– Jeg ville være taknemmelig, hvis jeg kunne få et logisk svar på den spørgsmål, der har dukket op i mit sind.
– Hvis du ikke nævner, at du vil give et barn slik, og så ikke giver det, vil barnet ikke tænke på slik og vil derfor ikke blive ked af, at det ikke fik slik. Men hvis du lover at give slik og så ikke gør det, kan barnet græde i dagevis.
– Hvis vi ikke vidste noget om det hinsidige, ville vi kunne leve lykkeligt, ligesom de, der lever i uvidenhed. Men det faktum, at der tales om et hinsidigt liv, gør, at vi tænker, at det ikke eksisterer, og det påvirker og bedrøver os.
– Altså, hvis vi ikke vidste noget om det hinsidige, ville det ikke bekymre os, at det hinsidige ikke eksisterede, vi ville bare vænne os til det og leve videre… Eller?
Vores kære bror,
– Lad os først antage, at logikken i spørgsmålet er korrekt.
Men er der nogen logik i at knytte eksistensen af noget til, om vi bliver ked af det eller ej?
– Forestil dig, at en mand lige er kommet fra Månen til Jorden og slet ikke kender til vinter. Fordi han aldrig har hørt om vinter,
“Jeg har ingen bolig, ingen brænde, ingen brændsel.”
Han er slet ikke ked af det. Men nu er vinteren kommet og han er taget på fersk gjerning, uforberedt, og det har han svært ved at acceptere…
Ville det ikke have været tusend gange bedre, hvis denne mand havde været klar over, at der ville komme en vinter, og i stedet for at bekymre sig, havde forberedt sig på den?
Den, der giver, taber ikke, men den, der tager, vinder.
– På samme måde ændrer eksistensen af det hinsidige sig ikke afhængigt af vores sorg.
Det hinsidige eksisterer, uanset om vi tror på det eller ej. Det hinsidige eksisterer, uanset om vi er ked af det eller ej…
– At misunde dem, der levede i perioden af religiøs uvished (al-Fatra), er at beskæftige sig med noget umuligt. For perioden af religiøs uvished varer kun en meget kort tid. Tusinder af år er gået siden menneskehedens eksistens. Det er umuligt at tvinge alle mennesker ind i perioden af religiøs uvished, ligesom det er umuligt at udbrede perioden af religiøs uvished over hele menneskehedens historie.
–
Ville det ikke være klogere at forberede sig på virkeligheden i det hinsidige, i stedet for at lade sig narre af illusionen om et tomrum?
– For at opsummere:
Gud skabte os uden at spørge os, udsatte os for prøvelser, ordnede denne verdslige prøvelse i overensstemmelse med skalerne af sin evige retfærdighed, og skabte hinsidan som et sted, hvor han vil belønne dem, der vinder denne prøvelse, og straffe dem, der taber.
Vi er nødt til at adlyde Gud.
Paradis og helvede er ikke en illusion, men selve sandheden. Derfor må vi vinde denne prøve…
Med hilsen og velsignelser…
Islam i spørgsmål og svar
