– Kan du angive haditter fra Profeten Muhammad (fred og velsignelse over ham) og hans Sahaber, som handler om at fri til en kvinde, at bede om hendes hånd, eller at bede om et møde med hende inden for de rammer, der er tilladte i islam, med henblik på ægteskab?
– Mit mål er at bevise, at dette ikke er en synd, at der findes eksempler på det, og at det ikke bør betragtes som upassende. (Alt, hvad jeg har skrevet, er inden for rammerne af det tilladte, relateret til ægteskab, som Gud har tilladt, og er langt fra handlinger, der fører til synd, som f.eks. at flirte eller have en kæreste.)
Vores kære bror,
I de juridiske værker
med frieriet og forlovelsen
mere i overensstemmelse med de relevante bestemmelser
ægteskab
i begyndelsen af afsnittet, samt
Iddet
og
brudgift
de nævnes i forbindelse med behandlingen af emnerne.
I teologiske termer: erklæring af hensigten til at gifte sig.
tale
, som det siges. Ordet hıtbe, som forekommer et sted i Koranen, (
Bakara, 2/235)
I haditserne ses det, at det bruges hyppigt, enten på denne måde eller inden for verbale mønstre.
Wensinck, el-Mu’cem, htb md.)
Sermon,
Det er at erklære sin hensigt om at gifte sig med en bestemt kvinde og meddele dette til kvinden eller hendes familie. Denne meddelelse sker direkte til den kommende ægtepartner.
af manden
som det kan gøres, af denne person
familie
eller
“søn-i-lov”
Det kan også gøres af en tredjemand. Dette er muligt, hvis pigen eller hendes familie giver et positivt svar.
“forlovelse”
vil det ske.
At gennemføre en række procedurer før ægteskabet, som f.eks. at se pigen, bede om hendes hånd og blive forlovet, giver de kommende ægtepar og deres familier mulighed for at lære hinanden at kende. I et ægteskab, der sigter mod at vare et helt liv, har man gennem historien haft brug for en sådan undersøgelses- og bekendtskabsproces.
Ægteskabsforslag
“Jeg vil gifte mig med [navn]”
Det kan ske åbent og direkte, men det kan også ske indirekte og ved hjælp af antydninger. Over for pigen;
“Man kan gifte sig med dig”, “Den heldige vil være lykkelig med dig”
eller
“Jeg leder efter en pige, der er lige som dig.”
At sige sådanne ord er lig med en diskret frieriet.
At se på en kvinde med henblik på ægteskab
Det er ikke tilladt for en voksen mand at se på de dele af en fremmed kvinde, som ifølge sharia skal være dækket, uanset om han er i et intimt forhold til hende eller ej. Det ændrer intet, om blikken er begærlig eller ej, eller om den er af en art, der kan føre til fristelse. Kvindens avret er hele hendes krop, bortset fra hænder og ansigt. Abu Hanifa tilføjer til dette også fødderne fra hælen ned.
Dog er der visse undtagelser til forbuddet for mænd mod at se på fremmede kvinder. I tilfælde af nød og trang, eller
da man begynder at tænke på ægteskab
Forbuddet mod at se bort ophæves. I tilfælde af nød og akut behov.
“Nødvendigheden gør det tilladeligt at gøre det, der ellers er uacceptabelt.”
princippen anvendes. På den anden side vurderes behovene i forhold til deres omfang.
Fordi det er vigtigt, at parrene kan lide hinanden og undersøger, om de kan opbygge den nødvendige intimitet, for at målet om at skabe et fredeligt hjem baseret på gensidig kærlighed og respekt kan opnås, og for at forebygge problemer, der kan opstå i fremtiden.
Det anbefales, at fremtidige ægtefæller møder hinanden, inden de indgår ægteskabsforbindelse.
har været foretaget.
