Vores kære bror,
Man bør afholde sig fra enhver synd og enhver ulovlig handling i overvejelse af, at det kan føre til straf i graven; og man bør udføre enhver god gerning og enhver tilbedelse i overvejelse af, at det kan føre til velsignelser i graven. I nogle overleveringer nævnes specifikke handlinger, der kan føre til straf eller velsignelser i graven. Disse er dog blot eksempler. Vi kan sige, at alle forbud i Islam fører til straf, og alle befalinger til velsignelser.
Plage,
Det er en guddommelig straf, som de, der ikke kender Gud eller overtræder hans befalinger, påføres i dette liv og i det hinsidige. “Azab” betyder “at forlade, opgive, afholde fra” osv.
“azb”
er et substantiv afledet af en rod
“tortur, ydmygelse og pine”
Betyder straf. Ordene azab og dens afledte former forekommer 490 gange i Koranen og bruges generelt til at betegne straf, der pålægges dem, der overtræder guddommelige befalinger. Der findes andre ord i Koranen, der har samme betydning som azab. De mest hyppigt forekommende er…
“nâr, helvede, ricz, be’s og ikab”
Det fremgår af en undersøgelse af de relevante vers.
guddommelig straf
Det sker i tre faser: i verden, i gravlivet og i det hinsidige.
1
Vi lærer om de handlinger, der fører til gravplager, fra haditserne. Disse kan vi liste som følger:
1.
Graven straffer mig på grund af min synd og min manglende afholdenhed.
Bukhari og Muslim har overleveret, at Abdullah ibn Abbas (r.a.) sagde: “Profeten (fred og velsignelse være med ham) gik forbi to grave og sagde:”
“De, der ligger i disse graver, lider straf. Men de lider ikke straf for noget stort.”
Derefter fortsatte Rasulullah (as) sin tale:
“Ja, den ene af dem spredt rygter imellem folkene. Den anden tog ingen hensyn til at beskidde dem med sin urin.”
2
2.
Hvis man efter en afdøds død afholder en klageceremoni, lider den afdøde i graven på grund af denne klage.
Omar ibn al-Khattab (r.a.) har overleveret, at Rasulullah (s.a.w.) sagde:
“Den døde lider i graven på grund af klagesangene.”
3
Der findes mange haditter om dette emne. Disse haditter antyder, at den afdøde vil lide straf på grund af klagesangene over ham. Men i dette tilfælde opstår følgende problem:
Hvorfor lider en person for noget, som en anden har gjort?
Der er forskellige svar på dette spørgsmål, og Aisha (må Gud være tilfreds med hende) accepterede det ikke.
“Ingen bærer andres synder.”
4
Han argumenterede med verset og sagde, at den afdøde ikke ville lide i graven på grund af andres klagelser. Abu Hurairah deler den samme mening som Aisha i dette spørgsmål.5 Nogle lærde har også fortolket denne hadith og
“Dette gælder kun, hvis han har testamenteret, at der skal holdes en sørgeceremoni. Ellers vil han ikke lide straf.”
har de sagt.6
3.
Graven straf er, fordi man skjuler plyndringsgods.
Omar ibn al-Khattab (r.a.) sagde: “Det var på dagen for slaget ved Hayber. En gruppe af Profetens (s.a.w.) følgesmænd kom og sagde: ‘Den og den er martyr. Den og den er martyr.’ Derefter gik de forbi en mand og sagde: ‘Og den og den er også martyr.’ Profeten (s.a.w.):”
“Nej, jeg tog den fra ham, han havde stjålet den fra krigsbyttet”
-eller aba-
Jeg har set helvede inde i den.”
sagde han.7
Som det fremgår, kan en person, selvom han er martyr, komme i helvede. Årsagen er, at selvom martyrdømme udgør en udligning for mange synder, så ophæver det ikke svig i andres ejendom og krænking af andres rettigheder. Derfor har Profeten (fred og velsignelser over ham) fortalt, at en person, der blev meldt som martyr, var i helvede på grund af en kjortel, han stjal fra krigsbyttet, og dermed lærte han folket, at svig i andres ejendom og krænking af andres rettigheder ikke vil blive tilgivet. 8
4.
