– I din vurdering har du behandlet vers 53 i Surah Ahzab og vers 61 i Surah An-Nur hver for sig. Vers 53 i Surah Ahzab siger: “Når I beder om noget af profetens hustre, beder I bag en slør.” I vers 6 i Surah Ahzab siges det, at profetens hustre har status som vores mødre, og modsat dette foreskrives det, at vi skal tale bag en slør.
– Men i vers 61 i Surah An-Nur står der: “Der er ingen skade i, at I spiser og drikker sammen med jeres venner. Der er ingen synd for jer, uanset om I spiser sammen eller hver for sig.” Gælder dette kun for profetens hustre?
– Eller henviser vers 61 i Surah An-Nur, som siger, at der ikke er noget galt med at spise og drikke hos din ven, til hans familie eller ægtepartner?
Vores kære bror,
Svaret på dette spørgsmål er –
som du også kan se –
Det er detaljeret og smukt udført.
Alligevel vil vi i det korte referat omtale dette emne –
som vi foretrækker
– Lad os undersøge det i lys af kommentarer og beretninger:
Først
Lad os se på vers 61 i Surah An-Nur:
Oversættelsen lyder som følger:
“Der er ingen hindring for den blinde, ingen hindring for den lamme, ingen hindring for den syge. Og heller ikke for jer i jeres egne hjem…”
(fra deres egne ægtefællers og børns hjem)
Der er ingen hindring i at spise og drikke i jeres fædres huse, jeres mødres huse, jeres brødres huse, jeres søstre huse, jeres onkels huse, jeres onkelfruers huse, jeres bedstefars huse, jeres bedstemorers huse, i huse, hvis nøgle I har, og hos jeres ven. Der er ingen synd for jer i at spise sammen eller hver for sig.
(Nur, 24/61)
a)
Med hensyn til blinde, lamme og syge personer
(i de punkter, der nævnes i versen)
“ingen indvending”
Det er blevet udtalt, at det ikke er tilfældet.
I henhold til dette, som nævnes i verset
“ala”
ordet
“fi”
er det, som det betyder. I henhold til denne fortolkning,
“Der er ingen ulemme for den blinde, ingen ulemme for den lamme, ingen ulemme for den syge.”
som forekommer i formuleringen
“til”
ordet henviser til en tovejs tilladelse. Derfor kan en tolket oversættelse lyde som følger:
“Disse tre personer –
i de pågældende lokaler –
at de spiser med andre, og at andre spiser med disse tre personer
-på de nævnte steder
– Der er ingen problemer med, at de spiser.
Fordi ifølge den store flertals opfattelse af de lærde er årsagen til, at denne vers blev nedskrevet, følgende:
1)
Normale, raske mennesker,
“De ville ikke spise med disse tre personer, fordi de ikke kunne spise lige så meget som de andre.”
tænkte de. De ville ikke gøre nogen uret.
2)
I modsætning hertil var disse tre patienter også
-af frygt for at støde de, der er i god fysisk form-
De var bange for at spise sammen med dem.
3)
Nogle af dem, der drog til krigen, forlod deres hjem.
(måske fordi de er nærtstående)
De overlod disse tre typer af syge til andre og advarede dem om, at de også kunne spise af maden i huset. Men disse personer ville ikke spise af maden, fordi husets ejer ikke var hjemme. Denne vers blev nedsendt for at trøste folk.
(se Razi, fortolkningen af den relevante vers)
b)
Det gælder også for andre mennesker.
“Og for jer, der er udvist fra jeres egne hjem, jeres fædres hjem, jeres mødres hjem…”
Ordlyden i erklæringen kan forklares som følger:
1)
De troende tog sommetider disse tre syge og andre i lignende tilstand med sig til hjemmene hos forskellige slægtninge, hvor de fik mad.
“Spise ikke hinandres ejendomme på urette måder, uden at det er i forbindelse med handel.”
(Nisa, 4/29)
Efter at verset med denne betydning blev nedskrevet, begyndte folk at tøve med at spise hinandres mad.
2)
Når nogen besøgte sin far eller bror, og fik tilbudt mad, ville de ikke tage imod tilbuddet, fordi husets ejer (faderen, broren osv.) ikke var hjemme.
I denne vers nævnes det, at der ikke er nogen sådan hindring, og at de nære slægtninge har en individuel slægtsrelation.
(som en far, en bror)
I teksten nævnes deres titler. Denne del af verset er netop rettet mod at afhjælpe disse problemer.
(se ibid.)
c)
“Der er ingen synd i, at I spiser sammen eller hver for sig.”
De angivne vers har ingen forbindelse med profetens (fred og velsignelse over ham) hustre. For så vidt vi kan se, nævner ingen af de mange tafsirer, vi har undersøgt, en sådan forbindelse.
Først og fremmest,
Som i mange andre bestemmelser, er mændene her de primære adressater. Kvinder kan opholdes sammen med mænd, under forudsætning af, at de overholder de af islam foreskrevne betingelser, i forbindelse med undervisning og læring af viden, visdom og gode gerninger, samt andre gode sager. Der findes forskellig information om dette emne. Nogle relevante oplysninger er tilgængelige på vores hjemmeside.
Ifølge forskere
En af de overleveringer fra Jahiliya-perioden var gæstfrihed og velgørenhed. Denne egenskab, som var nedarvet fra Abraham, eksisterede stadig i visse stammer. For eksempel
“Beni Leys b. Bekr”
uden at finde en ven fra sin stamme
-selvom de var sultne-
De spiste ikke alene.
Generelt set ville araberne ikke sidde alene ved bordet, før en gæst var kommet.
I denne vers er manererne ved at spise blevet undervist, og det er blevet fremhævet, at folk kan spise alene, ligesom de kan spise sammen.
(se Kurtubi, Meraği, Zuhaylî, relevante steder)
Klik her for mere information:
– Hvordan skal vi forstå vers 61 i Surah An-Nur? Kvinder og mænd sidder sammen…
Med hilsen og velsignelser…
Islam i spørgsmål og svar
