingen profet efter ham fik et så magtigt rige. Han elskede dette rige og disse gaver, fordi de gav ham mulighed for at mindes sin Gud. Hans herredømme over djævlene repræsenterer en anden kvalitativ dimension.
Ud fra denne sætning kan vi altså konkludere to ting:
For det første,
en ejendom, som ingen profet efter ham har modtaget;
for det andet,
Det er muligt, at der eksisterer et rige, som hans efterkomere og børnebørn ikke vil finde værdigt nok til at arve. For efter Salomo (freds budskab) har der været og vil der fortsat være de, der har et rige og en regering, der er større i kvantitet. Men vi kan sige, at der ikke har været og vil blive et rige, der ligner hans i kvalitativt henseende. For han herskede ikke kun over mennesker, men også over djævle.
Hvis vi tager i betragtning, at Salomo (freds budskab)s søn, som efterfulgte ham, ikke var i stand til at fortsætte det etablerede kongerige, hverken i kvantitativ eller kvalitativ henseende, efter Salomo (freds budskab)s død, synes den anden fortolkning at være korrekt.
Dette er profet Suleimans (as) bøn:
– Opfylde Guds rettigheder,
– At styre hans ejendom retfærdigt, placere hans skabninger i henhold til deres position og rang og at håndhæve deres grænser,
– At opfylde de finansielle forpligtelser, som Gud har pålagt.
– At respektere religionens symboler,
– Offentligt vise sin tilbedelse,
– At bevare troskab til ham i lydighed,
– at regulere Guds gældende dom og lov over sine tjenere,
– Og som han har afsløret for sine engle, var det for at opfylde de løfter, som ingen af hans skabninger kender.
Som den Almægtige Gud selv har sagt:
“Jeg ved nok, hvad du ikke ved.”
(Al-Baqara, 2:30)
således har han befalede. Ellers kan det ikke tænkes, at Salomo (as)’s ønske var af verdslig art. For han og alle andre profeter var de mest afholdige i forhold til verden af alle skabninger, som Gud har skabt.
Han ønskede den verdslige magt udelukkende for Allahs skyld.
Det siges også, at han bad om en ejendom, der ikke ville blive givet til nogen efter ham.
at hans position og overlegenhed hos Gud tydeligt fremgår af alle skabninger i himlen og på jorden.
Det var det, der var på spil. For profeterne konkurrerer i visse henseender om deres position hos Gud. Alle ønsker at have en særlig plads, som de kan fremvise som bevis på deres position hos Gud.
Derfor, da profeten Muhammed (fred og velsignelse over ham) fanget den djibr, der ville afbryde hans bøn, og Gud gav ham denne mulighed, ville han først binde denne djibr, men derefter huske profet Sulejmans (fred og velsignelse over ham) bøn og frigav djibren lille (beskeden).
Hvis en anden person efter ham havde modtaget noget lignende det, han modtog, ville han ikke længere have haft denne særlige egenskab. Det ser ud til, at profeten Muhammed (fred og velsignelser over ham) ikke var glad for at dele denne egenskab med ham, efter at han vidste, at djævlene var underlagt Suleiman (fred og velsignelser over ham), og at hans bøn om, at ingen anden efter ham ville modtage en sådan egenskab, var blevet opfyldt.
(se Kurtubi, el-Camiu li Ahkâmi’l-Kur’an, fortolkningen af den relevante vers)
Ifølge Kadı Beyzavi har Profeten Muhammed (fred og velsignelser over ham) ikke bundet den djinn, han fangede, fordi magten over djinnene var specifik for Salomo (fred og velsignelser over ham). Eller han afholdt sig fra at binde den på grund af sin ydmyghed.
(Kadi Baydavi, Esrar ut-Tawil, fortolkning af den relevante vers)
Dæmoner lever på jorden sammen med os.
Blandt dem er der både de, der tror, og de, der ikke tror, ligesom blandt menneskene. De utroende blandt dem kaldes djævle.
Både engelers og djævlers eksistens er tydeligt beskrevet i Koranen og hadither.
Som nævnt i haditten
“Jeg husker ordene fra min bror Suleiman…”
Med udtrykket menes vers 35 i Surah Sad, hvis oversættelse vi har givet i haditten.
Brødreforholdet mellem Profeten (fred og velsignelser over ham) og Salomo (fred og velsignelser over ham) kan skyldes ligheder i grundprincipperne af religionen eller i deres lovgivning. Profeterne er desuden brødre af samme fader. Som Profeten (fred og velsignelser over ham) selv sagde:
“Alle profeter er brødre i faderen; deres mødre er forskellige, men deres religion er én.”
(
se Buhari, Enbiya 48)
beder.
Med hilsen og velsignelser…
Islam i spørgsmål og svar