Graven straf skyldes gæld. En person lider, indtil hans gæld er betalt. I denne forbindelse er der en hadith fra Abu Hurairah, der fortæller, at Profeten (fred og velsignelser over ham) sagde:
“En troendes sjæl er fanget af sin gæld, indtil gælden er betalt.”
9
Den afdøde mister enhver forbindelse til verden. Men denne haditshistorie angiver, at denne forbindelse i ét aspekt fortsætter:
Gæld.
Ifølge en fortolkning kan sjælen af en troende, der dør med gæld, ikke nå de gaver og gode ting, der venter ham, før gælden er betalt. En anden fortolkning er, at man som det første undersøger, om gælden er betalt, når det gælder en troende, der er død med gæld. I begge fortolkninger er gælden en slags fodlænke for den troende, der dør med gæld, og hindrer ham i at bevæge sig.10 Gæld er ifølge Bayhaqi en af de ting, der kan føre til gravplager.11
5.
Enhver handling, der er en oprørelse mod Gud, fører til straf i graven. Graven er nemlig beskrevet som et sted, hvor kuffar og munafikere, samt de troende, der har oprøret mod Gud, vil blive straffet.12
6.
Det siges, at det at afstå fra at rense sig fra rituel urenhed vil føre til straf i graven.13
7.
Det er også nævnt, at det at undlade at hjælpe den undertrykte, selvom man har evnen og muligheden til at hjælpe, er en af de handlinger, der kan føre til straf i graven.14
8.
At vende sig bort fra Gud og hans nævn er også en af de handlinger, der kan føre til straf i graven. Gud den Almægtige siger i Koranen:
“Den, der vender sig bort fra min bog, skal vide, at han vil leve et trangt liv, og på dommedag vil vi oprejse ham blind.”15
og sagde, at at vende sig bort fra Gud er årsag til straf i graven. I verset nævnes…
“knappe midler”
Profeten (sa v) selv har beskrevet det som gravplager. 16
Udover de handlinger, der fører til straf i graven, er der også en række handlinger, der…
De beskytter personen mod straffen i graven. Disse handlinger kan listes som følger:
1.
Det siges, at lydighed over for Gud og undgåelse af at overskride Hans befalinger beskytter mod straf i graven.17 Og Gud den Almægtige har jo sagt:
“Den, der benægter, benægter det til sin egen skade. De, der gør gode gerninger, har forberedt sig en behagelig bolig. Gud vil da gengælde dem, der tror og gør gode gerninger, af sin nåde. Han elsker dem, der benægter, slet ikke.”
18
er det, som Mujahid siger i verset,
“et sted, hvor de føler sig trygge”
som melder, at det er en grav. 19
2.
At holde vagt ved grænsen i Allahs vej er en af de handlinger, der forventes at beskytte en person mod gravens straf. Salman (r.a.) sagde, at han hørte Rasulullah (s.a.w.) sige:
“At holde vagt ved grænsen i én dag og én nat er bedre end en måned, hvor man faster om dagen og beder om natten. Dør personen under denne vagt, mens han er i tjeneste, fortsætter belønningen for hans gerning til dommedag, hans føde fortsætter som martyr, og han er i sikkerhed fra de engle, der afhøres i graven.”
20
Dør en person i tjenesten under sin militære tjendestid, så møder han eller hun sin Gud som en martyr. Martyrernes bog af gode gerninger lukkes ikke, og belønningen for de gode og velgørende gerninger, de udførte i verden, fortsætter indtil dommedag. Martyrer er fritaget fra englenes afhøringer og gravplager. Den eneste betingelse er at have en sund tro og en ånd af hellig krig.
3.
At dø som martyr i Allahs vej er også en af de handlinger, der beskytter mod gravens straf. Gud,
“De, der dræbes i Allahs vej”
“de døde”
Säg inte så. De lever i virkeligheden. Men I forstår det bare ikke.”
