– Vi ved, at det er forbudt for en person at gifte sig med kvinder, som er forbudte for ham. Men hvis en person alligevel gifter sig med en, som er forbudt for ham, er ægteskabet da ugyldigt eller blot ugyldigt i den forstand, at det ikke er gyldigt?
– Hvilken straf pålægges de, som gør dette?
– Hvordan så Imam Azam Abu Hanifa på det, at en mand giftede sig med kvinder, som var ulovlige for ham?
– For eksempel en svigerinde eller søster. Nogle hævder, at Imam Azam sagde, at en sådan straf ikke var nødvendig. Hvilken straf skal en sådan person ifølge islamiske jurister tildeles?
– Og hvordan kan man ifølge Imam Azam straffe nogen på den måde?
– Varierer dommen og straffen afhængigt af, om der har været seksuelt samvær eller ej?
Vores kære bror,
De, som det er forbudt at gifte sig med, klassificeres på forskellige måder. At gifte sig med nogle af disse er…
evigt forbudt
mens det at gifte sig med nogle af dem
Det er kun midlertidigt ulovligt.
; når hindringen for ægteskabet er fjernet, bliver det lovligt at gifte sig. For eksempel
Mens det er evigt forbudt at gifte sig med sin søster, er det kun midlertidigt forbudt at gifte sig med sin svigerinde.
For at undgå misforståelser af svaret på den nævnte spørgsmål, er det nyttigt kort at berøre klassificeringen af straffe i islamisk strafferet.
Straffe i islamisk strafferet, klassificeret efter den Hanafi-skole.
had-straffe, qisas og diya, ta’zir
De inddeles i tre grupper. Forudsat at handlingen er teologiskt forbudt eller udgør en overtrædelse af et påbud, kan der, under hensyntagen til de i den islamiske strafferet gældende betingelser, idækkes en tazir-straf, selvom den ikke medfører hadd- eller qisas-straf.
Tazir-straffe
Det er sanktioner, der er overladt til dommerens skøn eller statens reguleringsbeføjelse.
Ifølge Abu Hanifa
Hvis en person gifter sig med en af sine nære slægtninge eller sin svigerinde og har samleje med hende, skal han ikke straffes med hadd-straf, men med ta’zir-straf; andre teologer mener dog, at han skal straffes med hadd-straf. Imam Abu Hanifa mente, at en sådan person ikke burde straffes med hadd-straf, men at han burde straffes med ta’zir-straf.
Det, der førte Imam-i Azam til en anden opfattelse i dette spørgsmål, var
“Sænker man grænserne med tvivl.”
og han vurderede lignende haditter som mere indflydelsesrige på had-straffe end andre teologer. I hans synspunkt, selvom der indgås et ugyldigt ægteskab, er dette en tvivlsom situation, der kan føre til bortfald af had-straffen, men da der indgås en ulovlig aftale, idømmes der også en tazir-straf.
Ud fra Imam-i Azams synspunkt, som mente, at en skilsmisse ikke ville være nødvendig og at slægtsforholdet ville være fastlagt i tilfælde af et barn, blev det vurderet, at et sådant ægteskab var ugyldigt. Alle andre teologer betragtede dog en sådan aftale som ugyldig.
Hvis der er indgået et ægteskab, men der ikke er nogen relation, kan man slet ikke tale om overskridelse af grænser.
I en sådan situation vurteres sagen ud fra, om parterne vidste, at de var for hinanden forbudte, eller ej, og afhængigt af dette bestemmes det, om der skal idømmes en bøde. Er giftepagten indgået bevidst, vil der blive idømt en bøde. Det skal dog bemærkes, at et sådant ægteskab er ugyldigt; parterne skal straks ophøre med at leve sammen.
Se i øvrigt:
– Kasani, Bedai, Daru’l-Kutubu’l-İlmiyye, 1986, VII, 35.
– Ibn Abidin, Reddu’l-Muhtar ala’d-Dürri’l-Muhtar, Daru’l-Fikr, Beirut, 1992, IV, 23-24.
– Abu Zahra, el-Ahvalu’ş-Şahsiyye, Daru’l-Fikr, 2005, s. 148 og videre;
– Karaman, Hayrettin, Sammenlignende Islamisk Ret, 1/278.
Klik her for mere information:
– UGYLDIGT ÆGTEBLIK.
– Er en ugyldig ægteskabs- eller handelsaftale gyldig?
Med hilsen og velsignelser…
Islam i spørgsmål og svar
