Vores kære bror,
For så vidt vi ved, til Gabriel (as).
“fornuft”
Det er kun filosofferne, der har sagt det. Vi kender ingen andre islamiske teologer, der har fremsat en sådan påstand. Det er kendt, at de islamiske filosoffer al-Farabi, Ibn Sina, Ibn Tufail og Ibn Rushd har haft en sådan opfattelse. (se Ali Bulaç, Religion-Filosofi, Åbenbaring-Fornuft, s. 54)
De har ingen islamiske kilder, der understøtter disse påstande. Dog er Aristoteles’ omtale af guddommelige essenser/guder repræsenteret af stjerner, et emne, der findes hos Farabi.
“isolerede sind”
blev opfattet som sådan. Ibn Sina, der fulgte ham, fandt derimod svar på disse spørgsmål i den islamiske tanke.
“engle”
fandt han det passende at sige. (se ibid., s. 126-127).
Ifølge Farabi, der hævder, at religiøs sandhed og filosofisk sandhed er ét og det samme, er det sandhed, som profeterne opnår ved hjælp af den aktive intelligens/Gabriel, og som filosoffer opnår ved hjælp af rationel tænkning og spekulation (ibid.). Ibn Sina betragter den aktive intelligens også som identisk med Gabriel (ibid.; se også Farabi, el-Medinet’ul-Fazıla, s. 50; Ibn Sina, eş-Şifa, s. 441).
I tefsir-kilderne nævnes det generelt, at
“Gabriel”
ordet,
“algebra”
og
“provins”
Der lægges vægt på, at ordet er sammensat af to ord. Ifølge overleveringer fra Ibn Abbas betyder “cebr” (عَبْد) tjener/slave på hebraisk, mens “îl” (إِلَٰه) betyder Gud. Derfor,
Gabriel, Abdullah = Allahs tjener
betyder det.
En anden opfattelse er, at
“Algebra”
ordet
“Jebereut”
kommer fra roden og betyder kraft. Ifølge denne opfattelse,
Gabriel, Allahs kraft
vil sige. (Se fx. Tabaris tafsir, Razis tafsir, Kurtubis tafsir, el-Bahru’l-Muhits tafsir, Alusis tafsir, Elmalılı Hamdi Yazırs tafsir, forklaring af vers 97-98 i Sura al-Baqara).
Med hilsen og velsignelser…
Islam i spørgsmål og svar
