Hvad betyder det, at Gud skaber det gode og det onde?

Gud er kilden til det gode og det onde. Hvordan kan det så forklares, at mennesker, som bevidst vælger det onde, siger: “Gud har skabt det onde”?

Vores kære bror,

At Gud skaber det gode og det onde:

Det er alene Gud, som skaber alle handlinger, gode som onde, som mennesket udfører med sin vilje og valg. Bortset fra Ham findes ingen skaber, og skabelsen tilhører alene Ham. Men mennesket ønsker selv det gode og det onde, og bærer derfor selv ansvaret. Lad os forsøge at illustrere denne sandhed med to eksempler:

Det er Allah, den Almægtige, der giver den menneskelige sjæl evnen til at se, der etablerer forbindelsen mellem sjælen og øjet, og der bestemmer, at lyset som råmateriale indtræder i øjets “fabrik” og resulterer i syn. I disse handlinger har menneskets vilje og kraft ingen indflydelse. Derfor er det kun Han, Skaber af alt, der skaber handlingen af at se. Men Gud har tilladt mennesket at se på visse ting, mens han har forbudt andre. Ved at se på det, som Han har tilladt, begår mennesket godhed, og ved at se på det, som Han har forbudt, begår han ondskab. Begge tilstande, dvs. de to handlinger af at se, der resulterer i godhed og ondskab, er skabt af Allah.

På samme måde er det Gud, der skaber handlingen af at gå.

Når en person ønsker at gå et sted hen eller i en bestemt retning, begynder fødderne at bevæge sig mod det valgte mål. Denne bevægelse er en viljestyrt handling. Forskellen mellem denne handling og en tvungen handling, som f.eks. Jordens rotation om Solen, er tydelig.

Gud har ikke givet solen viljen til at bevæge jorden, som den vil. Derfor har jorden i milliarder af år kredset i den bane, som Gud har bestemt. Men Gud har overlader til mennesket selv at bestemme retningen af sin gang. Selv om Gud skaber handlingen af at gå, så er det mennesket, der bestemmer, hvor det skal hen, og derfor bærer det ansvaret. Når et menneske går til et sted, som Gud har befaler, så begår det noget godt, og når det går til et sted, som Gud har forbudt, så begår det noget ondt. Vi kan sammenligne disse to eksempler med andre handlinger af mennesket.

Så,

at det gode og det onde kommer fra Gud, at Han skaber alle de handlinger, vi foretager.

betyder det.

Retledning og villfarelse:

Siden det gode og det onde kommer fra Gud, er det kun Han, der fører folk til rette vej og fører dem i villfarelse. Mennesker kan kun være årsag til hinandens rette vej og villfarelse. Nogle, der misforstår, at Gud skaber rette vej og villfarelse,

“Retningen kommer fra Gud, og uden Hans velsignelse kan mennesket ikke finde den rette vej.”

Ved at sige dette forsøger de både at lukke døren for andre til at advare og vejlede dem, og at fritage sig selv fra skylden for deres fejl.

Lad os først præcisere dette.

Det er Gud, som kan vejlede hvem Han vil. Det er Han, som fører folk til lykke og til elend. Men at den viseste Skaber skaber villfarelse i en tjener, sker fordi denne tjener misbruker sin egen begrænsede vilje. Ellers ville Gud ikke føre ham på den vej, medmindre tjeneren selv rettede sin evne mod villfarelse. Det samme gælder for vejledning. Ligesom mennesket, efter at have gjort alle mulige forsøg og benyttet sig af alle mulige midler til at opnå sin føde, venter resultatet fra Gud. Fordi…

Rezzak

(Den, der giver føde) er kun Han. Man kan ikke med sikkerhed antage, at man vil opnå føde ved at fuldkommen opfylde årsagerne. På samme måde kan en person, der bedst muligt formidler Guds bud og forbud til en anden, ikke med sikkerhed forvente et bestemt resultat. Fordi,

Kom så

Kun Allah, den Almægtige, kan vejlede. At den Ærværdige Gud vejleder, hvem Han vil, betyder, at Han vil vejlede den, der opfylder betingelserne for vejledning, hvis Han så vil.

