– Har alle verdener og skabninger, udover den guddommelige viden og den beskyttede tavle, en tilsvarende beskyttelse?
Vores kære bror,
Alle væsener
Guddommelig viden
og
Levh-i Mahfuz
Det er vanskeligt at fastslå, om de er bevaret på samme måde udenfor. Men disse aktiver
-ikke som en helhed-
med sine forskellige sider
Imam-i Mubbin, Kitab-i Mubbin
og vi lærer fra Üstad Bediüzzaman, at det også er skrevet i tidens metaforiske side.
Bediuzzaman’s udsagn i denne sag er primært koncentreret omkring følgende punkter:
“…som har gjort universet til en stor bog, hvis sider er de utallige skrifter, og som i Imam-i Mübin og Kitab-i Mübin, der er Levh-i Mahfuz’s registre, har nedskrevet og registreret alle skabninger og deres hele historie…”
(Asa-yı Musa, s. 210)
“Ja, i en kerne, som er det indre udtryk for vilje og de skabende befalinger.”
‘Den klare bog’
som giver besked om og peger på; og som teoretisk er en titel for Guds befaling og viden.
‘Imam-i Mübin’
Der er to manifestationer af skæbnet, der varsler og symboliserer det.”
(Ordene, s. 469).
“Den åbenbare Imam”
Det er en slags titel for den guddommelige viden og befaling, som mere retter sig mod den skjulte verden end mod den synlige verden… Og nu…
‘Imam-i Mübin’
ved hans diktat, det vil sige ved skæbens dom og befaling, og ved guddommelig kraft, skabte han de eksisterende ting, som hver er et tegn, i en uendelig række.
‘Skæbnespladen’
som kaldes
‘på tidens spejlsideside’
…skriver, opfinder, fremmer udviklingen…”
“Men”
‘Skæbnespladen’
hvis det er fast og permanent
I det mulige rum af den Almægtiges beskyttede tavle,
Det vil sige, at i tingene, som er udsatte for død og liv, tilblivelse og forsvinden, er der en evigt skiftende bog og et tavle, der evigt bliver beskrevet og udslettet, og det er det, der er sandheden om tid…”
“Men”
‘Den klare bog’
så er det snarere fra den skjulte verden,
til det synlige univers
Den betragter. Det vil sige, den betragter nutiden frem for fortiden og fremtiden, og den er snarere en titel, en bog, et register af Guddommelig magt og vilje end af viden og befaling.
‘Imam-i Mübin’
skæbens bog,
‘Den klare bog’
det er en bog om magt.”
(Ordene, s. 548)
a)
Ud fra disse forklaringer at dømme, indeholder den alle eksisterende og fremtidige aspekter af alt, hvad der eksisterer.
Guds viden er allomfattende.
b) Den beskyttede tavle
er en slags register over skæbnet, som er en del af Guds uendelige viden. Selvom det ikke har samme omfang som Guds uendelige viden, indeholder det en stor del af de oplysninger, som findes i den viden.
c)
Levh-i Mahfuz har to vigtige registre:
Den åbenbare Imam og den åbenbare Bog.
Selvom hver af disse ikke indeholder alle oplysninger i den beskyttede tavle, indeholder de tilsammen alle disse oplysninger.
d)
Og så er der Levh-i Mahfuz, som kun…
“inden for mulighedernes rammer”
hvor forekommende begivenheder og tilstande registreres
“Tavlen af udvisning og bevis”
Tiden, som nævnes ved dette navn, har en metaforisk side, som er som et tavle, hvor man kan skrive og slette.
Udover disse grundlæggende registre, manuskripter og registre findes der også private registre.
Kerne, frø, æg, minder
som. Gud har, i overensstemmelse med sine attributter som Den Viseste og Den Beskyttende, skabt eksemplarer af den beskyttede tavle (Levh-i Mahfuz).
Alt er i Allahs viden fra evighed til evighed. Og alt skabes af Allahs vilje og kraft fra evighed til evighed. Ligesom universet er en spejling af Allahs kraft og viser den frem, så er Levh-i Mahfuz en spejling af Hans viden og Hans beskyttelse. At skabe universet er et mirakel, som kun Allah kan foretage, og at registrere alt, hvad der sker og vil ske i det, er et andet mirakel, som kun Han kan foretage. Det vil sige, at at skabe dette eksistensunivers er et mirakel, som kun Allah kan foretage, og at skabe Levh-i Mahfuz er også et mirakel, som kun Han kan foretage.