Der er to måder, hvorpå kommende ægtepar kan møde hinanden.
a)
At en slægtning af manden ser på en kvinde i hans sted. Her beskriver den kvindelige mægler de kvaliteter, som den kvinde, der overvejes som brud, besidder, for brudgifterne. Dette er tilladt. Profeten (fred og velsignelser over ham) sendte Umm Sulaym som mægler til en kvinde og hendes…
at han skulle se på hendes ben, og at hun desuden havde dårlig ånde.
har han meddelt, at han forsøger at finde ud af, om det er tilfældet.” (1)
Kvinden har ligeledes ret til at sende nogen hen for at se på manden, der vil fri til hende, og hun har også ret til selv at se manden.
b)
At manden selv ser pigen, han vil giftes med, uden en mellemmand. For at han kan bedømme hendes ansigts- og kropsskønhed.
tjek af ansigt, hænder og maling
Det er tilstrækkeligt. Ansigtet vidner om skønhed, og hænderne vidner om kroppens elegance.
I en haditshistorie siges der:
“Når en af jer vil giftes med en kvinde, så lad ham da se til, om hun har de egenskaber, der vil gøre hende til en god hustru.”
Cabir siger:
“Jeg ville giftes med en slaverkvinde. Jeg observerede hende i hemmelighed og så nogle egenskaber ved hende, som fik mig til at ville gifte mig med hende. Så giftede jeg mig med hende.”
(2)
Muğîra ibn Şu’be ville giftes med en kvinde. Profeten (fred og velsignelse over ham) sagde til ham:
“Gå hen og se ham. For det er bedre at se ham, så I kan varme jer op til hinanden.”
(3) befalede han.
I en hadit, som Abu Humaid har overleveret,
at man kan se på kvinden med henblik på ægteskab, og at det ikke ændrer noget, at kvinden er uvidende om situationen.
er nævnt. (4)
Er der en grænse for, hvor meget man kan se?
Ifølge de fleste teologer skal manden, der vil gifte sig med kvinden,
kun på ansigt og hænder
kan se. Fordi det er tilstrækkeligt at se ansigt og hænder for at forstå, om kvinden er smuk, og om hendes krop er egnet til at blive begæret. Abu Hanifa
Steder, hvor man også kan se fødderne
har han nævnt inden for rammerne af.
Ifølge Hanbalitterne
Det er tilladt at se på de dele af kvinden, som hun ønsker at gifte sig med, som kan blive synlige, mens hun udfører sine daglige aktiviteter. Disse dele er ansigt, hals, hoved, hænder, fødder og den del af benene under knæene. Dette er nødvendigt, fordi man skal kunne se disse dele af kvinden for at kende hendes fysiske tilstand.
Ifølge shafiitisk lære,
Det er nødvendigt, at besigtigelsen foretages uden kendskab af pigen og hendes familie. Ellers vil hendes familie føle sig krænket, hvis pigen ikke bliver valgt. Beviset er den klare betydning af hadither, der angiver, at besigtigelsen er tilladt, uanset om pigen giver tilladelse eller ej.
Ifølge malikitterne
så skal pigen og hendes familie være klar over, at manden kigger på hende. Det er nemlig uønsket, at pigen ikke er klar over, at hun bliver kigget på. (5)
Konklusionen er, at en mand kan se på en pige, som han ønsker at gifte sig med, inden han frier til hende, inden for de islamiske rammer. Pigen kan på samme måde se på manden. Det er også muligt og tilladeligt for kommende ægtepar at tale sammen, forudsat at en tredjemand er til stede eller at de befinder sig på et offentligt sted.
Er en forlovelse en bindende aftale?
I islamisk ret anses forlovelse som et løfte om ægteskab, og det slås fast, at den ikke har nogen tvangskraft. Dog findes der visse moralske, samvittighedsmæssige og brugsrettlige regler, der er bindende i forbindelse med forlovelse. Indtil ægteskabsforbindelsen indgås, medfører forlovelsen ingen ændring i hensyn til privatlivet mellem parterne. Derfor er forlovede forpligtet til at respektere de grænser, som gælder for personer, der ikke er nære slægtninge, i deres interaktioner.
Det anses ikke som i overensstemmelse med ånden i den islamiske lov, at indgå et religiøst ægteskab under en forlovelsesperiode, blot for at fjerne parternes forpligtelse til at overholde disse begrænsninger, da det kan medføre mange ulemper.
