Hvad mener du om den bibelske erklæring, som lyder: “For Gud elskede verden så meget, at han gav sin søn, den ene søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal gå til grunde, men have evigt liv” (Johannes 3:16)?

Svar

Vores kære bror,

Jesus (fredes velsignelse over ham) er ikke Guds søn, men hans tjener. Desuden blev Jesus (fredes velsignelse over ham) ikke dræbt, men taget op til himlen.

Den påstand, der nævnes i spørgsmålet, er helt ubegrundet, fordi:

Det er alment kendet, at mennesket er mere værdifuldt end andre skabninger. For mennesket er bevidst, levende og en indeksering af universet, den sidste frugt på universets træ. Det faktum, at mennesket skabtes sidst i universet, inden for loven om evolution, er et bevis på denne sandhed. I lyset af dette, er udsagnet meningsløst. For ifølge dette udsagn er verden/universet mere værdifuldt end mennesket. Og ifølge udsagnet “gav Gud sin ene søn”, elskede Gud – Gud frie fra – verden mere end sin ene søn. Dette kan ikke forklares logisk.

Ifølge hans udsagn er det kun de, der tror på Jesus (as), der vil blive frelst. Dette strider imod ånden i alle himmelske religioner. For som kristne selv erkender, er der siden Adam (as) mange profeter blevet sendt af Gud, og deres formål var at føre de troende til frelse. Ifølge hans påstand vil de, der troede på Abraham (as) eller Moses (as), for eksempel heller ikke blive frelst. Dette strider imod den eksistensfilosofi, der ligger til grund for den hellige skrift, som omfatter tekster fra Tora, Salmer og andre gamle bøger.

Hvis Gud mente, at de troendes frelse var hensigtsmæssig, burde Han da ikke have sendt Jesus (as) langt tidligere? Skulle Han – Gud forbyde – først opdage dette frelsesprojekt, efter at millioner af mennesker var gået til grunde i løbet af tusinder af år?!

Mens Gud’s dom, som blev bekendtgjort for Israels sønner og som også findes i Koranen, er tydelig, er det, at han lader sin “mest elskede, eneste søn(!) blive dræbt af de utroende, i direkte modsætning til denne dom.

Som kristne også anerkender, var Abraham (as) Guds ven. Isak, Ismail, Jakob og Moses (as) var ligeledes Guds elskede tjenere og budbringere. Og efter deres død gik de til paradis og blev frelst. Denne sandhed, som tilhørere af de himmelske religioner er nødt til at acceptere, viser, at de troende kan blive frelst. I lyset af dette, hvad er så meningen med…?

Ifølge hans udsagn afhænger menneskers frelse af troen på Jesus (as). For at mennesker skal vide, hvad de skal tro på, kræver det, at Jesus (as), som lærer dem dette, lever. Der kan heller ikke være nogen forbindelse mellem tro og Jesu (as) død. For denne tro er ikke tro på, at Jesus (as) døde, men tro på den åbenbaring, han modtog fra Gud. Skulle Jesu (as) død være nødvendig for at forstå åbenbaringen? At forklare dette og frembringe en sådan begrundelse er noget, som fornuften ikke kan acceptere. Desuden er det uforeneligt med Guds medfølelse og barmhjertighed – at Gud, som viser medfølelse og barmhjertighed til andre mennesker og ønsker deres frelse, – netop fordi han elsker menneskene – har planlagt, at hans “yndlingssøns” (!) død skal ske.

Klik her for mere information:


Med hilsen og velsignelser…

Islam i spørgsmål og svar

Seneste Spørgsmål

Dagens Spørgsmål