Vores kære bror,
Islam er imod enhver form af ond og skade, da den stræber efter at gøre mennesket til et bedre menneske og føre det til det sande niveau af menneskelighed. Derfor har islam givet bud på handlinger, der fører til fuldkommenhed og skønhed, og har forbudt handlinger, der fører til fordærv og grimthed.
Ud fra disse generelle principper kan vi sige, at enhver handling, der fornærmer og irriterer andre mennesker, og som vi kalder svinerier og bandeord, er synd og haram (forbudt). For at fornærme muslimer er haram og gør en person syndig. Selv hvis en kuffar (ikke-muslim) var uskyldig og fejlfri, er det forbudt i islam at irriterer ham. For profeten (fred og velsignelser over ham) sagde:
“Den, der mishandler en zimmī, er utvivlsomt min fjende, min modstander.”
(al-Hindi, Kanz al-Ummal, IV / 618; al-Jami’ al-Saghir, I / 1210)
Hvad er straffen for at fornærme en muslim?
Vores profet (fred og velsignelse være med ham) sagde:
“At fornærme en muslim er en synd. At slås med ham er hedendom.”
(Muslim, 1/325)
Det er i enhver hense haram (forbudt) at fornærme eller tale nedladende om en muslim. Den, der gør det, er en syndere, og straffen er at blive straffet. For Gud har gjort muslimer til brødre og brødre og har befalo, at man skal mægle mellem dem, der er i strid.
Den, der uretmæssigt slås og kæmper mod en muslim, har ifølge de rette muslimer ikke begået blasfemi, der medfører udstødelse fra religionen. Dog, hvis han mener, at det er tilladt at bekæmpe en muslim, så frastår han fra religionen. Men sagen er alligevel omdiskuteret.
Ifølge Hattabi:
“Ikke erklæring hinanden for uren, ellers vil I begynde at dræbe hinanden, og I vil mene, at det er i orden.”
siger.
Hvad er straffen, hvis en muslim kalder en anden muslim for kuffar (ikke-troende)?
Allahs Profet (fred og velsignelse være med ham):
“Ingen må tale illa om sin trosbror
“Du vantroende!”
“Hvis han siger det, vil den ene af de to uundgåeligt vende sig mod vantro på grund af denne erklæring om vantro. Hvis den person er som han siger, så er det godt. Ellers vender hans ord sig mod ham selv.”
sagde han. (Müslim 1/319)
“På grund af at erklære nogen for kættere, vil mindst én af de to uundgåeligt vende sig mod ulyden.”
Udtrykket betyder, at den, der kalder en anden for kuffar (ikke-troende), selv bliver kuffar. For hvis den, der kalder en anden for kuffar, taler sandt, så er den anden kuffar. Men hvis han lyver, så vender hans ord sig mod ham selv. Det betyder dog ikke, at han selv bliver kuffar i den forstand, at han forlader religionen, men at synden for det ord vender sig mod ham selv.
At kalde sin trosbror en kjetter kan i sidste ende føre til, at man selv bliver en kjetter. Fordi
“Synder er budbringere af vantro.”
Det siges. Man frygter, at den, der gentog disse ord, vil ende med at blive en kuffar (ikke-troende). Derfor bør man aldrig kalde en troende for kuffar.
Med hilsen og velsignelser…
Islam i spørgsmål og svar
