– Jeg beder dig forklare denne sætning nærmere.
– Jeg har læst i en vers, at “angerr er ikke gyldig, når man er i dødens favn”. Hvad menes egentlig med “i dødens favn”? Betyder det, at hvis en person angerr i dødens sidste øjeblik, eller måske et par sekunder før, så vil angerr ikke blive accepteret? Det er sådan jeg har forstået det.
– Men er denne persons omvendelse forenelig med dette vers? Lad os sige, at en mand får besked om, at han har en dødelig sygdom og vil dø om fem, eller højst ti år. Og denne mand angrer nu sine synder over for Gud. Vil denne persons omvendelse da blive accepteret?
Vores kære bror,
Her er en oversættelse af et vers om emnet:
“Ellers er der ingen acceptabel omvendelse for dem, der har begået ondskab, og som, når døden nærmer sig, siger: ‘Nu angrer jeg.’ Og heller ikke for dem, der dør som vantroende. Vi har forberedt en smertefuld straf for dem.”
(Nisa, 4/18)
Døren til fortrydelse er åben, så længe mennesker lever.
Når de indser deres fejl og omvender sig, håber man, at Gud, i overensstemmelse med sit løfte, vil acceptere denne omvendelse og tilgive sine syndige tjener, og man venter dette af hans nåde.
Hvis en synder ikke angrer sine synder indtil de sidste sekunder af sit liv, men angrer lige inden døden, efter at have mistet al håb om det verdslige liv og efter at have set og følt visse sandheder om det hinsidige og det hinsidige, så er årsagen til denne anger:
at det ikke drejer sig om oprigtig anger baseret på tro på det hinsidige, men om at slippe for den straf, man står over for.
Det vil ikke blive accepteret, da der ikke er mere tid til at vise ydmyghed og lydighed.
En anden form for omvendelse, der ikke accepteres, er omvendelsen af dem, der har levet et liv i afvisning af den sande religion, og som først føler fortræd efter at have oplevet det hinsidige.
Dette vil dog ikke blive accepteret af Gud, da det ikke stammer fra tro på det usynlige og oprigtig anger. Der er andre vers, der bekræfter denne dom.
(se fx. 2:162; 3:91)
Desuden, fra Profeten Muhammed (fred og velsignelser over ham):
at angesten, som udspringer af døden, vil blive afvist, uanset hvornår den opstår.
Der er overleveret hadither om dette emne.
(Müsned, II, 132, 153; Ibn Mâce, Zühd, 30; Tirmizî, Daavât, 98)
Både tro og omvendelse kan kun ske med deltagelse af sind og hjerte, og dermed viljen. Når døden eller dommedag nærmer sig, ophører viljen med at eksistere, og det er umuligt at fortsætte med synden, da troen på det skjulte er en betingelse.
Det er udelukket, at en person i denne situation ville foretage sig en handling, der har religiøs værdi.
(Maturidi, Tevilatü’l-Kur’an, IV, 93-98)
Derfor er enhver form for omvendelse gyldig, uanset hvor syg en person er, selv hvis læger har givet en dødsdato, eller uanset hvor tæt ved døden personen er, selv hvis vedkommende dør få sekunder efter. Det gælder, selv hvis personen ikke har erkendt en sandhed om det hinsidige.
Fordi vi ikke fuldstændig kender en persons tilstand i dødens kvaler, bør vi have en positiv opfattelse af enhver angre, som om vi troede, at angrebet var accepteret og gyldigt.
Med hilsen og velsignelser…
Islam i spørgsmål og svar
