Vores kære bror,
Den generelle regel ved separation af ægtepar er:
Det er moderen, der har ansvaret for opdragelsen af børnene, mens faderen har ansvaret for at dække udgifterne.
For den omsorg og dygtighed, der er nødvendig for at passe på barnet, findes hos moderen, mens muligheden for at skaffe midler og dække udgifterne findes hos faderen.
Derfor er faderen forpligtet til at forsørge børnene, der bor hos moderen. Moderen er dog ikke forpligtet til at passe på dem på samme måde. Hvis hun nægter, er faderens mor og andre nære slægtninger forpligtet til at passe på barnet.
– Moderlig omsorg fortsætter hos piger til ni år og hos drenge til syv år.
Herefter tilkommer retten til at beskytte dem faderen. Faderen anses for mere værdig til at beskytte dem.
– Selv hvis moderen ikke er muslim, vil børnene blive givet tilbage til moderen.
Dog er barnet, efterhånden som det vokser op, taget fra moderen, hvis det fremgår, at hun har opdraget barnet i strid med islam og har forsøgt at afholde det fra religionen, og barnet gives til en anden slægtning, der ikke har gjort dette. Moderen mister dermed retten til at passe barnet.
– Moder, hun må ikke have giftet sig med en fremmed for at bevare sin omsorgsret,
vil være i stand til at passe børnene og vil have beskyttelsespligt.
En mor, der gifter sig eller viser tegn på svaghed i sin intelligens eller moral, mister sin omsorgsret. Børnene tages fra hende og overlades til faderen.
– En mor, der fortsætter med at passe på barnet, har tre typer rettigheder, der dækker udgifter:
* Har barnet lyst til at drikke mælk, har det ret til mælk.
* Ret til pleje.
* Barnet har ret til at dække sine egne udgifter.
Faderen skal betale moderen et beløb, der svarer til de tre typer af udgifter, som er fastsat af de kompetente eksperter. Barnet kan besøge faderen, men der er ingen pligt til at tage barnet til ham.
Med hilsen og velsignelser…
Islam i spørgsmål og svar
