Vores kære bror,
1. ER DER EN BØN, DER SKAL SIESVED EN FØDSEL?
Fødsel,
Afhængigt af omstændighederne kan det være en livsfarlig operation. En så alvorlig begivenhed kan selvfølgelig ikke bare løses med åndelige bønner. Først tages der materielle foranstaltninger, det vil sige, man går til den relevante jordemoder eller læge, og man sikrer sig deres opmærksomhed og undersøgelse; derefter kommer den åndelige foranstaltning, det vil sige bønnen.
Ligesom kun lægen ikke er den endelige årsag til helbredelse, så er heller kun bønnen ikke den endelige årsag til helbredelse.
For Gud befaler os at tage hensyn til begge dele, og vores religion kræver både materielle og åndelige foranstaltninger. Den, der kun tager den ene del i betragtning og den anden forsømmer, har selvfølgelig kun halvt så meget succes. En fugl med kun én vinge kan kun flyve så langt.
Angående de åndelige tiltag, der skal tages efter de materielle tiltag, altså de bønner, der skal reciteres, har Profeten (fred og velsignelser over ham) givet følgende råd:
“Med henblik på, at kvinden, der skal føde, skal føde sundt og uden problemer, reciteres først Ayat al-Kursi, derefter Felak og Nas surerne. Derefter reciteres følgende vers:”
“Jamen, jeres Herre er Allah, som skabte himlene og jorden på seks dage, og derefter ophøjede sig på Tronen. Han lader natten overskygge dagen, og den følger den i hast. Og solen og månen og stjernerne er underkastet ham. Til ham alene tilhører skabelsen og befalingen. Lovet være Allah, Verdens Herre!”
“Sanneri, jeres Herre er Gud, som skabte himlene og jorden på seks dage, derefter ophøjede sig på Tronen. Han er den, der lader natten dække dagen, som jager den ustandsomt, og som skabte solen, månen og stjernerne, som er ham underkastet. Vær vist, at skabelsen og befalingen tilhører ham alene. Hvor ophøjet er Gud, Verdens Herre!”
(Al-A’raf, 7/54)
Profeten Muhammed (s.a.v.) lærte sin datter Fatima (r.a.) at bede denne bøn ved hendes fødsel, og resultatet var en glædelig, fredelig og sund fødsel. De hellige efterkommere, Hasan og Hussein (r.a.), kom til verden med disse bønner.
At takke Gud, når man hører om en sund fødsel, at hjælpe de fattige i nabolaget, er en passende form for velgørenhed. At drikke alkohol, servere alkohol, spille hasardspil eller arrangere moralsk fordærvelige fester er derimod en mangel på taknemmelighed over for Guds gaver.
2. SKAL MAN LÆSE AZAN OG KĀMAT I ET BARNS ØRE?
Abu Rafi (radj.) fortæller:
“Jeg så, at Profeten (fred og velsignelser over ham) reciterede azan i øret på Hasan (ra), da han blev født.”
(Abu Dawud, Adab, 107; Tirmidhi, Adab, 16; Ahmad ibn Hanbal, VI/9, 291).
Profeten Muhammed (fred og velsignelse over ham) om den nyfødte
at høre azan i højre øre og kamet i venstre øre
Der findes også beretninger om, at han anbefalede det.
(se Gazalî, İhya, II/55; Zeynu’l-Irakî, Tahricu Ahadisi’l-İhya, sammen med İhya).
Når barnet er født, kalder man straks en person med religiøs viden, og barnet gives i hendes/hans favør. I barnets højre øre reciteres azan (den islamiske tilkald til bøn), og i venstre øre reciteres ikamet (den islamiske tilkald til bøn efter azan). Derefter sørger man for, at barnet beder følgende bøn:
“O Gud, lad dette barn vokse op som en smuk spire i Islamens drivhus, og lad ham/hende være fast og urokkelig i det islamiske liv.”
I disse tider reciterer forældre, der passer på deres barn, denne bøn, som Abraham (fredes velsignelser og fred med ham) reciterede, da han passede på sine sønner Ismail og Isak:
“Alhamdulillah, som gav mig Ismail og Isak i min gamle alder. Min Herre hører bedene.”
