Vores kære bror,
Svar 1:
I Bukhari og Muslim,
“Gud skabte Adam i sit billede.”
(Bukhari, İstizan, 1; Muslim, Bir, 115)
Der er en hadit, der lyder omtrentlig således. Ifølge nogle teologer,
“i hans billede”
Pronomenet i teksten henviser til Gud. Oversættelsen af haditten er foretaget ud fra dette. Ifølge nogle lærde henviser pronomenet dog til Adam. I så fald er hadittens betydning:
“Gud skabte Adam i sit eget billede.”
vil det se ud som.
(se Ibn Hajar, 5/182-183)
Ifølge Imam Nawawi mente nogle lærde, at disse overleveringer var mutashabih (tvetydige), og at det var bedre at overlade deres fortolkning til Gud, uden at forsøge at tolke dem. I haditten nævnes…
“I hans billede”
Nogle lærde mener, at pronomenet i teksten henviser til Gud,
“i hans billede”
altså
“i sit billede / i hans billede”
De har sagt, at betegnelsen er til ære og æresbevis. Det vil sige, det betyder den menneskelige form, som Gud besidder.
“Naketullah”
altså
“Guds kamel”
“Beytullah”
altså
“Guds hus”
Det er også tilfældet med sammensatte ord.
(se Nevevî, kommentar til den relevante hadit)
“I Guds billede”
Udtrykket kan også forstås som, at mennesker er skabt til at afspejle visse af Guds egenskaber. Som det er tilfældet med,
-som menneske-
Vi ser, og Gud ser; vi hører, og Gud hører… Men disse to former for seende og hørende er absolut ikke ens. Som det også fremgår af Koranen – i oversættelse:
“Der er intet, der ligner Gud; Han hører alt og ser alt fuldstændigt.”
(42:11)
Det er blevet sagt, og det er blevet påpeget, at det faktum, at nogle af menneskenes egenskaber svarer til nogle af Guds attributter, ikke udgør en reel lighed.
“Gud skabte mennesket i sit billede.”
(Bukhari, İsti’zân, 1; Muslim, Birr, 115, Cennet, 28)
Det kan være lettere at forstå, hvis vi betragter emnet fra synsvinklen af hadithen, som er oversat til dansk.
Svar 2:
Fri fra materie
Gud,
Han er også fri fra enhver forekomst.
Som det fremgår af en hadit,
“Gud skabte mennesket i sit billede.”
Det er ikke sagt. Det primære her er at tiltrække opmærksomheden til Allahs barmhjertighed og at lære, at den guddommelige barmhjertighed manifesterer sig mest i mennesket. At straks tænke på kroppen, når man hører ordet “menneske”, kan føre os til misforståelser. Det essentielle i mennesket er sjælen. Kroppen er som en tjener, en beklædning, et hus for sjælen. Derfor, når vi læser denne hadith, skal vi betragte vores sjæl, læse de meget brede manifestationer af barmhjertighed, der strækker sig fra intellekt til fantasi, fra hukommelse til følelser, og takke den barmhjertige, der skabte os på denne måde.
Enhver skabning, der er frelset fra mørkets ingenting, har modtaget en stor nåde. I denne betydning manifesterer nåden sig i alle skabninger, levende og ulevende. Fra stjernerne på himlen til fiskene i havet, fra stråler til engle, fra en halvlevende plante til mennesket, hersker nåden i enhver skabning; alle har modtaget en nåde, lille eller stor, delvis eller fuldstændig.
Profeten Muhammed (fred og velsignelser over ham) udtrykker denne højeste manifestation af barmhjertighed, som mennesket kan opnå, i en hadith som følger:
“Sikkert er det, at Gud skabte mennesket i sin barmhjertiges billede.”
(Bukhari, İsti’zân, 1; Muslim, Birr, 115, Cennet, 28)
For at undgå misforståelser af denne hadit, er det vigtigt at tage visse punkter i betragtning. Haditten nævner navne som Allah og Ar-Rahman, samt handlingen af skabelsen.
Gud er fri fra enhver legemlig eller fysisk form.
Men se, mens man læser denne hadit, ødelægger ego og djævel ens forestilling, og det er, som om hadithen er…
“Gud skabte mennesket i sit billede.”
kan føre til en misforståelse, som om det var sådan. (I haditten nævnes…)
Rahman
og man skal sætte særlig pris på dets navn og disse ord,
“Guds barmhjertighed manifesterer sig mest i mennesket af alle skabninger.”
skal forstås som.