Jorden er bogstavelig talt fyldt med små eksempler på dette store mirakel. At indkode plan og program for et frugttræ i alle dets kerner er en stor begivenhed, som man bør betragte med undren. På samme måde er planerne for alle fugle og fisk indskrevet i deres æg, og menneskers og mange andre levende væsenters sæd indeholder kodet information om alle egenskaberne af det væsen, der skal vokse ud af dem.
Mennesket har en meget vigtig forskel fra andre levende væsener. Mens dets kropslige struktur er kortfattet nedskrevet i nutf (den første befrugtede celle), registreres de handlinger, det udfører ved at udøve sin frie vilje til det gode eller det onde, i dets hukommelse, som er det smukkeste eksempel på Levh-i Mahfuz (den beskyttede tavle).
Ligesom sædceller tjener til at videreføre arven, vil hukommelsen også tjene som et dokument i den store afregning på dommedag.
Huskraftens vigtigste funktion i denne verden er at tjene menneskehedens fremskridt inden for videnskab og teknologi. I dyreverdenen findes der ingen fremskridt, og der er ingen synd eller fortjænt. Den første bi gør det samme som den bi, der lever i dag. Hvor ren og klar sjælen af den første bi var, og hvor fjern den var fra synd og oprør, sådan er det også med dagens bier.
Mennesket kan til sit sidste åndedrag begå gode eller onde gerninger. Dette viser, at hukommelsen er til for livet efter døden.
Hvad angår arten af registreringen i kerner, frø og hukommelse;
“Guds natur er ikke lig med skabningernes, og heller ikke Guds handlinger er lig med skabningernes.”
Vi er bogstavelig talt omgivet af mange eksempler på denne sandhed.
– Netop som en bi ikke ligner en edderkop, ligner det heller ikke at lave honning at spinne silke.
– Net som valnødstræet i sig selv ikke ligner et figenbille, ligner det heller ikke figenbille i sin frugtproduktion.
– Ligesom solen i sig selv ikke ligner oceaner, ligner ildsprøjtning heller ikke fiskeproduktion eller luftrensning.
– Lad os vende os mod vores egne kropsdele. Ligesom vores øjne ikke ligner vores ører, ligner syn heller ikke hørelse.
Gud har skabt alle væsener med individuelle egenskaber, givet dem specifikke karakteristika og tildelt dem specifikke opgaver. Guds væsen ligner ikke væsenet af nogen af de skabninger Han har skabt, og Hans handlinger og gerninger ligner heller ikke de skabningers.
En af disse handlinger er
“at bevare, at beskytte, at nedfælde alle egenskaber af et levende væsen i genetiske koder”
er en verbum.
Gud opsummerer alt, hvad et træ har foretaget, i dets kerne, ligesom vi udarbeeder en opsummering af en bog, som vi har læst. Vores opsummering indeholder ikke alle detaljer i bogen. Hvis vi lader en anden læse den, vil han eller hun gå glip af en stor del af informationen i bogen. Men Guds registrering i kernerne er anderledes. Selv om han opsummerer et helt træ i en lille kerne, udelades ingen af træets egenskaber fra denne opsummering.
Til den beskyttede tavle,
“alle frø, kerner, kim”
Selvom det er en spejling, er det bedste eksempel på dette mennesket, der er skabt “i den smukkeste skabning”. Alt registreres i hukommelsen, men ikke som vi registrerer det med skrift. Vores udekompetence til at forstå denne vidunderlige registrering i hukommelsen gælder også for at forstå Levh-i Mahfuz.
Ligesom alle faser af en begivenhed er indspillet i vores hukommelse, er også udseendet og stemmerne af de involverede personer indspillet. Den mest avancerede form for dette er indspilningen i Levh-i Mahfuz. Der er alt, med alt, i sin mest perfekte form, indspillet.
På den anden side har mennesket, som har en trang til at bevare et værdifuldt ord og øjeblik, udviklet og udbredt metoder til optagelse, såsom poesi, skrift, fotografi, kassettebånd og cd’er. Tilstedeværelsen af de Kiramen Katibin-engle, der er bemyndiget til at registrere de handlinger, der vil give mennesket evig belønning, frembringe evige frugter i Paradiset og forblive som evige film i hinsidesens biografer, er den smukkeste tilfredsstillelse af trangen til at bevare værdifulde øjeblikke i vores natur.
Set fra dette perspektiv, Gud, den Almægtige,
Hafiz
navn
Det manifesterer sig på en venlig måde ved udnævnelsen af de ædle engle, Kiramen Katibin.
Med hilsen og velsignelser…
Islam i spørgsmål og svar
