Vores kære bror,
For at bedre forstå emnet, der omtales i spørgsmålet, vil det være hensigtsmæssigt at læse de følgende versfortællinger:
“Engang sagde Herren til englene:
‘Jeg vil skabe en kalif på jorden.’
sagde han. (Englene):
‘A!.. Skal du skabe en, der vil skabe kaos og spilde blod deroppe? Men vi prise og ophøje dig.’
sagde de. (Gud sagde):
‘Jeg ved det, som I ikke ved.’
sagde han.
“Og Han lærte Adam alle navne, og derefter viste Han dem for englene og sagde:
‘Kom nu, hvis I er trofaste til jeres sag, så fortæl mig navnene på dem.’
sagde han.
“De sagde:
“Du er ophøjset, o Herre! Vi har ingen anden viden end den, du har givet os. Du er sandelig den, der ved og er vis.”
”
“(Gud):”
‘O, Adam, giv dem besked om dem ved hjælp af deres navne.’
sagde. Da Adam, efter dette befaling, fortalte dem deres navne, sagde (Allah):
‘Jeg ved, at I er mennesker, og I ved, at Jeg kender jeres inderste tanker og jeres skjulte hensigter. Jeg kender jeres inderste tanker og jeres skjulte hensigter.’
“Sagde jeg ikke det?” sagde han.
“Og da sagde han til englene:
‘Bøj jer for Adam!’
Da vi sagde det, knælede de straks. Kun Iblis nægtede og lod sig ikke overbevise af sin arrogance, og han blev en af de vantroende.”
(Al-Baqara, 2:30-34)
Denne begivenhed er et levende svar på englenes spørgsmål om visdommen bag skabelsen af mennesket, og samtidig en vigtig advarsel til Iblis og andre, der nægtede at bøje sig for Adam (as).
Vi kan drage to forskellige lektier fra episoden, hvor englene knælede for Adam:
Nogen,
Læren om lydighed over for Guds befalinger,
den anden
nemlig at menneskets væsen er overlegen i forhold til englenes.
På samme måde fremgår to forskellige former af ondskab i Satans nægtese at bøje sig for Adam:
Nogen
Oprøret mod guddommelige befalinger,
den anden
er ondskaben ved arrogance.
En troende, der lærer om denne begivenhed fra Koranen, bør betragte sig selv som en ven af englene, så længe han eller hun følger dens bud, og bør være taknemmelig. En troende, der begår synder, bør indse, at han eller hun har fulgt Satans vej, og bør erkende, at han eller hun nærmer sig en stor afgrund, og straks angre og vende tilbage til den rette vej. Endvidere bør han eller hun overveje, at bag enhver oprørelse ligger en form af arrogance, en modstand mod guddommelige befalinger, og vise forsigtighed i at holde sig væk fra denne onde karaktertræk.
Det vil sige, Gud elsker dem, der følger Hans vej, og Han er stolt af dem over for sine engle.
Nogle haditter om, at Gud er stolt af sine troende slaver:
“Ramadan, velsignelsens måned, er kommet til jer. I denne måned omgiver Gud jer med sin omsorg og sender sin barmhjertighed ned. Han tilgiver synder og besvarer bønner. Gud…”
I denne måned ser han jer konkurrere i godgøren, og han er stolt af jer over for sine engle.
Tilbyd Gud gode gerninger. Den ulydige (synderen) er den, der i denne måned er berøvet Guds barmhjertighed.”
(et-Tergib ve’t-Terhib, 2/99)
“Antallet af mennesker, som Gud Befri fra Helvede under stansningen på Arafah, er mange gange større end antallet, som Han Befri på andre dage. Gud,
På Arafadagen nærmer Han sig dem, der har givet i velgørenhed, med sin barmhjertighed. Derefter praler Han med dem over for englene.
“Hvad vil de egentlig, at de har forladt alt og samlet sig her?”
(Ibn Majas Menasik, 56)
“Gud,
og ved at prale med den fromme unge mand over for englene
Han siger: “Se på min tjener. Han har opgivet sine egoistiske begreelser for min skyld.”
(Camiüssağir, 2/280, Hadit nr. 1841)
“Når en tjener rejser sig til bøn, fjerner Gud, den Allerhøjeste, sløret mellem sig og ham og møder ham ansigt til ansigt. Englene fylder luftrummet fra hans skuldre og op til tronen. De beder sammen med ham og besvarer hans bønner.”
‘Amen’
De siger: Den, der beder i midten af himmelen, vil blive oversvømmet med barmhjertighed. En af Allahs budbringere vil råbe:
‘Hvis den bedende tjener vidste, til hvem han beder, ville hans øjne ikke vandre til højre og venstre. Himmelens døre åbner sig for dem, der beder.’
Gud, den Almægtige
Han er stolt over sin tjener, der beder, og viser det over for englene.”
(Gazali, Ihya, afsnittet om bønnen i salat)
Mennesket adskiller sig fra englene ved muligheden til at opnå en højere grad. For mennesket nærmer sig Gud ved at opfylde Hans befalinger og undgå Hans forbud. Mennesket udnytter denne mulighed kontinuerligt. For englene er døren til en højere rang lukket. Hver engel har en fastlagt rang og en bestemt pligt; det er umuligt for dem at overgå til en anden. Og det er udelukket, at de skulle svigte i deres pligt.
(se Gazali, måne)
Kort sagt,
Gud er stolt af dem, der kæmper mod to store fjender, djævelen og egoet, og vinder denne kamp. Dette kan siges at gælde til enhver tid, i enhver alder og i enhver situation.
Med hilsen og velsignelser…
Islam i spørgsmål og svar