“Jeg priset Gud, som har givet mig dette barn, og jeg udtrykker min taknemmelighed og tak til ham…”
(Ibrahim, 24/39)
3. FØRSTE MAD TIL BARNET (FØRSTE TILVÆRNING):
Det er en sunnet, at tygge noget sødt og smøre det på læberne eller i munden af en nyfødt baby. Det er endnu bedre, hvis en from person gør det. Det kan gøres med tørrede druer og sukker, men det er mest foretrukket og har større fortjener, hvis det gøres med tørrede dadler.
Aisha, må Gud være tilfreds med hende, sagde:
“Nyfødte børn blev bragt til Profeten – fred og velsignelser over ham – og han bad for dem, at de måtte blive velsignede, og han dryppede saften af en dadler, som han havde blødgjort i munden, i barnets mund.”
(Muslim: 2147)
Som det fremgår, lagde Profeten Muhammed (fred og velsignelser over ham) vægt på, at det første, som en nyfødt baby fik i mave, skulle være modermælk, og at det ikke skulle være noget andet. Forskellige overleveringer angiver, at han ikke kun viste denne omsorg for sine egne børnebørn, men at han anså det som et princip, der skulle gælde for alle muslimske børn.
4. BARNETS HÅR SKAL KESES OG DER SKAL GIVES SØLV TIL DET SOM GAVE, DER ER VÆRDIEN AF HÅR:
Profeten Muhammed (fred og velsignelse over ham) sagde:
“Hvert barn er pantsat med et akika-offerdyr. Dette offerdyr slagtes på barnets syvende dag, og barnet barberes og får sit navn på denne dag.”
[Abu Dawud, Edahi 21, (2837, 2838); Tirmizi, Edahi 23, (1572); Nesai, Akika 5, (7, 166)]
Profeten Muhammed (fred og velsignelser over ham) ofrede en geder for Hasan (må Allah med ham tilfreds være) som akika-offer og sagde:
“O Fatimah!” sagde han, “Lad dit barns hoved barberes, og giv det til velgørenhed, et beløb i sølv svarende til vægten af dets hår!” Vi vejede håret, og det vejede omtrent en dirhem eller deromkring.
[Tirmizi, Edahi 20, (1519)]
Ifølge en overlevering fra Ja’far ibn Muhammad, som han igen har fra sin far, som igen har den fra Fatima (r.a.), vegt Fatima (r.a.) håret af Hasan, Husayn, Zaynab og Umm Kulthum (r.a.) og gav alderen af det i sølv i almisse.
[Muvatta, Akika 2, (2, 501)]
Sunnet er at klippe håret. Man kan dog også give almisser svarende til vægten af håret, uden at klippe det, og det har også sin fortjænst. Den mest sunnet-overensstemmende praksis er at klippe håret og give almisser svarende til dets vægt.
5. SKAL MAN SLAGTE ET DYR TIL FØDSEL? HVOR GAMMEL SKAL ET BARN VÆRE, FØR DET KAN CIRKUMCIDERES?
I den periode af uvidenhed, som kom før islam, var folk i sorg og fortvivlelse, når de fik besked om, at de havde fået en datter; men når de fik besked om en søn, glædede de sig og slagtede et offerdyr. De smurte offerdyrets blod på barnets ansigt og hoved og fortsatte denne praksis.
Med komsten af islam satte Profeten Muhammed (fred og velsignelser over ham) disse skikke i orden. Han afskaffede de dårlige og fortsatte med de gode, efter at have reformeret dem.
Som det fremgår, udvidede profeten (fred og velsignelser over ham) praksisen med at ofre dyr, som i jahiliyyetiden kun blev ofret for drenge, til også at omfatte piger.
(Abu Dawud, Adahi 21; Tirmidhi, Adahi 17; Nasa’i, Aqika 3)
Han anbefalede dem i stedet for at smøre barnets hoved med blod, at smøre det med behagelige dufte som musk og safran.
