– Gud vil, at vi elsker mennesker, men hader de synder, de begår… og vi skal ønske paradis for mennesker, og bede for deres vejledning, selvom de overskrider grænser…
– Jeg er bare nysgerrig, er Gud selv også sådan?
– Siden ingen kan elske et menneske mere end Skaberen, burde Gud da ikke være meget, meget tålmodig over for alle sine skabninger?
– Selv jeg kan blive vred over andres fejl, men jeg ville aldrig ønske dem i helvede, jeg føler medlidenhed… Er Gud også sådan over for os?
– Kan du hjælpe mig med at reflektere over dette emne, så jeg kan lære Gud bedre at kende?
Vores kære bror,
– Gud
Han elsker sine hellige navne og attributter. Navne og attributter, som er manifestationer af ham.
-inklusive mennesker-
Han/Hun elsker alle slags kunst.
Det er bare én side af sagen.
– Gud
Med sin evige visdom og visdom har Han indledt en særlig prøve for djævle og mennesker. For at denne prøve skal foregå retfærdigt,
“skattepligt”
kriterier er blevet indført. På den ene side er folk udstyret til at kunne forstå eksamensspørgsmålene, på den anden side
“at være af fuld åndsfærdighed og have nået myndighedsalderen”
Man forudsætter en personlighed, der er i stand til at udnytte disse medfødte evner. Personer med psykiske problemer og børn er fritaget fra eksamen, da de ikke besidder denne personlighed.
Det er en anden side af sagen.
– I denne eksamen er der angivet, hvad svarene er, sammen med spørgsmålene.
Alle har fået en slags kopi, som er ens for alle. De, der ikke er bekendte med disse kopier, er også…
-de, der ikke er mentalt raske, som børn-
De er fritaget for eksamen.
“Vi straffer ingen samfund, før vi har sendt dem en profet.”
(Isra, 17/15)
I den nævnte vers er denne sandhed understreget.
Det er en anden side af sagen.
– Personer, der udsættes for tortur
så foretager de, i overensstemmelse med retfærdigheden, deres valg i henhold til den frie vilje, der er givet til dem. Tro og vantro, paradis og helvede er et resultat af denne frie vilje.
“(O, budbringer!) Sig:”
(Det, som jeg har meddelt jer),
Det er sandheden fra jeres Herre. Lad nu den, der vil, tro, og lad den, der vil, afvise det.”
(Al-Kahf, 18/29)
I den nævnte vers er denne sandhed udtrykt.
– Menneskeres valg, som de foretager med deres frie vilje, er den eneste faktor, der bestemmer udfaldet af prøven. Alligevel har Gud, den Almægtige, beskyttet sine skabninger og, ud over retfærdigheden, givet dem ekstra muligheder til at bestå prøven med sin ubegrænsede barmhjertighed.
For eksempel er det en tydelig manifestation af denne barmhjertighed, at de, der har valgt vantro, kan blive accepteret som troende, selv mange år senere, hvis de omvender sig og tror.
Ligesom det er en afspeglingen af denne guddommelige barmhjertighed og kærlighed, at de, der hele deres liv har svævet i et sumpfeld af oprør og synd med deres frie vilje, kan blive tilgivet, hvis de angrer og vender sig til det rette.
“Og hvis I nægter, så vid, at Gud er uafhængig af jer.”
(Han/Hun har hverken dig eller noget andet brug for),
men han vil ikke, at hans tjenere skal falde i ulydighed. Han vil, at I skal være taksager.”
(Zümer, 39/7)
som det fremgår af verset, der lyder: “Gud, som ikke lider nogen skade, straffer alligevel sine tjenere –
selvskade
– de tolererer ikke, at man benægter det.
Men Han er meget tilfreds og glad for, at de udtrykker taknemmelighed/tro og lydighed, som er til deres eget bedste.”
At fremhæve de ting, der er af betydning, viser, at Gud støtter sine tjener i at overvinde prøvelser.
“Hvorfor skulle Gud straffe jer, efter at I har vist taknemmelighed og troet? Gud vil belønne de taknemmelige rigeligt, og Han kender alt.”
(Nisa, 4/147)
i den vers, der lyder:
“at folk skal vinde, ikke tabe, i prøvelserne”
er et tydeligt tegn på, at man er fan.
Men,
“Lang leve helvede for de onde.”
Der er også situationer, der får én til at tænke sådan. Den onde dør i sin ære, og den undertrykte dør i sin ydmyghed. Det er en stor uretfærdighed at ignorere deres situation. Derfor vil der også være dem, der lider.
Lad os høre Bediüzzaman Hazretleri opsummere dette emne:
“Helvets eksistens og dens strenge straf er ikke i strid med ubegrænset barmhjertighed, sand retfærdighed og uforfærdet, velafbalanceret visdom. Måske kræver barmhjertighed, retfærdighed og visdom netop dens eksistens. For ligesom det at straffe en tyran, der har krænket tusinder af uskyldige, og at dræbe et monster, der har revet hundrede af uskyldige dyr i stykker, er tusenfold barmhjertighed i retfærdighedens navn, så er det at tilgive den tyran og slippe monstret fri, hundredefold ubarmhjertighed mod hundrede af hjælpeløse.”
“Og ligeledes er den mest fanatiske af de vantroende, som er fængslet i Helvede, det på grund af sin vantro…”
han begik en overtrædelse af de guddommelige navnes rettigheder ved at benægte dem, en overtrædelse af rettighederne til de skabninger, der vidner om disse navne, ved at benægte deres vidnesbyrd, og en overtrædelse af rettighederne til de skabninger, ved at benægte deres høje, lovprisende pligter over for disse navne, og han begik en slags overtrædelse af rettighederne til manifestationen af guddommelig herredømme, som er formålet med skabelsen af universet og en årsag til dets eksistens og bevarelse, ved at benægte deres tilbedelse og spejling af det.
Det er en så grusom forbrytelse, en så stor uretfærdighed, at det ikke længere er muligt at tilgive.
Gud vil slet ikke tilgive, at man forbinder andre med ham.
Han vil fortjene truslen i verset, der lyder: “(Gud vil ikke tilgive, at der sættes andre guder ved Hans side/at man begår ulydighed).” At lade ham slippe af Helvede ville være en ubegrundet barmhjertighed, mens det ville være ubegrundet ubarmhjertighed over for de uretmæssigt behandlede sagsøgere, hvis rettigheder er blevet krænket. Disse sagsøgere vil, ligesom de ønsker Helvedes eksistens, også ubetinget ønske Guds ære, majestet og fuldkommenhed.
(se Moses’ stav, s. 48)
Klik her for mere information:
– Ventar Gud på, at vi angrer, når vi har begået en synd?
– Kan Gud vise tålmodighed?
– Vil Gud ikke straffe?
Med hilsen og velsignelser…
Islam i spørgsmål og svar