22
Det er, hvad der står. En anden vers giver lidt mere information om dette:
“Tænk ikke, at de, som er slået ihjel på Allahs vej, er døde. Nej, de lever. De er glade over det, som Allah har givet dem af sin nåde og velgørenhed, og de er i store gaver hos deres Herre.”
23
Som det fremgår, lever martyrerne et liv, som vi ikke er klar over, og de er velsignet med Guds gaver.
4.
At recitere versene fra Surah Al-Mulk er også en af de gode gerninger, der beskytter en person mod straffen i graven.
Det er overleveret fra Abu Hurairah (r.a.), at Allahs budbringer (fred og velsignelser over ham) sagde:
“En sura i Koranen, bestående af tredive vers, talte på vegne af en mand. Til sidst blev denne mand tilgivet. Den sura var;
Lovet være den, i hvis hånd ligger kongeriget!
‘ type.”
24
Surah al-Mulk er den 67. sura i Koranen og består af 30 vers. Den kaldes Surah al-Mulk og er således kendt i Koranen. Den har dog også andre navne, som f.eks. Mânia, Münciye og Vakiye. At denne sura kan talsmandsrolle for en person og derved føre til tilgivelse og nåde, skyldes, at han/hun læser den regelmæssigt og forstår dens værdi. De, der gør dette, vil blive beskyttet af Gud mod gravens straf eller vil blive tilgivet og affejet på dommedag. Navnene “Mânia” og “Münciye” er givet suraen, fordi den, der læser den med forståelse og tro, vil blive beskyttet mod gravens straf og vil blive reddet.
5.
Det siges, at den, der dør af diare, er beskyttet mod gravplager.
Nesai har overleveret, at Abdullah ibn Dinar (r.a.) sagde: „Jeg sad sammen med Sulaiman ibn Surad og Khalid ibn Arfata, da vi fik besked om, at en mand var død af dysenteri. Jeg så, at de to, der var med mig, ønskede at deltage i begravelsen af den afdøde. Den ene af dem sagde til den anden: Rasulullah (sa v):“
“Den, der dør af diare, vil ikke lide i graven.”
har han ikke sagt det? spurgte han. Den anden svarede:
“Ja, det har han beordret.”
svarte han. 26
Som det er overleveret fra Abu Hurairah (r.a.), sagde Profeten (s.a.w.):
“Hvem betragter I som martyrer?”
spurgte han. De Sahaber
“O, Allahs budbringer! Den, der dræbes i Allahs vej, er en martyr.”
sagde de. Profeten (fred og velsignelse være med ham):
“Således er der kun få martyrer i min ummah.”
sagde han. Ashab:
“Hvem er så martyrer, o Allahs budbringer?”
sagde de. Rasulü Ekrem (sa v):
“Den, der dør i Allahs vej, er en martyr. Den, der dør af en smitsom sygdom, er en martyr. Den, der dør af diarre, er en martyr. Den, der dør ved drukning, er en martyr.”
sagde han.27
Som det fremgår, regnede profeten Muhammed (fred og velsignelse være med ham) dem, der døde af dysenteri, også som martyrer. Som bekendt…
“Æresdøende”
Vi siger det. Hvis vi sammenligner de andre symboliske martyrer med dem, der dør af dysenteri, vil det vise sig, at de også er beskyttet mod gravplager.
6.
Det forventes, at dø på fredag aften vil beskytte mod gravfyr. 28
7.
At rense sig fra rituel urenhed beskytter mod gravens straf. 29
8.
Gøre det gode og forhindre det onde.
er også blandt de handlinger, der beskytter mod gravens straf. For det indebærer store fordele for menneskene i forhold til deres religion. 30
I haditserne findes der også oplysninger om de strafsmåder, der vil finde sted i gravene.
Da straffen i graven hører til det skjulte, kan den ikke forstås med forstanden, men kun ved Guds og Hans profets meddelelse. Straffen, som man der oplever, er helt anderledes end den straf, vi forestiller os i denne verden. Vi erkender dens eksistens, men vi kan ikke vide, hvordan den vil være; vi nøjes med det, som profeten Muhammed (fred og velsignelse over ham) har meddelt.