Af denne grund slagter muslimer, når deres barn fødes, et offerdyr til ære og tak til Gud; de holder hyggelige samvær med familie og venner og forbereder festmåltider. Det er ligegyldigt, om barnet er dreng eller pige. At vise glæde over en dreng og tristhed og utilfredshed over en pige er ikke en islamisk opfattelse. Det er snarere en mentalitet, der passer til menneskene fra jahiliyya-perioden.
Desuden er det ikke sikkert, hvilken af børnene der vil vise sig at være den mest velvillige og trofaste. Man tror måske, at sønnen vil være til gavn, men han viser sig i stedet at være uduelig; i deres alderdom søger forældrene tilflugt hos datteren og nyder gavn af hende.
I de juridiske lærebøger
(Akika, Nasiqa)
Dagen for at ofre dette barn, som kaldes med et bestemt navn, er ikke fastlagt. Nogle gange ofres barnet på den syvende dag efter fødslen, og andre gange udskydes det til barnet er syv år gammelt.
I modsætning til andre madhhaber, der mener, at akika-slagt er sunnah,
Ifølge Hanafi-skolen,
Det er tilladt. Den, der har råd, giver, og den, der ikke har råd, giver ikke. Hverken den, der giver, eller den, der ikke giver, vil blive stillet til ansvar eller lide et åndeligt tab.
Mens nogle mener, at knoglene på dette offerdyr ikke skal brydes, anbefaler andre det. Det kan foretrækkes, at knoglene brydes, så barnet bliver ydmygt. Begge dele er tilladte, det afhænger af hensigten.
Efter at have slagtet offerdyret skal kød og andre dele deles ud til venner, familie og især fattige, så det kan skabe glæde.
Desuden yderes der særlig hjælp til fattige i nabolaget med henblik på, at barnet skal leve et islamisk og sundt liv.
Der gives til gode formål.
Beløbet af denne almisse bestemmes af den, der giver almissen, og hans eller hendes økonomiske situation. Beløbet bør i hvert fald være af en sådan størrelse, at det kan bruges til noget, dække et behov eller bruges til at købe en vare.
Profeten Muhammed (fred og velsignelser over ham) gjorde det på denne måde:
“I anerkendelse af fortjenerne af denne velgørenhed beder vi om, at barnet måtte leve et liv i overensstemmelse med islamisk forståelse, og at det måtte blive beskyttet mod ulykker og katastrofer.”
Der er endnu en forpligtelse, der begynder ved fødslen, og det er
Circumcision af drenge
er.
Der er ingen fast alder for at omsætte et barn.
Den nærmeste slægt, som barnet kan være sammen med, kan variere afhængigt af barnets helbred og kropsbyg. Det bør sandsynligvis ikke overstige syv år og nærme sig puberteten. Fordi efter det begynder privatlivets periode. Der er tale om forbudt intimitet.
Ved de ceremonier, der afholdes i forbindelse med omsæring, må man ikke overskride grænserne og handle i oprørsånd mod Gud, som har givet dem deres barn; man må ikke begå synder og falde i det forbudte.
Hvis der begås synder og ulovlige handlinger, enten ved barnets fødsel eller under barnebegrebet, og man begår rebellerier som at drikke alkohol, spille hasardspil eller deltage i blandede fester med mænd og kvinder, så er det i det mindste uaktsomhed og ulydighed over for en gave.
Det betyder, at de er utakknæsnelige over for Gud, som har givet dem børn og har ladet dem nå denne dag.
“Du har bevilget os sådanne børn og vist os venlighed, og vi er dig ulydige og utaknemmelige.”
betyder det.
De troende bør ikke begå en sådan fejl, men i stedet fokusere på at læse Mevlid under barnebegravelser, give mad til familie og venner og klæde de fattige; de bør ikke begå ondskaber, der betyder utaktsomhed, som at drikke alkohol eller spille hasardspil, og de bør ikke begå utaktsomhed på taksigelsesdagen.
Klik her for mere information:
– Hvordan vælger man et navn til et barn, og hvad skal man overveje, når man vælger et navn?
Med hilsen og velsignelser…
Islam i spørgsmål og svar
