– Hvorfor blev der sendt to forskellige profeter til ét folk?
Vores kære bror,
Her er nogle oversættelser af vers om emnet:
„Min Herre!“, sagde han, „jeg har ved et uheld dræbt en af dem, og jeg frygter, at de vil dræbe mig. Min bror Harun er mere dygtig i tale end jeg, så lad ham være min medhjælper, så han kan bekræfte mig. Jeg frygter, at de vil mene, at jeg lyver.“ Gud sagde: „Vi vil støtte dig med din bror, og vi vil give jer en sådan magt, at de ikke vil kunne røre jer med vores tegn. I og jeres tilhængere vil helt sikkert sejre.“
(Kasas, 28/33-35)
“Moses sagde: ‘Min Herre, jeg frygter, at de vil benægte mig. Min bryst er trang, og min tunge er bundet. Send derfor din profetiske åbenbaring til min bror Harun. De har jo også en hævnkrav mod mig, og jeg frygter, at de vil dræbe mig.'”
(26:12-14, Al-Shoara).
“Giv mig en minister fra min familie, min bror Harun. Styrk mig med ham. Lav ham til en medarbejder i mit arbejde, så vi kan lovprise dig og mindes dig meget. Du er jo den, der ser os bedst.”
(Taha, 20/29-35).
“Gå til Farao,
‘Vi er profeter fra Verdens Herre, send Israels børn med os.’
sig.”
(26:16-17, Al-Shoara).
Ud fra disse vers kan vi forstå, at nogle af de visdomme, der ligger bag det faktum, at Harun (as) blev sendt som profet sammen med Moses (as), er følgende:
a.
Moses (fredes velsignelser over ham), ved et uheld
-selvom det var ved et uheld-
Han havde dræbt en mand, der var tæt beslægtet med Farao. Derfor vendte han for første gang tilbage til Egypten fra Madyan, hvor han var flygtet. Han frygtede, at han til enhver tid kunne blive dræbt, enten af staten eller af de pårørendes til den dræbte. Som det fremgår af hadithen, var Moses (as) i Harun (as)s selskab, og Harun (as) var en respekteret og elsket figur. At stå sammen med ham og kæmpe for den samme sag kunne blødgøre den negative stemning.
b.
Moses (as) var en mand med et temperament. Derfor svarede han skarpt på modstandernes indsigter, og desuden var han – på grund af sit skarpe temperament – ikke altid i stand til at udtrykke sig tydeligt. Den barske temperament, den hensynsløse holdning kombineret med sprogproblemerne, ville gøre det ekstremt vanskeligt at overbevise modparten. Harun (as) var derimod en dygtig taler. Hans blide natur og evne til at tale smukt ville kompensere for Moses (as)’ tilsyneladende negative sider.
c.
Moses (as) havde ikke boet i Ægypten i mange år. Den nye generation kendte ham næsten ikke. Pludselig, lige efter sin ankomst fra Midjan, ville han erklære sig profet. Han vidste, at han stod over for en i mange henseender negativ atmosfære. Harun (as) derimod, i modsætning til Moses’ bekymringer, havde boet i Ægypten i mange år og havde, takket været sin sympatiske natur, skabt sig et bredt netværk. Hans talegaver, overbevisningskraft, ærlighed og sympatiske tilgang havde skabt et billede af ham som en troværdig mand i hans omgivelser og blandt hans tilhængere. En idé, som han anså for rigtig, ville blive ubestridt accepteret af mange. Derfor var det af stor betydning, at han selv delte den samme opgave som Moses (as), stod side om side med ham og bekræftede Moses’ (as) profetiet. Moses’ (as) ønske i denne sag blev også opfyldt af hans barmhjertige og vise Gud.
d.
Det fremgår af Moses’ (as) faktiske budskabsmission, at han ønskede at udnytte Harons (as) indflydelse, såvel hos Israels børn som hos Farao. Et andet muligt motiv for Moses’ (as) ønske om at have Haron (as) som medhjælper kan være, at han i mindst ti år havde været væk fra Egypten.
e.
Profeternes ustandelige beskæftigelse med at formidle budskabet og løse menneskers verdslige problemer kan medføre begrænsninger i tid for ihukmindebragte og lovprisning af Gud. Hjælp til profeten i denne henseende kan øge ihukmindebragte og føre til en øget viden. I denne sammenhæng omtales i verset…
“Lad ham være min medhjælper i mit arbejde. Lad ham styrke mig. Så vil vi lovprise dig og tale om dig i stor udstrækning.”
(Taha, 20/31-34)
er de verser, der udgør det endelige mål, som de stræber efter. Og Koranen angiver tydeligt, at Moses (as) fik det, han bad om.
(Taha, 20/36).
f.
Desuden, som det fremgår af versene
(se Taha, 20/88-91),
I Ægypten havde de indgrovette vaner af hedendom, som hele tiden dukkede op igen. Da Moses (as) steg op på Sinai, lod han Harun (as) stå i spidsen for Israels børn. Trods det, at Harun (as) var en profet, opponerede de mod ham og tilbad kalven. Dette og lignende hændelser viser, at Israels børn ikke måtte overlades til sig selv, selv for et øjeblik. Det vil sige, at kun to profeter kunne klare sig med dem.
Med hilsen og velsignelser…
Islam i spørgsmål og svar
