– Guds viden om det, der ikke vil ske
– Vi foretager vores handlinger ikke, fordi Gud ved det, men Gud ved det, fordi vi foretager dem. Det forstår jeg. Men Hızır ved, at barnet i fremtiden vil blive en vantroende, fordi Gud har afsløret det for ham, og han dræber det. Nu, hvis vi siger, at Gud ved, at barnet vil blive en vantroende, fordi det vil blive en vantroende, så opstår der et spørgsmål:
– Fordi Hazrat Hızır dræbte barnet, vil det ikke ske, at barnet bliver en kætret. Men hvis han ikke havde dræbt ham, ville han have været det. Hvis viden er betinget af det, der sker, hvordan kan man så vide noget, der ikke vil ske i fremtiden?
Vores kære bror,
Guds viden,
ikke kun til de ydre aspekter af det kendte,
Det omfatter alt ned til de mindste detaljer.
Derfor Gud,
“at dette barn ville blive vildt, hvis det fik lov til at vokse op”
som han/hun ved,
“at dette barn ville blive dræbt af Hızır, inden det nåede voksen alder, og dermed blive befriet fra hedendømme”
ved det også. Alt dette guddommelige kendskab
“at viden er underordnet det, der er kendt”
sker i overensstemmelse med reglen.
Hvis det er i Allahs viden;
“Forestillingen om selv den mindste grad af uvidenhed om et emne”
hvis det sker, så
At tilskrive Gud uvidenskab
Det betyder, at det hverken er rationelt, videnskabeligt eller religiøst acceptabelt.
Lad os dog overlade dette emne til udsagnene fra Bediüzzaman Hazretleri, som besidder viden om det ydre og indre, og lad os høre, hvad han siger; lad os lytte og forsøge at forstå:
“Kader har en forbindelse mellem årsag og virkning.”
Det vil sige, denne konsekvens vil indtræde på grund af denne årsag. Lad os derfor ikke sige: “Siden det var forudbestemt, at den og den mand skulle dø på den og den tid, hvad skyld har den mand, der skød med sit eget frie valg? Han ville jo alligevel være død, selvom han ikke havde skudt?”
Spørgsmål: Hvorfor skulle man det ikke sige?
“Svaret er:”
Fordi skæbnet har bestemt, at han skal dø ved hjælp af sit eget gevær.
Hvis du antager, at han ikke skyder, antager du da, at skæbnet er ubetydeligt? Hvad vil du så bruge til at begrunde hans død?
Enten forestiller du dig, som de jibrilitter, at der er en skæbne for årsagen og en anden for virkningen, eller du benægter skæbnen, som de mu’tezilitter, så forlader du Ahl-i Sunnet ve Cemaat og tilslutter dig en af de afvigende sekter. Derfor siger vi, de sande troende: “Om han ikke havde skudt, er det for os ukendt, om han ville være død.” De jibrilitter siger: “Han ville alligevel være død, selvom han ikke havde skudt.” De mu’tezilitter siger: “Han ville ikke være død, selvom han ikke havde skudt…”
(se Ordene, s. 467)
– Kismet er en form for evig viden.
Viden om det evige er af to slags.
En af:
Det ydre, materielle, som er det ydre, materielle objekt.
Den anden:
Det, der er genstand for videnskabelig erkendelse, og som har en videnskabelig eksistens.
Siden Allahs evige viden er uendelig,
Den omfatter såvel de oplysninger, der har en ekstern, fysisk eksistens (som har eksisteret og eksisterer), som de oplysninger, der har en intellektuel, immateriel eksistens (som vil eksistere i fremtiden).
Det betyder, at Guds evige og uendelige viden omfatter ting, der ikke eksisterer i øjeblikket, men som vil eksistere i fremtiden, og på den måde indarbejder Han dem i sin viden.
For eksempel,
“Hvorledes Hızır ville dræbe et barn, hvordan han ville dræbe det, hvorfor han ville dræbe det, hvad konsekvenserne ville blive, og hvad det ville betyde for de fromme forældres religiøse liv…”
som fremtidige begivenheder ned til de mindste detaljer
af evig visdom
er indeholdt i det og er kendt af det.
Men viden som attribut besidder ikke en tvangskraftig sanktionsmagt, som attributten magt gør.
“at viden er underordnet det, der er kendt”
reglen har til formål at erklære denne sandhed.
Følgende udsagn fra mesteren understøtter ligeledes det, vi har sagt:
„Den menneskelige, begrænsede vilje og dens begrænsede valgmulighed er, selvom den er svag, en betinget sag, men Gud, den Almægtige og Allvise, har gjort denne svage, begrænsede vilje til en betingelse for, at Hans almægtige vilje skal gælde. Det vil sige, Han siger i åndelig forstand:“
“Min tjener! Jeg vil føre dig ad den vej, du selv vælger i din alderdom. Derfor bærer du selv ansvaret!”
(se Ordene, s. 468)
Klik her for mere information:
– I historien om Hızır (as) læser vi, at han dræbte et barn. Til Musa (as)…
Med hilsen og velsignelser…
Islam i spørgsmål og svar