Ellers betyder det ikke, at man skal afholde sig fra at forsøge at opnå de ting, der fører til vejledning. Denne tankegang er lig med at vente på en høst uden at så frø i marken, som i tilfældet med forsørgelse.

Her skal en ting forklares. Det er sikkert, at den, der ikke sår frø i sit felt, ikke høster. Den, der derimod nøje følger alle regler, vil med 99% sandsynlighed høste. Med 1% sandsynlighed kan der forekomme en ulykke som oversvømmelse, tørke osv. Det faktum, at der er en, om end lille, sandsynlighed for at man ikke høster, er grunden til, at man søger til Gud og beder til Ham. Denne sandhed gælder også for spørgsmålet om vejledning.

Al godhed kommer fra Gud, al ondelse fra det egoistiske jeg.

I overensstemmelse med princippet om, at eksempler fungerer som teleskoper til at observere sandhedens stjerner, vil vi forsøge at forklare denne sandhed ved hjælp af en repræsentation:

Forestil jer, at en sultan giver en af sine embedsmænd en tilstrækkelig mængde guld og befaler ham at bruge en del af det til at trykke og distribuere Koranen, og med resten at bygge en moské som Süleymaniye for befolkningens tilbedelse, en kompleks som Fatih Külliyesi for fremme af videnskab og viden, og en kaserne som Selimiye for at forberede befolkningen bedst muligt mod fjenden. Kan denne embedsmand, hvis han fuldbyder de givne ordrer, tage æren for de gode resultater? Kan han sige: “Jeg har trykt alle disse Koraner, denne moské, kompleks og kaserne er alle mine bedrifter”?

Men hvis den embedsmand, i strid med sultanens ordre, i stedet for at trykke Koranen med guld, trykker og udbredes værker, der underminerer folks tro og moral; i stedet for moskéer, komplekser og kaserner, åbner han rede af skandale, der moralsk nedbryder folk; han opretter lejre, der gør unge til fjender af staten og folket; og som et resultat af alle disse aktiviteter bliver samfundslivet vendt på vrangen, kan denne mand så sige, at…

“Sultanen har gjort alt dette, fordi han gav mig det kapital, jeg behøvede for at kunne gøre det?”

I begge tilfælde er det sultanen, der giver kapitalen. Når kapitalen bruges efter sultanens ordre, tilkommer al ære ham. Bruges den imod hans ordre, tilkommer al skade og ødelæggelse den person, der har misbrugt kapitalen.

Gud har også udstyret hvert menneske med vidunderlige instrumenter som fornuft, hukommelse og fantasi, og han har givet dem mange følelser, som syn, hørelse, frygt og kærlighed, som hver åbner døren til en anden verden.

Ligesom Han i sin vilje har fastlagt øjets størrelse og synsfelt, har Han i sin visdom også bestemt, hvad man skal se og hvad man ikke skal se, og ladet valget til menneskets frie vilje. På samme måde har Han bestemt, hvad man skal høre og hvad man ikke skal høre, hvad man skal tale og hvad man ikke skal tale. Han har også lovet, at hvis alle lemmer og sanser bruges i overensstemmelse med Hans vilje, vil Han som belønning give mennesket evig lykke i paradis.

Her er mennesket,

Når man anvender den store kapital, som Gud har givet, i overensstemmelse med Hans vilje, skal man anse de dertil førende verdslige og hinsidige resultater som Guds gave og være ham taknemmelig.

Man finder ikke de lækre druers kvaliteter i den tørre gren.

Man må ikke misbruge eller tilegne sig de gaver, man har modtaget, ved at tage sandheden som vejleder. Den, der bruger den store kapital, som Gud har givet ham, i strid med Hans vilje, vil selvfølgelig bære fuldt ansvar for de skadelige konsekvenser, der vil opstå.

Med hilsen og velsignelser…

Islam i spørgsmål og svar