Fodnoter:
1- Yavuz, Yusuf Şevki, TDV İslam Ansiklopedisi, bind 4, s. 302
2- Bukhari, Vudu, 56; Muslim, Taharet, 34; Nasai, Cenaiz, 166; For andre overleveringer, se Bayhaqi, Abu Bakr Ahmad b. al-Husayn, “Isbat al-Azab al-Qabr wa Sual al-Malakayn”, Mektebet al-Turath, Kairo, s. 115.
3- Buhari, Cenaiz, 34; Müslim, Cenaiz, 28; Beyhaki, ibid., s. 124.
4- Isra, 17/15.
5- as-San’ani, Muhammad b. Ismail, Subul as-Salam Sharh Bulugh al-Maram, bind 2, s. 183.
6- Bayhaqi, ibid., s. 124; For andre fortolkninger, se as-Sanani, Muhammad b. Ismail, “Subul al-Salam Sharh Bulugh al-Maram min Jami’ al-Adillah al-Ahkam”, (I-IV), Dar al-Marifat, 6. udgave, Beirut 2000, bind 2, s. 184; Abduljabbar b. Ahmad, ibid., s. 732.
7- Muslim, Iman, 182; se også Buhari, Jihad, 190; Bayhaqi, ibid., s. 125.
8- Nevevi, Riyazü’s-Salihin: Livets mål fra profeten (oversat og kommenteret af M. Yaşar Kandemir og andre), bind 2, s. 163-164, Istanbul 1997.
9- Tirmizi, Cenaiz, 74; Ahmed b. Hanbel, bind 2, s. 508; se også Beyhaki, ibid., s. 127.
10- Nevevi, Abu Zekiyya Muhyiddin b. Şeref, “Şerhu Sahihi Müslim”, sted og udgiver ukendt. 1991. (Oversættelse og kommentar) bind 4, s. 585.
11- Beyhaki, ibid., s. 127.
12- Taftazani, Sa’duddin, Şerhu’l-Makasıd, bind 5, s. 113; en-Nesefi, Ebu’l-Muin, Tebsıratü’l-edille fi Usuli’d-din, bind 2, s. 763.
13- al-Hanbali, Abu’l-Faraj Zeynuddin Abdurrahman b. Ahmed, “Ehvalü’l-Kubur ve Ahvalü Ehliha ile’n-Nuşur”, Daru’l-Kitabi’l-Arabi, 3. udgave, Beirut 1995, s. 90.
14- el-Hanbali, Ibn Recep, ibid., s. 90.
15- Taha, 20/124.
16- Se Beyhaki, ibid., s. 71.
17- Beyhaki, ibid., s. 130.
18- Græsk, 30/44-45.
19- Beyhaki, ibid., s. 130.
20- Muslim, Imaret, 163; Se også Fezailü’l-Cihad, 2; Nesai, Cihad, 39; Ibn Mace, Cihad, 7.
21- Nevevi, Riyazü’s-Salihin (oversat og kommenteret af M. Yaşar Kandemir og andre), bind 6, s. 24, Istanbul 1997.
22 – Al-Baqara, 2/154.
23- Al-Imran, 3/169-170.
24- Abu Dawud, Salat, 327; Tirmidhi, Fadail al-Quran, 9; se også Ibn Majah, Adab, 52.
25- Nevevi, ibid., bind 5, s. 139.
26- Nesai, Cenaiz, 111; Tirmizi, Cenaiz, 65.
27- Muslim, Imara, 165, se også Ibn Majah, Jihad, 17.
28- Beyhaki, ibid., s. 141.
29- el-Hanbeli, Ibn Recep, s. 90.
30- el-Hanbeli, Ibn Recep, ibid., s. 90.
[se Özcan YILMAZ, DİB. Trabzon Akçaabat Darıca Uddannelsescenter, Plager og Gode Gifter i Graven (afgangsarbejder)]
Med hilsen og velsignelser…
Islam i spørgsmål og svar
