– Hvordan kan man fremme ægteskabsloyalitet i vores land, når stening som straf for overtrædelse af ægteskabet ikke anvendes?
Vores kære bror,
I Koranen,
under hvilke omstændigheder skilsmisse er tilladt
er tydeligt angivet.
1. Offentlig Uærlighed (Erotik)
Eskort
I islam er det en stor forbrytelse, en synd af samme kaliber som polytheisme. Ægteskabsbrud er en forfærdelig handling, der ødelægger familiestrukturen og underminerer ægteskabsbåndet.
Det er uacceptabelt, at en sådan handling begås i et muslimskt hjem. En kvinde eller mand, der tillader en sådan handling i et muslimskt hjem, er ikke værdig til at bo i det hjem.
“Tving dem ikke til at tage noget af det, I har givet dem, medmindre de begår en åbenlyst skændsel. Vær venlige mod dem…”
(Nisa, 4/19)
“O profet! Når I skiller jer fra jeres hustre, så skiller I dem under deres ventetid, og I skal tælle ventetiden. Frygt jeres Herre, Gud. Driv dem ikke ud af deres huse, og lad dem heller ikke selv gå ud, medmindre de begår åbenlyst umoralske handlinger.”
(prostitution)
andet…”
(Al-Talāq, 65/1)
2. Forvigtelse, Ideologiske Konflikter
For at et islamisk samfund kan skabe en fredelig atmosfære, skal familien, som udgør kernen i samfundet, være fredelig. Freden i familien sikres af ægtefæller, der har et godt samliv. Er de grundlæggende piller i familien ude af balance, er familiens hjem dømt til at styrte.
For at sikre fred og kontinuitet i familien vil det være gavnligt for både familien og det islamiske samfund at reparere eller, hvis det er umuligt, udskifte den ustabile stolpe.
Hvis kvinden, som er en af familiens grundpiller, modsiger sin mand og skaber uro i hjemmet, det vil sige, hvis kvinden i et hjem ikke støtter den holdning, som hendes mand har, men snarere modarbejder den, verbalt eller fysisk modsiger den og forsøger at få ham til at ændre mening eller hindrer ham i at handle i overensstemmelse med den, så er det blevet nødvendigt at skille sig fra denne kvinde.
Hvis manden ikke skiller sig fra kvinden, er der to mulige scenarier:
Den første er stilfuld,
Manden ignorerer sin kone og fortsætter sin vej.
Men i dette tilfælde vil der opstå uro i hjemmet. Uroen vil påvirke børnene, hvis der er nogen, og resulterende vil en generation af unge med psykiske problemer fremkomme. Denne generation vil måske være så langt fra religion og tro, at de slet ikke kender Gud.
Fordi kvinden, der er konstant ved børnene i hjemmet, vil påvirke dem mere. I fremtiden vil disse børn blive et stort tab for en kampende mand og en alvorlig tilbøl for hans sag. Desuden vil manden, der ikke finder en fredelig atmosfære i hjemmet, fejle i sit arbejde eller i det mindste ikke nå det niveau, han ønsker. Hvis troende mænd og kvinder, som burde være hinandens wali (venner), ikke kan etablere denne wali i hjemmet, kan de aldrig etablere den udenfor; de kan ikke befale det gode, eller holde det onde tilbage. Derfor vil det være nødvendigt at skille sig fra kvinden inden for de grænser, som Koranen foreskriver.
Den anden er stilfuld,
den troende mand vil lyve på sin hustru og opgive sin sag og sine bestræbelser,
Dette vil føre til, at manden bliver en syndere og fjerner sig fra religionen. Der er mange eksempler på dette i de seneste år.
“Sig: ‘Er jeres fædre, sønner, brødre, hustre, slægt, jeres ejendom, jeres handel, som I frygter at miste, og jeres boliger, som I holder af, kæretere for jer end Gud, Hans budbringer og kampen i Guds vej? Så venter I da, indtil Gud giver sin dom. Gud vil ikke vejlede et folk, der er ugudelige.'”
(Al-Tawbah, 9/24)
“I, som tror, vær forsigtige med jeres hustre og jeres børn, for nogle af dem er jeres fjender…”
(Al-Ma’adain, 64/14)
Enhver kvinde, der forsøger at afholde fra Guds vej, er også sin mandes fjende. Den bedste måde at undgå og beskytte sig mod denne fjende er at distancere sig fra hende. Og den bedste måde at gøre det på er at skille sig fra hende. For sådanne kvinder er ikke gode kvinder. Optrædende kvinder, hvis de ikke bedres, bør skaffes af vejen ved skilsmisse.
