– To brødre, der var Sahaber, blev dræbt i krig. Den ene bror døde to år efter den anden. Ifølge overleveringerne gik den bror, der døde to år senere, til paradis før den, der blev dræbt i krig, fordi han havde tilbedt Gud mere i løbet af de to år.
– Er den omtalte begivenhed rent faktisk sket i Sahabe-perioden?
– Ingen kan selv bestemme, hvornår de skal dø. Måske ville den, der blev martyr, have bedt mere, hvis han havde levet to år længere.
– Altså, det handler ikke om, hvem der dør først eller sidst, men om hensigter og livsstil, ikke?
Vores kære bror,
Historien om sagen kan kort resumeres som følger:
En dag fik Hazrat Talha ibn Ubaydullah to nyomdannede muslimer på besøg. Den ene af dem var mere ivrig end den anden. Denne mand blev senere martyr i en krig. Den anden døde et år senere.
Efter et stykke tid
Talha så disse personer i en drøm.
De ventede begge ved døren til paradis for at få lov til at komme ind.
Prioriteten blev givet til den, der døde senest.
Da morgenen kom, kom Talha og fortalte profeten om sin drøm. De tilstedeværende Sahaber var forbløffede. De spurgte profeten om visdommen bag dette. Profeten svarede på deres spørgsmål med et spørgsmål:
“Døde den, der døde sidst, ikke et år efter den, der døde først?”
Sahaberne:
“Ja, o Allahs budbringer”
sagde de.
Samtalen fortsatte derefter som følger:
“Har denne person ikke fastet i Ramadan, selvom han var i stand til det?”
“Ja.”
“B
Han har jo sagt, at han har bedet så mange gange og knælet ned så mange gange i løbet af et år, ikke?”
sagde han.
”
“Ja.”
Da profeten spurgte om de andre gode gerninger og fik bekræftende svar fra de hellige, sagde han:
“Forskellen mellem de to er altså som afstanden mellem himmel og jord.”
(se Musnad, 1/163; Ibn Majah, Tafsir 10, nr. 3925)
Heysemi,
en af to forskellige beretninger om dette emne
hasen
og den anden
ægte
angiver, at det er tilfældet.
(Mezmeu’z-zevaid, h nr: 17553, 17554)
Lad os straks slå fast, at de begge er paradisværdige og er kommet ind i paradis.
Kun den, der har tilbedt Gud et år mere, har fortrinsret til at komme ind i paradis.
I denne beretning lægges der vægt på, at af to personer, der bekender tro på samme tid, er det den, der beder mere og er mere hengiven i sin tilbedelse, der kommer først ind i paradis.
Denne haditshistorie,
At leve som Guds tjener, at mindes om Ham og tænke på Ham, er en stor gave.
Det viser, at vi ikke kan vide, om vi i morgen vil have de samme muligheder, som vi har i dag.
Med hilsen og velsignelser…
Islam i spørgsmål og svar
