Vores kære bror,
Hver sag skal vurderes individuelt. Den ene er en behandling, den anden er ødelæggelse af et organ. Den ene er nødvendig, den anden er tyranni.
De madhhaber, der er dannet i løbet af historien af et stort antal fremtrædende lærde, der har samlet deres viden og intelligens, har udviklet sig og slået rod i samfundet, fordi de fremtrædende lærde, der har virket inden for disse madhhaber, har foretrukket de mere korrekte videnskabelige synspunkter, der er fremkommet inden for disse madhhaber.
Med andre ord kan man sige, at i enhver klassisk tekst, som man læser, vil man finde de videnskabelige tanker og meninger, der er specifikke for den verdifulde videnskabsmand, der har skrevet teksten. Disse tanker og meninger er måske ikke blevet foretrukket inden for den specifikke skole af tankegang.
I virkeligheden mener vi ikke, at det er særlig hensigtsmæssigt for personer, der ikke selv beskæftiger sig med videnskab, at læse disse slags klassiske værker. For uden tilstrækkelig baggrundsviden inden for et bestemt fagområde kan det nemt føre til forvirring.
Vores værdsatte imam, Imam Maturidi, mener, at en sådan praksis, som har til formål at få dem til at acceptere deres eksistens, vil føre til, at de bliver klar over deres eksistens, fordi de nægter at tro på deres egen eksistens.
Det er muligt at opfatte det som en advarsel, snarere end en straf.
Mennesket opnår viden om ting, der befinder sig uden for sig selv, ved hjælp af sine sanser.
Verden af sanselige oplevelser, som opleves gennem sanser, bliver erkendt og opfattet. På denne måde opnås absolutte, uomtvistelige (nødvendige) viden. Ifølge Mâturidī er disse uomtvistelige: (det seende øje), (det hørende øre), (den lugtende næse), (den smagende mund), (den berørende hud).
Der findes synspunkter, som afviser, at sanserne udtrykker sikker viden (intet eksisterer), (intet kan kendes) og (alt afhænger af individets tro), samt metoder, der anvendes i de svar, der gives på disse synspunkter.
De fremmes af de, der fremmer dem.
Islamiske teologer foreslår følgende tre metoder for at overbevise dem om eksistensen af virkelighed og objektiv viden om virkeligheden, ud fra den antagelse, at at påstå, at intet har virkelighed eller viden, ville kræve, at man benægtede sin egen eksistens:
Denne metode er baseret på den opfattelse, at sofisterne kan tvinges til at erkende eksistensen af virkeligheden ved at plage dem, udsætte dem for smerte og tage deres ejendom fra dem.
Al-Maturidi siger:
Fahreddin Razi sagde også, at sofisterne burde straffes for denne holdning, og han sagde:
For at føre sofisterne i blindgyden og dermed få dem til at acceptere eksistensen af virkeligheden og den tilhørende viden, anvendtes en af de sofistiske argumentationsfejl, som vedrører sproget. Maturidi anvendte denne metode som følger:
“Der er enighed om, at man ikke bør indlade sig i en ideologisk diskussion med en person, der fremsætter en sådan påstand. For en sådan person erkender ikke engang sin egen eksistens ved at benægte den.”
En ideologisk diskussion (debat) foregår i virkeligheden om enten den mentale eller ydre eksistens af noget, mens denne person hverken accepterer den ene eller den anden, og heller ikke deres mangel. Dog kan man ham/hende, i vittigt øjemed, sige:
Hvis han siger det, ophører hans benægtelse; og hvis han siger det, så har han i det mindste accepteret, at der findes en benægtelse, og dermed har han tilbagevist sin afvisning af de sanser, der giver informationen.”
Når vi betragter de islamiske teologer, er denne gruppe af sofister sammensat af skeptikere, der indtager en agnostisk holdning.
De islamiske teologer rettede den samme kritik mod den anden gruppe (nihilistiske sofister), som de rettede mod den første gruppe, og de svarede med de samme metoder.
De i denne gruppe er de, der kommer med forslag.
Maturidis kritik af dette emne er særdeles interessant. Hans kritik peger nemlig dels på ulemperne ved at relativisere og subjektivisere sandheden, dels på umuligheden af, at den, der accepterer en tro, kan benægte viden. Han siger:
”
Det vil sige, at denne praksis blot handler om at lade den anden person føle ens tilstedeværelse, selvom denne person benægter og afviser sig selv, sin eksistens og endda alt.
Med hilsen og velsignelser…
Islam i spørgsmål og svar
