1) Har Hz. Osman (ra) begået synder efter den profetiske bøn: “O Gud, skriv ingen synder på Osman fra i dag af”?
2) Kan en person, som Gud har beskyttet og gjort til en hellig, slet ingen synder begå, efter at han/hun er blevet beskyttet og hellig?
– Eller beskytter Gud sine hellige kun mod de store synder?
– Eller ville han, hvis han ville, beskytte sin elskede hellige fra både den store og den lille synd?
– Er udtrykket Mahfuz veli / evliya korrekt?
Vores kære bror,
Svar 1:
Denne bøn fra Profeten Muhammed (fred og velsignelser over ham)
“O Gud, bevare ham fra at begå synder.”
kan forstås som.
Det er vanskeligt at fastslå, om Osman (ra) begik synder efter denne bøn. Dog, Osman (ra)…
-som menneske-
Det ville ikke være forkert at antage, at han begik en synd, selv om den var lille. Vi kan også acceptere, at der var sådanne små fejl i nogle af hans handlinger, der ikke blev godkendt under hans kalifat. Fordi ingen er uskyldig, bortset fra profeter.
Vi mener dog, at det er urimeligt at tale uvenligt om Hazrat Osman (ra), som var en af de ti, der fik løftet om paradis.
At Osman (ra) blev dræbt, mens han læste Koranen, var en bedrift af profeten Muhammed (pbuh).
“at hans synder var tilgivet og at han var i paradis”
Han bekræftede tydeligt den profetiske profeti, som blev givet om ham, og den er indskrevet i historiens sider som et profetisk mirakel.
En synder kan også omvende sig, før han dør; og hvis hans omvendelse bliver accepteret, vil han blive betragtet som om han aldrig havde syndet.
Svar 2:
I vores opfattelse
“beskyttede hellige”
Begrebet handler mere om at undgå afgudsdyrkelse end om at begå synder. De hellige, der er under Guds særlige beskyttelse, er beskyttede mod afgudsdyrkelse og afvigelse, selvom de begår mindre synder. Gud kan, hvis han vil, selvfølgelig beskytte sine hellige fra synder. Ingen kan blande sig i dette. Denne særlige nåde er heller ingen uretfærdighed for andre.
Til profeterne
“tilhængere”
(de, der stræber efter opriktighed)
og
“Muhlasun”
(De, som Gud har givet særlig helligdom)
Denne regel gælder også for Allahs venner. De, der tilhører den første klasse, er ikke beskyttede. Men de, der tilhører den anden klasse, er under særlig beskyttelse.
Med hilsen og velsignelser…
Islam i spørgsmål og svar