Vores kære bror,
Begge skader sjælen: Fortvivlelse og Udskeel…
De to store fjender af vores åndelige verden. I sin korteste form,
fortvivlelse
“at man er sikker på sin egen helvede”
hvis det er en ulækselighed
“at han/hun ved med sikkerhed, at han/hun skal til paradis”
er. Med andre ord,
fortvivlelse
“At miste håbet i Allahs barmhjertighed”;
hvis det er en ulækselighed
“At tro, at man er i sikkerhed fra Hans straf.”
Men det er kun Gud, der skaber det gode og det onde. Ved at søge årsagerne til det gode og det onde, søger mennesket enten paradis eller helvede.
Det er op til mennesket at bede, men det er Gud, der besvarer bønnen.
Det er dog sådan, at blot at ønske er ikke nok til, at resultatet indtræder. Alt eksisterer kun, fordi Gud vil det og skaber det.
I Allahs ord, ”
retning
Den linje af tilfredshed, som udtrykkes på denne måde, har to fjender: ekstreme tilgange og manglende tilgange.
Den ene fører mennesket opad, den anden nedad i ulykke. Af jordens
“retningen”
Når man tænker på det, det repræsenterer, er det at nærme sig solen ekstreme, og det at nedstige til magma-lag er det modsatte; begge ødelægger og ødelægger mennesket.
En af de faktorer, der fører til afvigelser, er
“tvivl og afsky”
står. Hos mennesker, der ikke er i stand til at udøve tilbedelse og foretage gode gerninger.
“fortvivlelse”
sygdommen viser sig. Hos dem, der ikke kan kontrollere deres ego, selv efter at have opnået succes, ender det i arrogance og stolthed.
“Ucub”
Sygdommen manifesterer sig på to måder. Den ene er mangel, den anden er overdrevenhed. Begge er skadelige.
Kilden til fortvivlelsen identificeres i Mesnevî-i Nuriye som følger:
“Ven! Den, der ikke kan lykkedes med sine handlinger og lydighed, frygter straffen og falder i fortvivlelse.”
(Mesnevî-i Nuriye, s. 65)
Den første sygdom, som rammer en person, der tror på det hinsidige, men ikke kan kontrollere sit ego i forhold til at leve efter islam, er fortvivlelse. En person, der rammes af denne sygdom, bør huske Guds barmhjertighed, velgørenhed og tilgivelse og overveje, at Hans barmhjertighed er bred nok til at dække alle synder. På denne måde kan han/hun …
“en, der helt sikkert vil ende i helvede”
som derved bliver fri for synsforstyrrelser og slipper for fortvivlelse.
I Koranen lærer man følgende om dette emne:
Sig: “O, mine tjener, som har overskredet grænserne mod jer selv ved at begå synder! Fortvivl ikke over Allahs barmhjertighed. Gud er jo den, der tilgiver alle synder. Han er jo den, der tilgiver og er barmhjertig.”
(Zümer, 39/53)
Ved ucub-syndromet er der tale om det modsatte af fortvivlelse. Her har personen levt islam så godt som muligt, men betragter denne guddommelige gave som sin egen fortjeneste, forsøger at opnå overlegenhed over andre og er ramt af sygdommen, der går ud på at betragte paradiset som en selvfølge.
Opskriften til helbredelse fra denne sygdom er også beskrevet i Mesnevî-i Nuriye, som følger:
“At stole på egne gerninger er en stor fejltagelse. Det fører mennesket på afveje. For mennesket har ingen ret til de gode gerninger og de gode ting, det har foretaget; det er ikke dets ejendom, og det kan ikke stole på dem.”
(Mesnevî-i Nuriye, s. 65)
I dette øjeblik vil det at lytte til denne guddommelige advarsel i Koranen bane vejen til frelse:
“Alt godt, der sker dig, kommer fra Gud. Alt ondt, der sker dig, kommer fra dig selv.”
(Nisa, 4/79)
Alt det, vi kalder godhed,
Alt dette er blevet undervist til menneskene af profeterne, og Gud har skabt alle de betingelser, der er nødvendige for at udføre dem. For eksempel er det at tale sandt en god gerning. Gud er den, der har skabt de guddommelige bøger og profeter, der har undervist menneskene i denne gode gerning, og han er også den, der har skabt alle de betingelser, der er nødvendige for at tale sandt, såsom munden, tungen, spytkirtlerne, svælget, hjernen, nervesystemet og luften.
Når man tænker over disse ting, indser man, at man kun har en minimal andel i dette gode. I et sådant gode, som kun kan opstå ved samspillet af tusinder af guddommelige mirakler, er menneskets andel blot at tilbøje sig mod den gode gerning og at anvende sin begrænsede vilje i den retning.
I stedet for at lade sig fylde af stolthed og selvtillid, bør man, når man er klar over dette, vælge at takke Gud og være ham taknemmelig. De, der ikke følger denne vej, falder i en afgrund af elend.
Klik her for mere information:
– HIRS
– Kan en person, der har begået synder, blive fri fra sine synder ved at omvende sig?
Med hilsen og velsignelser…
Islam i spørgsmål og svar