“Mænd er overhoveder for kvinder, fordi Gud har givet dem fortrinlighed over kvinder og fordi de afholder sig fra at bruge deres ejendom. Derfor er de gode kvinder lydige og beskytter det hemmelige, som Gud beskytter dem. Men hvis I frygter, at jeres kvinder vil blive stædige og ulydige, så vejled dem, forlad dem i jeres senge og slå dem. Men hvis de er lydige, så søg ikke andre veje mod dem. Gud er jo høj og stor.”
(Nisa, 4/34)
Hvis de ikke bedres og tager sig til fornuft, selv efter at de er blevet vejledt, holdt sig fra deres senge og slået, er det bedst at skille sig fra dem. Men hvis de bedres, er det forbudt at søge en vej mod dem.
3. At foretrække dette verdslige liv og dets udsmykninger frem for Gud.
Uanset køn er det enhver persons pligt at adlyde (tjene) Gud, som er det grundlæggende formål med skabelsen, og at arbejde for Hans religion. De, der er bevidste om deres skabelsesformål, tilpasser deres handlinger derefter. Og det er en pligt og et ansvar for enhver, der bekender sig til troen, at arbejde, indtil der ikke længere er ondskab på jorden og herskabet tilhører alene Gud. Dette er de koraniske sandheder:
“Jeg skabte djævle og mennesker kun for at de skulle tjene mig:”
(Zariyat, 51/56)
“…Vi tilbeder kun dig og kun dig beder vi om hjælp…”
(Al-Fatiha, 1/4)
“Kæmp mod dem, indtil der ikke er mere ondskab og religionen er helt og fuldstændig Allahs! Og hvis de opgiver, så ved Allah, hvad de gør.”
(Al-Anfal, 8/39)
At skille sig fra kvinder (eller mænd), der har glemt formålet med skabelsen og kun søger verdslige fornødenheder, bør være en handling, som enhver troende, der kæmper for troen, bør foretage.
Ellers vil disse kvinder eller mænd blive en byrde og en hindring for den, der inviterer. Derfor er det bedst at skille sig fra dem og, hvis det er kvinder, at give dem deres bryllupsgave og sende dem væk.
“O profet! Sig til dine hustre: ‘Hvis I ønsker dette verdslige liv og dets pryd, så kom, så vil Jeg give jer en god løn.'”
(jeres segl)
Jeg vil give jer og sende jer væk i godhed. Hvis I ønsker Gud og det hinsidige, så har Gud forberedt en stor belønning for dem, der handler ret.”
(Al-Ahzab, 33/28-29)
Kvinder eller mænd, som ikke stræber efter at etablere Guds orden, men i stedet efterstræber verdslige fornødenheder og udsmykninger, er en byrde, en hindring for dem, der forsøger at etablere Guds orden. At fjerne denne hindring er en nødvendighed for de troende. For Gud, den Højeste, har erklæret, at de, som efterstræber verdslige fornødenheder og udsmykninger, ikke har del i det hinsidige. Den, som ikke har del i det hinsidige, kan ikke være sammen med dem, som har del i det hinsidige.
“De er de, som har solgt det hinsidige for det jordiske liv. De vil ikke blive lettet i straffen, og de vil ikke blive hjulpet.”
(Al-Baqara, 2:86)
“Dem, der vil have dette jordiske liv og dets pryd, dem vil Vi give det, som de har fortjent i dette liv, og de vil der ikke blive berøvet noget. Men de er de, for hvem der kun vil være ild i det hinsidige, og alt, hvad de har gjort, vil der være forgæves. Deres gerninger vil have været forgæves.”
(Hud, 11/15-16)
“Den, der ønsker at høste i det hinsidige, vil vi øge hans høst; og den, der ønsker at høste i dette liv, vil vi give noget af dette liv. Men han vil ikke have nogen del i det hinsidige.”
(42:20)
Siden den, der søger dette verdslige liv og dets udsmykninger, intet har til fælles med den, der søger det hinsidige, er den bedste handling, en troende person kan foretage, at skille sig fra en ægtefælle, der søger dette verdslige livs udsmykninger. De islamiske principper har dog præcist defineret, hvordan, hvornår og på hvilken måde denne skilsmisse skal finde sted.
Med hilsen og velsignelser…
Islam i spørgsmål og svar