Kan en anden person komme med et ægteskabstilbud til den person, som allerede har modtaget et?
Hvis en kvinde, til hvem der er blevet fremsat et ægteskabstilbud, har udtrykkeligt accepteret det, bør en anden, som kender situationen, ikke fremsætte et åbent eller skjult ægteskabstilbud til hende. Gelede, der baserer sig på den bogstelige fortolkning af profetens hadith (6) i denne sag, anser det som ulovligt for en anden at fremsætte et tilbud, selv før kvinden har besvaret det oprindelige tilbud.
Hanafitter, Malikitere og Hanbalitter
Ifølge [kilden], er det forbudt at fremsætte et andet ægteskabstilbud, hvis det er tydeligt, at kvinden er indstillet på at acceptere det første tilbud; men hvis der ikke er nogen positive eller negative tegn, er det tilladt for en anden at fremsætte et tilbud.
Šafi’i
Ifølge den foretrukne opfattelse i denne madhhab kan der, selv hvis det fremgår, at kvinden har en tendens til at acceptere det første tilbud, et andet tilbud fremsættes, så længe hun endnu ikke har givet et klart svar. (7)
Det andet tilbud er ulovligt.
I disse tilfælde udgør ægteskabet med denne person, ifølge flertallet af de islamiske jurister, ingen hindring for gyldigheden af ægteskabet. I den malikitiske madhhab (religiøse retning) findes der dog tre synspunkter: at et sådant ægteskab skal opløses, at det er foretrukket, at det opløses, og at det skal opløses, hvis bryllupsnatten endnu ikke har fundet sted.
Det er tilladt at antyde et ægteskabspres for en kvinde, der venter udløbet af sin iddah-periode.
(Al-Baqara, 2/235)
Der er enighed om, at det er ulovligt at fremsætte et ægteskabstilbud, enten åbent eller indirekte, til en kvinde, der venter på sin iddah (den periode, hvori en kvinde skal vente efter en skilsmisse, før hun kan gifte sig igen), enten på grund af en endelig skilsmisse eller på grund af en reversibel skilsmisse.
Reglen for at frejme en kvinde, der er skilt ved en endelig skilsmisse (bain talaq), under hendes iddah er omdiskuteret. Mens de fleste teologer tillader det, så tillader Hanafites og nogle Shafi’ite og Hanbalite teologer det ikke, da de mener, at det er muligt for parterne at indgå et nyt ægteskab, hvis de er enige.
I islamisk ret fører forlovelse ikke til en pligt til at gifte sig, og derfor kan forlovede par forlovelsen ophæve, enten med eller uden grund, ensidigt eller ved gensidig aftale. Dog er det generelt set afrådt at bryde et løfte, og det anbefales at overveje de materielle og immaterielle skader, som en forlovelsesbrydelse kan påføre den anden part, og handle derefter.
Fodnoter:
1
) Ahmed b. Hanbel, 3/231; Ševkanī, Neylü’l-Evtar, 6/110. Denne hadit har været genstand for kritik. Mens Ibn Hanbel betegner haditen som “münker” (forkert), er den almindelige opfattelse, at den er “mürsel” (overleveret).
2) Abu Dawud, Nikah, 18; Tirmidhi, Nikah, 5; Ab Hanbel, 3/334, 360, 2/286, 299, 5/324. Hadisens fortællere er troværdige (sika), og Hakim har bekræftet hadisens autenticitet.
3) Muslim, Nikah, 74,75; Tirmidhi, Nikah, 5; Ibn Majah, Nikah, 9; Darimi, Nikah, 5; A. b. Hanbal, IV,245,246.
4) Se Abu Dawud, Nikah, 18.
5) Zühayli, Islamisk Fiqh, 7/24.
6) Bukhari, Nikah, 45.
7) Se Muvatta, Talâk, 67; Abu Dawud, “Talâk, 39.
Med hilsen og velsignelser…
Islam i spørgsmål og svar