Billede,
det er for materielle ting og materielle værdier.
Menneskets materielle krop er en tjener for sjælen. Derfor skal sjælen forstås som det primære, når vi taler om mennesket. Menneskesjælen er det smukkeste udtryk for Guds frihed fra materie og form. Hvordan kan mennesket da give en urigtig tolkning af ordet “suret” (form) i denne hadith?
Et meget vigtigt ord, der nævnes i haditten, er
“skabte”
Udtrykket. Ligesom menneskets krop er skabt, så er også sjælen og alle sjælens egenskaber skabte. I vores sjæle er egenskaber som viden, vilje og kraft skabt som en stor vejviser for os i troen på Guds egenskaber. Disse skabte egenskaber ligner selvfølgelig på ingen måde de guddommelige egenskaber. De giver blot information om dem.
Det er umuligt at forestille sig et billede af nogen af disse attributter, og det er ligeledes umuligt at forestille sig et billede eller en form af dem alle tilsammen. Ved fortolkningen af denne hadit skal man huske, at skribenten ikke ligner skriften, og mesteren ikke ligner sit mesterværk, og at Skaberen slet ikke ligner sit skabte væsen. Kun på denne måde er det muligt at slippe af med falske forestillinger og bedrageriske illusioner.
I den anden del af den fjortende Lem’a fra Risale-i Nur Külliyat, findes der meget vigtige ledetråde og værdifulde vejvisere på dette punkt. I Lem’a’erne,
“Nogle kærlighedsmennesker har betragtet menneskets åndelige ansigt med et barmhjertigt blik.”
Ved at sige dette, rettes opmærksomheden mod menneskets sjæls-, hjerte-, sind- og følelsesverden, og det indikerer, at man skal holde sig væk fra kroppens materielle form, når man vurderer sagen. I Şualar, i det levende univers, som er frugten af universets træ,
“De syv attributters åndelige, guddommelige billede og navnenes samlede manifestation”
Det registreres, at det manifesterer sig.
Ud fra denne udtryk fremgår det, at ikke kun mennesket, men også andre levende væsener bærer et tegn af Gud, i den forstand at de viser Guds attributter og er spegler af guddommelige navne. Dog er det mennesket, der viser dette tegn i det højeste grad.
Det vil sige, at hvis man betragter mennesket med respekt, kan man i ham læse alle Guds attributter og navne. Når vi tænker på, at alle disse manifestationer er givet til mennesket som ren og skær guddommelig nåde, ser vi som det var i ham sandheden om Guds barmhjertighed. Guddommelige navne og attributter kan ses i enhver skabning, men i dette punkt er den tydeligste og klarste manifestation at finde i mennesket. Der er ingen skabning skabt, der er bedre end mennesket til at vidne om, vise og spejle Guds attributter og navne.
Ligesom vi tænker på hvid, når vi hører ordet sort,
kopie
ordet også til os
karakter
og minder om sandheden. Hver form vidner om en sandhed. Formerne af bogstaverne i et ord er former. Disse former peger på en mening. For eksempel er viden en mening, en overlegenhed og en dyd. Ordet viden er blot en form, der minder os om denne mening. Det er selvfølgelig forkert at lede efter viden i bogstaverne i dette ord.
Menneskets åndelige natur er som en form og et ord, der lærer os betydningen af Rahman. Vores hjerte, vores sind, vores hukommelse, vores fantasi og hele vores følelsesverden vidner om barmhjertighed og minder os om Rahman.
Dette åbenbarende udtryk af Gud afspejles også i vores krop, som er vores sjæls bolig. Alt, hvad vi har, fra vores tunge til vores tænder, fra vores hår til vores negle, fra vores lever til vores nyrer, er en gave fra den barmhjertige Gud. Hver af disse ting er et ord, et billede, og i dem alle kan man læse om den barmhjertiges velgørenhed og nåde.
Konklusion:
Den barmhjertiges billede;
Det kan kortest beskrevet som den klarste spejling og smukkeste manifestation af Guds barmhjertighed.
Med hilsen og velsignelser…
Islam i spørgsmål og svar
